Disse lækre boller er helt sikkert en ny favorit herhjemme, for de er super nemme at lave, har en lækker sej krumme og så mætter de rigtig godt. Inspirationen har jeg fundet hos Cookistry.
På mange amerikanske blogs har jeg set, at de bruger "instant mashed potato flakes", som skulle give saftighed og samtidig fibre til brødet. Der findes vidst ikke et helt tilsvarende produkt i Danmark, men Naturlic Kartoffelfiber har samme egenskaber. Det er dyrt, men det giver altså noget ekstra saftighed og samtidig fibre til dit brød.
Kan du få fat i disse fibre, så bag endeligt disse boller, for de er rigtigt gode!
Overnight Buns (12 stk.)
7 dl. vand
1 dl. mælk
2 tsk. tørgær
4 tsk. honning
2 dl. fuldkornsdurrummel
1 dl. kartoffelfibre
ca. 12 dl. hvedemel
3 tsk. salt
4 spsk. blødt smør
Tilsæt durrummel, kartoffelfibre og det meste af hvedemelet. Ælt det rigtig godt sammen til en fast dej. Ælt herefter smør og salt i dejen, så den bliver blød, smidig og en smule klisteret.
Er den for klistret tilsættes en smule mere mel.
Ælt dejen rigtig godt- gerne med røremaskine.
Del dejen i 12 stykker og form dem som boller. Kom dem i en bradepande med bagepapir.
Dæk bradepanden med film og stil dem i køleskabet i mindst 12 timer- gerne natten over.
Næste dag tages bradepanden ud af køleskabet og stilles lunt, mens ovnen varmer op til 210 grader varmluft.
Drys bollerne med en smule mel og bag dem i ca. 25 min til de er brune og sprøde.
Tag forsigtigt bollerne op af bradepanden og lad dem køle af på en bagerist, inden de brækkes fra hinanden og serveres.
5 kommentarer:
Uhmmmmm, hvor ser de lækre ud! Gad vide, om ikke også man kan få kartoffelfibre her i Holland ellers må jeg jo vente til næste Danmarksbesøg.
Jeg var kommet langt ud med bloglæsningen, men er heldigvis opdateret nu mht. huskøb, hvor ser det pragtfuldt ud, tillykke med det skønne dukkehus.
Stakkels, stakkels lille Emma, jeg håber, at hun snart er på toppen igen.
Hilsen fra Holland.
PS. Jeg sad i øvrigt og lavede slægtsforskning en aften og pludselig slog det mig, dit efternavn, hvor du kommer fra og min bedstefars søster, der flyttede fra Øland til området. Nå, det får du nok en mail om på et tidspunkt ☺ ☺.
Annette, de blev også bare super lækre. Har endnu en portion til at stå i kølekabet, så der kan bages lækre boller i morgen tidlig. Mon ikke de hollanske helsekostbutikker kan klare det?
Tak, vi glæder os til at flytte nu, det går alt for langsomt:) Emma er heldigvis i bedring, så vi håber hvertfald på, at hun snart er tilbage i topform.
Det lyder spændende med den slægtsforskning- men husk, at det er Kristian der er fra Øland, mens jeg selv er fra Sæby-egnen:)
Synes også det lyder superlækkert med kartoffelfibre. Kan forestille mig, at det gør bollerne rigtig saftige. Tak for opskriften:)
Mitzie Mee, de gør bollerne rigtig lækre og saftige, så kan man finde dem er det besværet værd:)
Hvad måler den bradepande du bruger? For de lyder da virkelig bare for lækre :)
Send en kommentar