Da Nicole og Nina var her i onsdags lavede vi en stor portion salat med kylling.
Kyllingen panerede jeg ligesom her, bare med en masse krydderurter og citronskal i raspen- det var så lækkert!
Salaten bestod af alt godt fra torvet; ærtesalat, friskbælgede ærter, små snacktomater, peberfrugt, nye gulerødder, agurk og så med et drys ristede pinjekerner.
For at give salaten et ekstra pift lavede jeg en mangodressing med karry og det blev ganske vellykket!
Dressingen er sød og krydret på samme tid, så den smager af rigtigt meget.
MissMuffins Mangodressing med karry
1 moden mango
1 spsk. æblecider eddike
1 tsk. karry
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. honning
1 tsk. citronsaft
1 tsk. limesaft
½ dl. olivenolie (måske lidt mere)
salt, peber
Skræl mangoen og skær frugtkødet i tern.
Kom mangoen i en blender sammen de øvrige ingredienser og smag til.
Lad den evt. trække lidt i køleskabet og smag den til lige inden servering.
5 kommentarer:
Uhm, Jeg elsker simpelthen mangodressing. En hjemmelavet må absolut være 1 klasse.
Det ser rigtig lækkert ud :)
Kristine, jeg tror hvertfald, at den smager som den skal, for jeg har aldrig prøvet det før, kun læst om det:)
Stina, det var det bestemt også- den var virkeligt GUL!
Den lyder rigtig lækker - kan forestille mig, at den er rigtig god til kylling :-)
Det synes jeg hvertfald den var, et dejligt alternativ til en helt almindelig karrydressing...
Send en kommentar