tirsdag den 7. august 2012

Vanilla Lemonade

En lækker og frisk drik til en varm sommerdag:) Det var hvertfald en af de dage, hvor der var i sommer i Danmark, at jeg nød de fleste af glassende ude på solsengen i haven.
Den syrlige citron passer perfekt sammen med den søde vanilje og giver et godt twist til den traditionelle lemonade.
Opskriften har jeg fundet hos Simply Scratch, men jeg sjussede mig nu bare frem.
Der bliver en stor kande eller 6-8 glas ud af denne portion.

Vanilla Lemonade
Vanilla-sirup:
2 1/2 dl. vand
2 1/2 dl. sukker
1 vaniljestang
skal af en usprøjtet citron

Til opblanding:
Friskpresset citronsaft
Isterninger
Danskvand

Kom vand, sukker og citronskal i en lille gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom dem i gryden sammen med den tomme vaniljestang.
Kog i 2-3 min, så sukkeret er opløst og siruppen begynder at tykne.
Lad den køle helt af.
Til et stort glas lemonade bruges ca. 1 spsk. sirup, 1/2 dl. citronsaft og så danskvand for resten. Fyld op med isterninger.

5 kommentarer:

Pernille sagde ...

Vanilla Lemonade kunne lige umiddelbart godt lyde lidt kvalmt, men kunne godt forstille mig det ville være mega lækkert.. lidt lige som cream soda eller vanilla coke.. uden coke :P

MissMuffin sagde ...

Pernille, der skal rigeligt med citron i, så den smager bestemt ikke kvalm på nogen måde:)Vaniljen giver bare lidt sødme..

Linebinevaskemaskine sagde ...

Ih det lyder bare lækkert :) sådan rigtig hyggeligt! Du er så god til at hitte spændende drikke.

Piskeriset sagde ...

Mmm... du sagde citron... jeg er straks forelsket!

MissMuffin sagde ...

Line, det er nu foodgawker der finder dem til mig, men jeg får dem da lavet ja:) Det er skønt med lidt afveksling engang imellem..

Piskeriset, prøv den- den smager skønt:)