Det er det nu bestemt ikke. Ditte Ingemann fra den smukke blog "The Food Club" er lige nu aktuel med en meget fin bog om søde sager, der er gjort en lille smule sundere. Det betyder, at opskrifterne i bogen er helt uden sukker og hvedemel. Det betyder så også, at man til mange af opskrifterne skal have fat i specialprodukter som fx Sukrin, kokossukker, lakridspulver osv, men de er nu ikke så svære at få fat i- de er til gengæld ret dyre.
Herhjemme må vi hellere prøve at skifte weekendens blandselvslik og chips ud med nogle af de søde, sunde sager her fra bogen engang imellem, så der kommer kvalitet i de søde sager, som vi vælger at forkæle os selv med.
Jeg har kun nået at teste en enkelt opskrift fra bogen, nemlig bananvaflerne. En ret kostbar opskrift med meget mandelmel, æg, banan og kokosmælk og den endte med at være et totalt fiasko. Så den vil jeg ikke anbefale! Så nu håber jeg at den næste jeg kaster mig over ender mere lykkeligt.
Jeg har kun nået at teste en enkelt opskrift fra bogen, nemlig bananvaflerne. En ret kostbar opskrift med meget mandelmel, æg, banan og kokosmælk og den endte med at være et totalt fiasko. Så den vil jeg ikke anbefale! Så nu håber jeg at den næste jeg kaster mig over ender mere lykkeligt.
Bogen indeholder "Små Kager", "Store Kager", "Tærter", "Is", "Sundt sødt til de små", "Energisnacks" og "Desserter". 192 sider med mundvandsfremkaldende opskrifter.
Desuden er opskrifter mærket med "Palæo", "LCHF", "Glutenfri" og "Fuldkorn", så det er nemt at navigere alt efter hvilket princip man spiser efter. Det er nok det eneste, som jeg ikke synes er helt så gennemført i bogen. Jeg kan godt se, at det kan være en god støtte hvis at man er helt grøn på området og gerne vil tage hensyn til sine gæster. Der er bare flere af opskrifterne, der også er "LCHF" eller kan gøres til det med minimale ændringer, så jeg synes ikke at det er helt konsekvent nok.
På alle andre områder er bogen rigtigt gennemført. Layoutet er virkeligt fint. Smukke, smukke billeder og virkeligt dejlige farver på mat papir. Sådan lidt "vintage slikbutik" og "Mormors kolonihavehus" kombineret med noget lidt mere råt. Meget fint og man ser tydeligt "The Food Club" i bogen, hvilket er med til at give bogen masser af personlighed. Selv bagsiden af bogen er der kredset om med små billeder og tekster.
Det halter lidt med de kategorier og nogle af opskrifterne er måske også lige enkle nok til de næsten kan kaldes en opskrift. Til gengæld er der også nogle virkeligt spændende opskrifter imellem, som helt sikkert skal prøves. Ja, og så er det bare en smuk bog!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar