lørdag den 22. oktober 2011

MissMuffins råkost med rødbede

Ja, der er næsten ingen opskrift over den her, men det smager bare så godt, at det alligevel får en plads på bloggen:)
Vi fik råkosten for snart en uge siden og jeg kan godt afsløre, at nogen ikke var så vilde med det:)


MissMuffins råkost med rødbede (1-2 personer)
1 store rødbede
1 syrligt æble, fx. Granny Smith
2 gulerødder
1 tsk. citronsaft
4-5 spsk. creme fraiche
2 spsk. ristede og saltede græskarkerner.

Skræl rødbeden og gulrødderne og fjern kernehuset fra æblet.
Riv det hele groft i en foodprocessor. Pres lidt af væden af, hvis grøntsagerne afgiver meget saft.
Rør det godt sammen med cironsaft og creme fraiche.
Drys med græskarkerner og server straks.

8 kommentarer:

Dorte sagde ...

Det må næsten være Kristian, der har fået navneforandring til "nogen" ;0)

Hvad er der med de mænd og råkost?? :)) De vil hellere ha masser af kød!

Mmm jeg elsker rå rødbede.... og revet gulerod - mangler bare et ordentligt råkostjern. Ved man kan få det til min Kitchen Aid, men mener os det pænt dyrt. Derfor får vi aldrig råkost;(

Piskeriset sagde ...

Den er superflot og indbydende - men nej, den anden her i huset ville nok heller ikke spise det, for han hader rødbeder! Heldigvis er der så mange andre grøntsager, han spiser - ellers ville jeg ikke gide at lave mad til ham :-D

Louise sagde ...

Det minder mig om den gang jeg var lille, da min mormor altid lavede råkost til mig når jeg var på besøg :-) Det må jeg have snarest igen, det er så lækkert!

http://theglitteronmymind.blogspot.com/

Xenia sagde ...

For nylig smagte jeg også rødbede rå for første gang, og selvom den der lidt jordede smag, som nogle ikke bryder sig så meget om, er mere fremtrædende i rå stand, er det altså virkeligt lækkert. Jeg lavede en råkost af rødbede og gulerod med limesaft - det var fantastisk! Se evt. her :D

Maiken sagde ...

hæhæ, de mænd altså!!! Min er heldigvis lidt bedre til at kunne li de sunde ting. Men retter som løgsuppe kan han overhovedet ikke få ned - grundet navnet :O) tsk!

Nå, jeg printer lige "opskriften" ud og laver det til aftensmaden. Mon man kunne komme et æble i?

Maiken sagde ...

ja, det er lige det der med at læse det igennem inden man åbner munden ikk :O) æble skal der i :O)

MissMuffin sagde ...

Dorte, det er hvertfald ikke Emma, så meget kan jeg afslører:)
Jeg bruger en gammel foodprocessor, som min mor har fået af min mormor og som jeg så har hugget. Den klarer det heldigvis rigtig fint..

Piskeris, jeg er blevet helt vild med rødbeder, men Kristian vil helst heller ikke spise dem!
Kristian spiser ikke ret mange grøntsager særligt frivilligt, men jge vil altså have dem og så bliver det sån!

Louise, det lyder også hyggeligt:)
Må jeg spørge om hvorfor du altid sætter et link til din blog ind i din kommentar? Vil man besøge din blog trykker man jo bare på dit navn..

Xenia, jeg synes ikke den smager så jordet normalt, men man kan nogle gange være uheldige at få fat i en pose, der smager sån. Køber oftest mine på torvet og de smager lidt mildere..

Majken, kender det godt- både det der med at få læst det ordenligt og med kræsne mænd:)
Jeg overvejer at afprøve løgsuppe, men tror det skal være nogle andre end Kristian det skal gå udover hvis det skal være en succes:)

Maja sagde ...

Jeg er glad for, at du lagde opskriften på bloggen. Har lige fået en masse fine, økologiske rødbeder. Nu ved jeg helt sikkert, hvad de skal bruges til. TAK :)