Som lovet kommer der her billeder af mit lille køkken, nu hvor det er rengjort og ryddeligt:)
Mit køkken er langt og smalt, med køkkenskabe, vask og ovn til den ene side og så køleskab, skænk og nu rullebord til den anden side.
Skænken er en gammel sag, som egentlig kun var tænkt som en midlertidig løsning, for den er i en ret dårlig forfatning. Nu har den efterhånden stået der i flere år, så jeg burde nok se om jeg ikke kan finde en anden.
Køkkenet er nu fint nok, men det er nu ved at være lidt slidt i kanterne og så er stikkontakterne simpelthen så gule og grimme, men jeg gider ikke rigtig ofre tid og penge på, at de bliver skiftet.
Køkkenet er nu fint nok, men det er nu ved at være lidt slidt i kanterne og så er stikkontakterne simpelthen så gule og grimme, men jeg gider ikke rigtig ofre tid og penge på, at de bliver skiftet.
Jeg drømmer tit om et større køkken, for der er slet ikke plads til mig og alt mit skrammel i det lille køkken. Ønsker mit et stort køkken med kogeø, masser af bordplads,opvaskemaskine, kæmpestor porcelænsvask, viktualierum, stort køleskab, plads til et langbord og et kæmpestort vitrineskab. Intet mindre!
Trods den trange plads tog det mig næsten 5 timer at få det hele ryddet op og gjort rent.
Der blev sorteret en masse og jeg må med skam indrømme, at der også røg en del ud, som var blevet alt, alt for gammelt. Nu skal der vidst strammes lidt op på den orden, så jeg kan se hvad der gemmer sig i skabene. Er ret sikker på, at mit nye rullebord nok skal hjælpe på det, for nu er det hele samlet et sted!
Jeg orkede ikke at rengøre ovn og fryser, så det må vente til en anden regnvejrsdag!
Jeg orkede ikke at rengøre ovn og fryser, så det må vente til en anden regnvejrsdag!
11 kommentarer:
Må jeg ikke nok købe din fantastiske tallerkenrække?? ;o)
Den er simpelthen så fin og lige sådan en jeg gerne vil eje. Jeg er virkelig misundelig - Heldige dig! :o)
Charlotte, stil du dig bare i kø:) Jeg har fået bud på den mange gange af mine veninder, men jeg vil altså ikke af med den:) Den er købt på et loppemarked for 200 kr. for nogle år siden, da de lige begyndte at blive populære..
Ej hvor er der fint og nydeligt!! :) Du fandt vel ikke tilfældigvis min køkkenvægt?? Den har nemlig på mystiskvis forlagt sig..
Pernille, det kostede sq også tid og kræfter at få det fint og nydeligt:) Ikke sån lige, der var kun min gamle, som efterhånden trænger til en udskiftning!
Hvor er der fint! Har selv investeret i en tallerkenrække, der bliver brugt til kogebøger, og er bare Så glad for den. Der er noget hygge over sådan en.
Et gammelt trick jeg har hjemmefra er, at bruge viskelæder på stikkontakten. Den tager oftest rigtig meget af det gule og gamle på dem :-)
Tak for et blik ind i dit fine køkken!
Fiiint køkken! Nu kunne jeg jo ikke helt lade være med at få øje på din juicepresser. Jeg overvejer selv at købe sådan en maskine men det er jo en jungel at finde rundt i. Er du glad for din og en du vil anbefale?? :)
Astrid, tak:) Min har også været brugt til kogebøger, men måtte vige for nogle fade istedet- de er nemlig for store til hylderne i mine skabe!
Tak for tippet- det er da helt sikkert et forsøg værd! Især i køkkenet er kontakterne meget gamle og grimme, mens de er lidt pænere i de andre rum... Håber viskelæderet kan redde mig:)
Andrea, jeg er rimeligt glad for den ja. Den er meget simpel at samle og rengøre (havde vi opvaskemaskine ville rengøringen ingen tid tage) og så er den rigtig effektiv. Der er meget lidt spild og den kan tage de fleste frugter med "blød skræl", men ikke appelsiner, annanas, bananaer osv. De skal lige skrælles først. Også hårde grøntsager som rødbede og gulerod tager den uden problemer... Den er fra Phillips og kostede os vidst omkring 1.100 kr, men de findes ofte på tilbud til omkring det halve..
Dejligt køkken I har, selvom det er lille har du formået, at gøre det hyggeligt ;-)
Ikke meget plads, så det er med at få sig indrettet på en god og kreativ måde :-)
Jeg er også fuldstændig vil med den rullevogn, og en oprydning i køkkenet ønsker jeg mig også.... eller er jeg ved at tage mig sammen til. Men super fint er dit køkken.
Kirsten, tak:) Et par ekstra skabe og lidt ekstra bordplads, så havde det nu også været fint nok, men som det er nu bander jeg ofte når jeg står derude:)
Susanne, sån er det jo desværre ofte i gamle lejligheder, med de små køkkener. Jeg skal nok få mit enorme køkken engang:)
Maria, det hele kan heller ikke komme på en gang, haha. Jeg havde bare sat mig for, at jeg kun kunne få gjort ordenligt rent hvis jeg havde den vogn, så jeg skulle bare have den med hjem, for køkkenet trængte!
Send en kommentar