mandag den 7. april 2014

Hvad skal vi lave i København?

Smukke Dolly, der stadig er utroligt svær at fotografere, for hun sidder ikke stille særligt længe hvis hun fornemmer, at hun har min opmærksomhed.

Fredag tager jeg et smut til København og besøger Lise. Endeligt.
Vi skal bare hygge og jeg har faktisk nærmest fået frit valg for hvor vi skal spise og hvad vi skal lave. Hmm.. Hvorfor er det så lige, at jeg ikke kan huske alle de der spændende spisesteder og andre oplevelser, som jeg læser om på alle blogs?
Så har du et tip til hvor vi skal spise i løbet af weekenden, hvor vi skal drikke en øl eller en coctail eller noget vi bare skal se, så sig endeligt til!
Vi skal helt sikkert i Torvehallerne, men ellers er der ikke rigtigt planlagt noget.
Håber selvfølgeligt på forårsvejr, så vi kan komme ud og nyde byen :)

Kristian og Dolly skal være alene hjemme og jeg er allerede lidt bekymret, haha :)

10 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Jeg tror, Pluto vil være noget for jer - det er virkelig kræs!
http://piskeriset.dk/restaurant-pluto/

Hvis I har lyst til asiatisk, så er NamNam også et godt bud:
http://piskeriset.dk/namnam/

Hvis det må være japansk - og cocktaildelen vægter højt - så overvej Kung Fu:
http://piskeriset.dk/kung-fu-izakaya-bar/

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

Ja, Torvehallerne er skønt. Ellers er der Le Le, hvis du vil ha lækker thai. Og hvad med La Glace til en kageglad tøsetur?

Louise sagde ...

Jeg vil helt sikkert anbefale Lê lê :-)
Vil SÅ gerne prøve at spise derinde. Men ved ikke lige hvornår jeg kommer til kbh igen.

Anonym sagde ...

Jeg siger helt klart Lê Lê Vesterbrogade 56,det er bare så lækker og smuk mad de serverer.
Men husk at reservere bord!
Hilsen Annette

Ninna Kondrup sagde ...

Jeg kan anbefale: Café Europa, ved Storkespringvandet og Bistro Huks Fluks på Gråbrødretorv.

Anonym sagde ...

Jeg kan anbefale at spise pizza hos Gorms i Torvehallerne, og hvis I har lyst til noget sødt så prøv evt Perchs (husk at bestille bord i god tid) eller La Glace. Hvis I laver en tour de kage, så må I også forbi Blomsterbergs, Strangas og Meyers. :) Hvis I vil have burgers så skal I klart forbi Cocks & Cowes.
Af andre aktiviteter vil jeg anbefale Kanalrundfart, og måske et hurtigt smut forbi Amalienborg og Marmorkirken, og evt op i Rundetårn og se byen.
Kh Helle

Marian N. Larsen sagde ...

Jeg synes helt sikkert, I skal tage til Jægersborgsgade på Nørrebro: drikke kaffe på The Coffee Collective, hapse en kage fra Meyers Bageri eller spise på GRØD.

Måske smutte ud på Østerbro og følge disse lokale foodie fifs:

http://www.braendstof.com/2012/09/byens-brndstof-lokale-foodie-fifs-fra.html

MissMuffin sagde ...

Piskeris, tak for alle anbefalingerne :) Pluto lyder godt og ok for en SU :)

Tante Sød, der skal helt sikkert spises kage. La Glace hvis vi når det, eller bare lagkagehuset. Vi ha ikke det bedste kage-udvalg her i Aalborg desværre.

Louise, jeg gad også godt prøve Lele, men det bliver nok ikke denne gang:)

Annemette, jeg tror vi tager den meget roligt, så nu må vi se om de har plads til os hvis det er der vi bestemmer os for at spise:) Tak for tip!

Ninna, tak for tips. Jeg må lige ind og kigge på deres hjemmesider hvis de har sådan nogle :)

Helle, det bliver vidst til frokost hos Gorms så :) Og "tour de kage" lyder sq som en god ide, det må jeg foreslå Lise, haha. Burger og coctails kunne være godt lørdag aften, så tjekker lige din anbefaling ud.

Marian, ja, GRØD burde jeg virkeligt prøve, for det er et af de koncepter man hvertfald ikke finder i Nordjylland. Din guide skal tjekkes ud, for det er nemlig de små, lokale fif jeg er ude efter, for tror ikke at hende Lise har nået at tjekke ret meget ud pga. arbejde.

Anonym sagde ...

Ja tour de kage er et fantastisk koncept! ;) Glemte helt at foreslå nogle gode butikker. Her vil jeg sige at Notre Dame ved Vor Frue Kirke (der hvor kronprinsen blev gift) er en virkelig fin butik med brugsgenstande til fine priser. Jeg købte fx espressokopper til 16 kr derinde i dag - et kup! :) Desuden bør enhver ægte pige unde sig selv en tur i Sephora i Illum, hvor de har alle de lækre mærker og et kæmpe udvalg. Og Illums Bolighus naturligvis :)
/Helle

MissMuffin sagde ...

Helle, jeg har også skrevet Notre Dame på listen og H&M Home på listen :) De andre håber jeg også at vi når :)