torsdag den 2. juni 2011

Pandekage-tur...

Lige siden jeg blev kærester med Kristian har vi hvert år kørt til Hals først på sommeren for at spise på Rasmus Klumps Pandekagehus.
Det gjorde vi også idag, men jeg blev lidt skuffet!
Menukortet var lavet om til det lidt mere kedelige og priserne havde fået et hak op.
Værst var, at min ynglings-pandekage med kylling, soltørrede tomater og rød pesto var forsvundet!

Pandekagehuset ligger nede på den charmerende havn i Hals, hvor vi fik et bord li i solen og lidt i læ for den friske vind.
Vi fik begge en pandekage med kylling, champignon, broccoli og basilikumpesto-flødesauce.
Pandekagen var helt perfekt, blød og med sprøde kanter.
Resten smagte også dejligt, grøntsagerne sprøde og friske, men det var ikke til at smage, at der sku være pesto nogen steder!
Til dessert fik jeg en eksotisk pandekage med chokoladeis, softice, ananas og mangopure.
Igen en helt perfekt pandekage og meget velsmagende is.
Ananasen var overraskende ikke fra dåse og mangepure'en var lækker, men der var lidt for lidt nu hvor den smagte så dejligt frisk:)
Kristian fik en Pandekagesplit (pandekager, banan, flødeskum, chokoladesauce og 3 lækre kugler is).
Sammen med 2 colaer (som aldrig havde været Coca Cola) kom vi af med 406 kr, så det er bestemt ikke dyrt, men stadig lidt dyrere end det plejer.

Pandekagehuset bærer præg af at være en familierestaurant, men det ser også ud til at de har valgt at satse endnu mere på det fremover, så jeg ved ikke om vi kommer til at køre derop for at spise igen fremover.
Deres is, pandekager og belgiske vafler er dog værd at køre for hvis man skal have en GOD is i dejlige omgivelser, så vi kommer helt sikkert forbi efter de søde sager stadigvæk:)

5 kommentarer:

Kathrine sagde ...

det ser virkelig lækkert ud! :)

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

Det ser vildt lækkert ud. Hvis det ikke smagte helt tilfredsstillende, så kan man altså ikke se det på billedet. Den der dessertpandekage.... ummenum.....

MissMuffin sagde ...

Trine, det var også lækkert:)

Tante Sød, det plejer at være lidt bedre, men det var bestemt ikke skidt:)
Deres pandekager er perfekte, det skal de ha og meget flot anrettet!

Jannie sagde ...

Mmmmm, det ser da bare for lækkert ud, tror hellere vi må få lavet en stak pandekager til morgenmaden i morgen.. mums mums ;O)

MissMuffin sagde ...

Jannie, jeg er desværre en af de stakler der skal på arbejde imorgen tidlig, så ingen skønne pandekager til mig:(