torsdag den 24. april 2014

Lidt nyt til armen



Dette smukke armbånd fik jeg af Kristian i fødselsdagsgave. Det er sååå fint :) Blødt og lækkert og så passer det perfekt til mine smalle håndled. Nu mangler mine arme bare lige lidt solskin, så armbåndet kommer til sin fulde ret.
Armbåndet er fra Regitse Rosenvinge, der laver dem i et utal af smukke farver. Tror også jeg ønsker mig det grå "Crystal". Mit hedder "Savannah".
Til dagligt har jeg altid et ur og et guldarmbånd på når jeg går ud. Det er ikke så tit, at jeg har andre smykker på. Er sikker på, at mit nye armbånd bliver en ny hverdags-favorit.
Lige så "nøgen" jeg føler mig hvis jeg kommer af sted uden, lige så meget synes jeg det hele strammer og er i vejen når jeg er hjemme. Så mine smykker afmonteres altid så snart jeg er kommet af jakke og sko. Man har vel lov at være lidt sær:)

2 kommentarer:

Laura sagde ...

Jeg gør præcis det samme som dig.
Jeg har altid min vielsesring og en halskæde med to kors på (det ene kors fik jeg af min mor for 10 år siden da jeg blev 18, og det andet fik jeg af min mand til en årsdag engang)når jeg går ud, og skulle de ske at jeg glemmer dem føler jeg mig også helt nøgen. Men så snart jeg kommer hjem skal smykkerne af, så er de pludselig vildt irriterende at have på. Ringen strammer, selvom den ikke gjorde det før jeg trådte ind af døren, ligeledes begynder halskæden at kradse mig i nakken og hive i mit hår. Så jeg synes ikke at du er spor sær. ;)

MissMuffin sagde ...

Laura, godt det ikke kun er mig der pludseligt synes at det hele strammer og kradser:) Jeg har derfor også en fin skål ude i entreen, hvor jeg kan ligge smykkerne fra mig, så de ikke flyder eller bliver væk..