Søndag aften fik vi en virkelig lækker aftensmad med denne lækre salat og en stor, ovnstegt øko-kylling. Det lykkedes endda, at lave en helt hæderlig sauce af kyllingesaften, hvilket sjældent sker! Jeg er nemlig ikke særligt sej til det der med sauce:)
Kyllingen blev penslet med citrusolie, salt og peber og fyldt med en citron og masser af frisk rosmarin. Uhm..Til dessert fik vi danske jordbær med fløde. Jeg elsker denne tid af året:)
Salaten var virkeligt lækker og vil blive lavet igen og igen herhjemme. Nye kartofler er en af mine livretter:) Senere på sæsonen vil jeg udskifte asparges med friske ærter.
Opskriften er fra Alt For Damerne 19/2012.
Jeg udskiftede skalotteløg med forårsløg og undlod estragon. Salaten fik et lille drys af Urtekrams Tangsalt, som passede rigtig godt til de lækre kartofler.
Salat med nye kartofler og asparges (2 personer)
400 g. nye kartofler
1 lille bundt asparges
2 spsk. finthakket forårsløg
1 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
lidt citronsaft
lidt peber
ca. 1 tsk. Islandsk Tangsalt
50 g. feta
Skrub kartoflerne, skær dem i halve og kog dem i letsaltet vand, til de er møre.
Knæk den træede del af aspargsene og skær dem i stykker på ca. 1 cm.
Pres hvidløget.
Svits asparges og hvidløg i olivenolien, til de er let møre, men stadig har lidt knas. Krydder med salt og peber.
Vend de lune kartofler med asparges. forårsløg og lidt citronsaft.
Drys med tangsalt og smuldret feta.
4 kommentarer:
Det lyder rigtig lækkert.. Tror også jeg skal i gang med at udnytte de nye kartofler :-)
Tak for inspiration...
Kærligst Lea
Det lyder godt nok läkkert. Jeg er fan af islandsk tangsalt!
Jeg takker for opskrift, har lige præcis de ingredienser i mit køleskab! Hvor heldig har man lige lov at være ;)
Lea, nye kartofler er virkeligt lækkert:) Gør det!
Marian, det smagte simpelthen så godt at vi spiste alt, alt for meget! Jeg er også ret vild med den nye salt, det har Urtekram gjort godt:)
Nina, engang imellem skal man have lov at være heldig:) Jeg håber, at du synes om den:)
Send en kommentar