lørdag den 5. april 2014

Bagte champignons med ost og bacon


Det her er en god måde at få lidt grøntsager i kræsne mænd, for det hele er godt kamufleret af ost og bacon :) Nu spiser Kristian så gerne champignons, men det gjorde vidst ikke noget at der også var bacon involveret.
Nem og lækkert tilbehør, som vi fik sammen med en helstegt kylling med citron og rosmarin og råkostsalat. Det var god aftensmad!
Opskriften har jeg fra en svensk blog, men nu kan jeg selvfølgeligt ikke finde den.

Bagte champignons med ost og bacon (2 pers.)
8 store champignons
1 løg
150 g. bacon i tern
1 bdt. persille
200 g. revet ost

Rens champignonerne og fjern stokken.
Læg dem i et ildfast med bunden op.
Hak løget og kom læg og bacon på en kold pande. Steg det hele ved middelvarme til at det begynder at få farve. Baconnet skal blive lidt sprødt, men ikke alt for meget.
Hæld det over champignonerne.
Hak persillen og drys det og osten over.
Bages ved 200 grader i ca. 30 min.




6 kommentarer:

Camilla sagde ...

Mmmm. Det må prøves :-) jeg elsker champignon, men de gange jeg har prøvet bagte eller fyldte synes jeg, at de har manglet lidt smag - det kan bacon og ost nok råde bod på ;-)

A + K = ♥ sagde ...

Lyder superlækkert - det må lige prøves en dag. Alle ingredienserne er lige efter min smag B-)


- Ane

Anonym sagde ...

Din salat ser MEGA lækker ud - hvad består den af og hvordan er den lavet? ��

Lisa

MissMuffin sagde ...

Camilla, her er der masser af smag hvertfald :)

Ane, det er nemt at gå til, så det er bare at kaste dig ud i det:)

Lisa, den består primært af gulerødder. Gulerødder i forskellige farver er kørt på min spiralizer og vendt i lidt hampefrøolie, citronsaft og urtesalt. Så er den toppet med granatæblekerner, ristede og saltede græskarkerner og lidt persille. Havde der nu ikke allerede været ost på den anden ret havde jeg nok tilsat lidt god feta..

Hanne sagde ...

4 store stjerner herfra... Vi havde nogle fine økologiske champignoner som skulle bruges :-)
Det er de nu!!
De smager vildt godt

Kh
Datteren, svigersønnen, manden og jeg..

MissMuffin sagde ...

Hanne, det lyder bare godt :)