Her i den dejlige, danske sommervarme er appetitten ikke altid så stor, så den anden dag fik vi disse salathapsere med oksekød, grønt, chili, kokosmælk og sød mango på toppen. Rigtig lækkert og selv Kristian synes godt om dem. De er super nemme at lave! Jeg har set flere opskrifter på dem rundt omkring, men jeg tog udgangspunkt i køleskab og frysers indhold, så det kun blev salat og mango der skulle købes ind.. Vi fik dem som aftensmad, men de kan også sagtens serveres som en lille forret eller som en del af en lille buffet.
Asiatiske salathapsere (2 pers.)
250 g. hakket oksekød
2 gulerødder, i små tern
1/4 broccoli, hakket
2 forårsløg, i ringe
3 fed hvidløg, pressede
2 tsk. sambal oelek
2 tsk. soya
½ dl. kokosmælk
1 mango, i tynde strimler
2 små salathoveder(romaine)
½ potte basilikum
salt, peber, olivenolie
Varm lidt olivenolie op på en pande og svits hvidløget heri e øjeblik.
Tilsæt gulerødder, broccoli og forårsløg og svits et øjeblik.
Kom oksekødet ved og steg til det er næsten gennemstegt. Tilsæt sambal oelek, soya og kokosmælk. Lad det simre et øjeblik og smag til med salt og peber.
Fyld salatbladene op med kødfyldet og top med basilikumblade og mango. Server straks.
2 kommentarer:
De ser superskønne ud! Har også planer om at lave noget med salatblade på et tidspunkt - det er nu en let og frisk måde at anrette på :-)
Piskeris, det smagte super godt og det bliver ikke sidste gang, at vi får sådan en omgang, for det er godt her i varmen..
Send en kommentar