Idag skal vi have denne skønne pastasalat til aftensmad sammen med et stykke kylling og lidt grønt. Opskriften er fra "Livretter- økologi året rundt" af Søren Ejlersen m.fl., som er en rigtig god kogebog med masser af grøntsager og spændende opskrifter..
Der skal 1 spsk kapers i originalopskriften, men dem bryder vi os ikke om, så dem har jeg undtladt.
Jeg har lige prøvesmagt en lille portion af pastasalaten med et drys parmesan og den kan allerede anbefales:) Jeg savner dog lidt grønt dertil, så den vil blive serveret på en bund af salat og lidt agurk..
Pastasalat med pinjekerner, soltørrede tomater og pesto:
500 g pasta, fx. penne
50 g soltørrede tomater
50 g pinjekerner
½ dl pesto(jeg har brugt den med basilikum)
100 g parmesan
½ bundt bredbladet persille
Kog pastaen al dente og lad den afdryppe.
Udblød de soltørrede tomater i lidt kogende vand. Skær dem i små tern.
Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande.
Vend pasta, pesto, pinjekerner og soltørrede tomater sammen.
Serveres kold eller lun med klipet persille og friskrevet parmesan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar