fredag den 3. juni 2011

Med vind i håret..


 .. (og i pelsen) gik vi tur i Strandparken i Nørresundby igår aftes.

Emma er verdens nemmeste hund, nok den nemmeste hund jeg nogensinde kommer til at bo sammen med.
Hun kan ikke gå så lange ture, hun gider ikke rigtig lege, hun er god til at være alene hjemme, sover meget, kalder når hun skal ud og er ikke meget syg hendes alder taget i betragtning.
Det eneste hun er lidt besværlig med er hendes forfinede madvaner:)
For at gøre hendes liv bar lidt mere interessant kører vi et par gange om ugen et eller andet sted hen, så hun kan få nogle nye oplevelser og nye dufte.
Igår blev det så fjorden, hvor vinden var ret heftig, men Emma elsker blæsevejr og bliver helt fjollet, så hun var træt efter den tur:)
Der var ikke mange mennesker, så hun fik snoren af og kunne rigtig få lov at drøne rundt...
Her de seneste år er der kommet rigtig mange nye hunde-ejere og det er ikke alle, der ved hvad de går ind til!
Mange vælger race efter udseende og ikke efter, om de kan opfylde hundens behov.
Derfor er der også rigtig mange hunde med rigtigt mange sørgelige skæbner.
Som hundeejer forpligter man sig til at give sin hund et indholdsrigt liv med gåture, leg, træning, pelspleje og socialisering alt efter dens behov.
Vi går tur hver dag hele året rundt, med mindre der er snestorm, for det er Emmas store fornøjelse.
Mange hunde her i området kommer kun ud i sommerhalvåret, må nøjes med haven i vinterhalvåret og bliver så fundet frem igen, når vejret er dejligt til gåture. Sørgeligt!
Jeg ville ønske, at folk tænkte sig mere om når de valgte hund og også valgte nogle bedre opdrættere, for dem er der godt nok mange elendige af!

8 kommentarer:

Garn, hund & kat sagde ...

Helt enig :-)

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

skønt at høre dine holdinger som ansvarlig og kærlig hundeejer. Emma er heldig at bo sammen med dig.

Heidi sagde ...

Jeg er så enig med deg. Veldig mange velger kun efter udseende, og iike efter brug.

Simone sagde ...

Jeg har selv en tibetansk spaniel som hedder Brownie. Han mener meget om din hunds race. Tjek evt. min blog ud hvor er er nogle billeder af ham.

http://thepurplering.blogspot.com/

MissMuffin sagde ...

Garn, hund & kat: :)

Tante Sød, jeg er vokset op med dyr og en mor, der opdrætter, så det er heldigvis en del af min opdragelse:)
Emma er min øjesten, utroligt så meget de dyr kan betyde!

Heidi, udseende betyder selvfølgeligt også en masse og jeg elsker pekingeserens udseende, men Emmas temperament passer heldigvis også godt sammen med vores livsstil..

Simone, jeg kender godt tibetaneren, for der bor en fin lille herre nede af vores vej og han er så sød:)
Elsker navnet Brownie!
Min næste hund skal hedde Muffin:)

Anonym sagde ...

årh er bare helt enig. Da vi fik vores mops ludvig kom der en nabo hen til os og sagde da han var en 7 måneder gammel. I er godt nok ude med ham tit, jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle svare til det for det er jo en hund, den har brug for sine gåture?

Det var selvfølgelig da der var frost udenfor men... jeg har haft ondt af deres hund lige siden.

MissMuffin sagde ...

Louise, jeg tror mange mener, at har man en have, så er det nok..
Mange er imod hunde i lejlighed og synes at det er synd, men jeg vil vove at påstå, at de har det bedre, for de kommer da ud på mindst 3 daglige ture!
Frost eller ej, så vil de fleste hunde gerne ud og de kan da få en lille frakke på, hvis pelsen ikke er nok- det har Emma når der er meget sne... Så jeres lille Ludvig lider vidst ingen nød:)

Caroline sagde ...

CUTE! :D