onsdag den 7. maj 2014

Kyllingeburger med mango og guacamole

Sol, grill og burgere hører sammen. Prøv denne sunde version næste gang grillen er fremme og menuen står på burgere:)
 
Jeg har set flere steder, at man bruger portebellosvampe som "burgerbolle" i stedet for brød. Vi sparer stadig på stivelsen herhjemme, så det var oplagt at prøve. Det smagte rigtigt dejligt. Svampen smager ikke af meget og er lidt mere fast i det, men man får stadig "fornemmelsen" af burger:) Kylling, avocado og mango er virkeligt et godt match, så prøv det endeligt når vejret engang tillader at grillen trilles frem.

Kyllingeburger med mango og guacamole (4 burgere)
Kyllingebøffer:
400 g. hakket kyllingekød
1 groftrevet æble
½ revet løg
1 dl. revet ost
2 spsk. FiberHusk
2 spsk. sesamfrø
2 tsk. oregano
salt, peber

Tilbehør:
4 portobellosvampe
2 dl. guacamole
1 mango i skiver
1/4 agurk i skiver
2 håndfulde babyleaves

Rør alle ingredienserne til kyllingefarsen sammen og lad den stå ca. 10 min.
Form den til 4 store, flade bøffer.
Grill dem på en meget varm grill til de har fået lidt farve og er gennemstegte.
Kom svampene på grillen og grill dem godt på hver side.
Start med at komme lidt babyleaves på svampen, så bøffen og top med guacamole, mango og agurk.



3 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Jatak! Awesome burger!

(og så opdagede jeg lige dit indlæg med Clean-parfume... må altså snart få prøvet de nyeste, det mærke er så lækkert! :-))

Det Stormske Køkken sagde ...

Uhm, det ser lækkert ud og er fluks røget på to-do-listen :)

MissMuffin sagde ...

Piskris, meget :)
Jaa, og både "Cool Cotton" og "Summer Sailing" er helt nye dufte, så dem må du lige få tjekket ud :)

Rebelsig, det lyder fornuftigt:)