torsdag den 14. juni 2012

Potato and Dill Bread


Dette brød er en skøn måde at få brugt en rest kartofler på, men man kan også sagten koge nogle hvis man nu får trang til brødet:)
Opskriften er fra "100 Great Breads" af Paul Hollywood. Den er lidt "dum", for der er ingen nøjagtig angivelse af væskemængden, så jeg måtte sjusse mig frem og det gik da også nok- dejen skulle måske ha haft en smule mere mel.
Paul Hollywood forslår selv, at brødet anvendes til sandwich eller som tilbehør til en tyk suppe. Jeg valgte at servere det til en jordbærsalat og hakkebøf.
Det smager skønt, er dejligt saftigt og har en tynd, sprød skorpe. Det er ikke sidste gange, at det laves herhjemme:)
Dog skal det siges, at brødet bliver noget kedeligt dagen efter, så det er med at få det spist mens det stadig er lunt og lækkert.


Potato and Dill Bread (2 små brød)
20 g. gær
500 g. hvedemel
1½ tsk. salt
ca. 5 dl. lunken vand
8 mellemstore kartofler (kogte)
1 fed. hvidløg
lidt frisk dild
lidt smør og olivenolie

Rør gæren ud i lidt af vandet.
Kom mel og salt i en skål og hæld væsken gærvæsken over.
Bliv ved med at tilsætte vand ind til at dejen er smidig, glat og let klistret.
Kom den i en skål og lad den hæve på køl natten over.
Hel dejen ud på et meldrysset bord og del den i to stykker med meldryssede hænder- den er ret klistret.
Form hvert stykke til et retangel og placer dem på en bageplade med bagepapir.
Lad dem efterhæve lunt og tildækket i 1-2 timer (jeg gav den 1½ time)
Skær kartoflerne i tern og pres hvidløget.
Steg kartofler og hvidløg i en smule smør og olivenolie til kartoflerne er let gyldne. Krydder med salt og peber.
Lad det afkøle lidt, inden dilden tilsættes.
Fordel kartoffelblandingen ud over de to stykker dej og pres det godt ned.
Bag brødene ved 230 grader i 25-30 min.
Lad dem køle lidt af på en rist, inden det nydes lunt.

4 kommentarer:

Julie sagde ...

Uhm det ser lækkert ud! Det må prøves SNART!

MissMuffin sagde ...

Julie, det er også et rigtig lækkert madbrød!

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

ej, hvor et skægt madbrød. Og jeg har lige idag kogte kartofler i overskud .... måske man sku???

MissMuffin sagde ...

Tante Sød, det er hvertfald lidt anderledes og smager rigtig dejligt:)