Endnu en lækker salat er lavet herhjemme. Denne gang blev det en ret hot taco-salat med masser af grøntsager og cheddar.
Det er nem og hurtig aftensmad, der ikke kræver en hel masse forberedelser. Det er rart engang imellem:)
Jeg havde et brev "Explosion Taco Spice Mix" og den er altså virkeligt hot! Nok ikke lige en ny favorit herhjemme, for vi er ikke gode til stærk mad, men den smagte udemærket. Salaten blev toppet med rigeligt salsa og creme fraiche, så det hjalp lidt på det stærke.
Jeg købte et lille stykke "Mexicansk Cheddar" i Sallings osteafdeling til meget rimeligt penge og den smagte altså skønt. Blød og smuldrede konsistens og med diskret smag af tomat, peberfrugt og chili. Perfekt i en salat.
Lidt majs ville klæde salaten, men jeg var åbenbart løbet tør.
Taco-salat (2 pers.)
250 g. hakket oksekød
2 spsk. tacokrydderi
½ bakke babyleaves eller babyspinat
½ bakke feldsalat
½ agurk
½ gul peberfrugt
1 håndfuld cherrytomater
50 g. cheddarost
Tilbehør:
Salsa
Creme fraiche
Skyl salaterne og tør dem godt.
Skær agurken i skiver, peberfrugten i tern og tomaterne i halve.
Rist kødet på en varm pande og tilsæt krydderiet. Steg yderligere 2 min.
Anret salaterne på et fad og fordel det varme kød over.
Kom grøntsagerne over og smulder til sidst cheddaren over.
Server med det samme.
2 kommentarer:
Den ost ser virkelig sjov ud! Troede først det var noget spændende pålæg, du havde lavet. Sådan en funky ost har jeg dog ikke set før :-)
Piskeriset, det har jeg heller ikke! Jeg skulle bare ha haft en stykke almindeligt cheddar, men med en mexicansk menu kunne jeg ikke komme uden om den her, da jeg spottede den i køledisken. Det smagte super godt..
Send en kommentar