tirsdag den 2. juli 2013

Udsalgs-kup


Udsalgs-shopping er normalt ikke noget jeg gør en masse i eller er særlig god til. Jeg synes ofte, at det er lidt stressende. Også selvom jeg tit har en plan for hvad jeg leder efter..
Denne gang er det da så bare lykkedes mig nærmest alt for godt! Endda uden en plan!
Først en dag med et par af uni-pigerne inde i byen, hvor jeg blev 3 par sko og en strik rigere og kun 550 kr. fattigere.
Dagen efter ville Kristian gerne til Århus og tjekke udsalget ud, så det gjorde vi. Kristian fik en masse lækkert tøj, men jeg ikke rigtig fandt noget. Til gengæld fandt jeg lidt på til Olivia, men ikke kun udsalgs-sager. Nu er dankortet også gemt langt væk for resten af måneden!
 

Selvom vi stadig ikke har fået lavet vores soveværelse, så har man vel lov til at drømme og en smuk og blød seng, redt med sprødt sengetøj, lækkert sengetæppe og bløde puder. Jeg gør hvertfald!
Farven snyder en smule på billedet og det er en smule mørkere, med helt lys underside.
Det var sat ned fra 1.499 kr. til 249 kr, så det var en pris der var til at forstå.
Jeg er vild med de smukke sengetæpper fra HAY, men alle har dem bare, så jeg er glad for jeg har fundet et perfekt alternativ
Glasset her var ikke på udsalg, men jeg har tænkt på det siden jeg sidst var i Århus, så nu måtte det altså bare med hjem! Det skal snarest fyldes med en ny omgang muesli!


 Puden her kom også med hjem fra Magasin, sat ned fra 599 kr. til 199 kr.
Jeg har et eller andet med striber og prikker for tiden, så den passer bare fint ind herhjemme :)
Vi smuttede også i Ilva og de havde virkeligt meget fint på udsalg. Men så skete det, der som regel sker; jeg kunne slet ikke overskue den store blanding af udsalg/ikke udsalg og endte derfor også kun op med en enkelt urtepotte:)

Har I gjort jer nogle fine udsalgs-kup?

6 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Jeg bør faktisk se efter nogle gode sengesæt og en stegepande, for det mangler vi. Forleden købte jeg et par pæne kjoler, og senere på ugen vil jeg smutte forbi The Body Shop og fylde mit eget lager med cremer :-D

Helle sagde ...

Jeg er helt enig med dig i at udsalg kan være ret stressende. I år har jeg købt det meste via Magasins webshop, hvor jeg kan prøve tingene i ro og mag derhjemme, og jeg har 30 dages returret, hvor jeg også kan bytte det i selve butikken. Det fungerer bare bedst for mig. :) Så i løbet af de sidste par uger er jeg blevet 2 kjoler, 2 bluser og en sæbedispenser rigere.
Og fin pude, den kiggede jeg også på samt det matchende tæppe :)

Maria sagde ...

Ha! Da jeg så billedet af sengetæppet i min email fra Bloglovin' troede jeg, det var en tiramisu kage, du havde kreeret. Det er eftermiddag, og jeg er lækkersulten, men alligevel! Lækkert tæppe med andre ord. :-)

MissMuffin sagde ...

Piskeriset, sengesæt burde jeg også kigge efter, men jeg synes faktisk det er lidt kedeligt at købe:)Alle mine er af en eller anden grund med noget lysblåt i og det står ikke til det nye sengetæppe:) Kjoler og cremer, det lyder skønt!

Helle, jeg er bare ikke så god til at shoppe tøj på nettet. Jeg er et så pæreformet, så det kan være svært at vurderer hvad der passer. Så det er jeg for doven til- til gengæld er sådan noget som boligtilbehør ofte noget jeg shopper på nettet, for udvalget her i det nordjyske er ofte temmelig sørgeligt!

Maria, du har da vidst brug for et skud sukker, haha!

Annemette sagde ...

Uh jeg kan ikke rigtig overskue udsalg - mange steder er det ikke helt til at regne ud hvad der er med i udsalget og hvad der ikke er, som du selv siger og jeg ender altid bare med at blive irriteret og stresset, så udsalg for mig foregår på nettet :-)

MissMuffin sagde ...

Annemette, det er også nemt at shoppe på nettet, men jeg shopper aldig tøj og sko der, så der må jeg i butikkerne..