mandag den 28. maj 2012

Politikens Forlag: "Macarons, Cupcakes, Popcakes og andre søde sager" af Mia Öhrn"

Smukke kagebøger er mine ynglings-kogebøger og denne her er en potentiel ny favorit.
Svenske Mia Öhrn's nye bog "Macarons, Cupcakes, Popcakes og andre søde sager" er en rigtig smuk og tøset bog fuld af de lækreste opskrifter.
Bogen er ikke så stor (91 sider) men det gør ikke noget, når man har lyst til at prøve nærmest alle opskrifterne og så koster den også kun 170 kr.
En rigtig dejlig bog til de penge efter min mening.
Mia Öhrn har selv en meget fin og pastelfarvet blog- se den HER.

Især bogens mange macarons-opskrifter er virkeligt et hit hos mig, for de er rimeligt nemme at gå til og ser helt fantastiske ud.
Der er brugt en del fint kagepynt, mens ellers er alle ingredienserne meget nemme at gå til, hvilket gør bogen meget tilgængelig for alle. Så kan man bruge det pynt og de forme man nu har og stadig få et rigtig fint resultat.
Der er min. et billede til hver opskrift og de er simpelthen sååå smukke- se selv:



Layout betyder enormt meget for mig når jeg vælger en kogebog og denne kogebog er lige som jeg bedst kan li den; masser af smukke billeder, et tøset layout, masser af pasteller og så kan man mærke forfatteren bag bogen, hvilket giver kant og personlighed.
Eneste minus ved bogen er, at der ikke er tydelige afgrænsning af hvert afsnit, så det hele flyder lidt sammen. Nu er jeg lidt af et ordensmenneske, så jeg ville foretrække, at den var delt ind i kategorier. Heldigvis er det ikke sååå vigtigt, at det ødelægger noget.

Bogen er udgivet af Politikens forlag, som har en super fin Facebook-side; I køkkenet med Politikens Forlag. Her kan man følge med i hvilke kogebøger der er på trapperne og så sniger der sig også ind imellem nogle opskrifter eller små interviews ind.

"Macarons, Cupcakes, Popcakes og andre søde sager" får 6 ud af 6 stjerner hos mig.
Lækre opskrifter, smukke billeder, fint layout og en meget fornuftig pris.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nu ved jeg ikke, om det er et bevidst valg af en eller anden grund, men jeg har lagt mærke til, at der i dine kogebogsanmeldelser ikke er noget om, hvor gode selve opskrifterne er. Jeg synes personligt, at det ville være dejligt, hvis du ville skrive lidt om, om resultatet bliver vellykket, hvis man følger opskrifterne, og om de er nemme at følge. Jeg synes nemlig ikke, at alle kogebøger er helt gode nok på det punkt, så det ville være en meget brugbar information i mine øjne.

MissMuffin sagde ...

Det er et helt bevidst valg.
For bare fordi at de måske ikke lykkedes hos mig, så kan de sagtens lykkes hos dig. Laver jeg noget fra bøgerne bliver de selvfølgeligt lagt ud på bloggen som jeg plejer, men jeg vil ikke til at vurdere, om opskrifterne er "gode" eller "dårlige"...