For snart 12 år siden fik jeg mit første kys og efterfølgende et knust hjerte.Kort tid efter snakkede jeg aldrig rigtig med ham igen og har sån set heller ikke skænket ham en tanke de sidste mange år.
Da jeg så kommer ind på facebook den anden dag, så har han sendt en venne-anmodning. Øhm.. Hvad? Der gik endda et par minutter før jeg kunne huske hvem han var..
Facebook er en mærkelig størrelse. Jeg bruger det selv, dog i begrænset omfang og var længe om at oprette en profil derinde. Nogle af mine venner har over 500 venner på deres lister. Jeg har sneget mig li op over 100. Jeg forstår simpelthen ikke, at bare fordi man engang kendte hinanden, så skal man lade som man er venner og dele personlige billeder og oplevelser. Også selvom man ikke engang ville genkende hinanden på gaden idag.
Jeg godkender ikke et venskab fra nogen, med mindre at vi som minimum hilser på hinanden hvis vi mødes..
Jeg forstår godt mange har glæde af facebook til at finde barndomsvennerne og skolekammeraterne igen, men mange burde måske bruge lidt mere tid med deres levende venner i stedet for at se hvor lang en venne-liste de kan få på facebook:)
Så en afvisning er sendt afsted herfra:)
7 kommentarer:
Jeg giver dig fuldstændig ret.. brug dog hellere tiden på dem der virkelig er der, istedet for en "fremmed" på nettet..
Jeg forstår godt din skepsis overfor brugen af Facebook. Jeg har ikke en profil og skal heller ikke have det. Mange af mine venner er begejstrede brugere af det og har undret sig over, hvorfor jeg ikke har en profil, for jeg er ellers ret internet-interesseret og ville kunne bruge tiiiimer på Facebook.
Well, jeg er den der gammeldags type, der godt kan lide at have lidt privatliv. Af samme grund bruger jeg ikke mit fulde navn på min blog, for det angår for eksempelvis ikke min arbejdsplads, hvad jeg laver i fritiden. Af samme grund gider jeg heller ikke at få venneanmodninger fra gamle skolekammerater eller lignende på Facebook - fra folk, der ellers ikke ville røre en finger for at få kontakt med mig igen, men som bare gerne vil have en lang venneliste og evt. snage lidt i, hvad man går og laver nu.
Lørdagshilsner
- Andrea (som der står på dåbsattesten :-))
Hej Tina Kristine
Synes det er jyggeligt at udveksle billeder, små oplevelser og lave aftaler på facebook om at ses, men det er også hvad jeg bruger det til.
Og kun med folk som jeg normalt vil omtale som venner:)
Hej Andrea:)
For mig handler det ikke så meget om privatliv. Hvis man læser min blog igennem finder man både mit fulde navn, min hjemby og beskrivelser der nemt kan afsløre min eksakte adresse. ikke alle mine venner eller kollegaer ved den findes, men jeg skriver aldrig noget jeg ikke kan stå inde for, for jeg ved jo at den ikke er mere hemlig end et tilfælde afslører den:)
Det handler mere om ægte interesse for sine venner end nysgerrighed fra folk man engang kendte, når jeg sortere folk med hård hånd på facebook.
Jeg er ikke et særligt privat menneske, men gider bar ikke bruge tid og kræfter på "fremmede" som ikke rigtigt interessere mig..
God weekend:)
Ja, jeg kan sagtens forstå det med den ægte interesse for folk - jeg har også fået venneanmodninger fra folk, som jeg kun har mødt en enkelt gang og som bare gerne vil have en lang venneliste på Facebook. Meget mærkeligt.
Og jeg holder mig også til kun at skrive ting, jeg kan stå inde for (ikke kun på bloggen men sådan generelt), for det er nu en gang det letteste og mest ærlige :-)
Jeg kan godt forstå, du har sendt af afvisning til denne 'ven'. Jeg har selv været gennem mange faser med Facebook, siden jeg oprettede min profil for 10 måneder siden. Man blive fx kontaktet af helt fremmede, og det giver ingen mening for mig af være ven med dem. Men jeg ved, at et menneske, jeg sætter meget højt, vælger at sige ja til alle venneanmodninger- så der er åbenbart flere syn på disse 'venskaber'.
Noget, der er svært, synes jeg er at droppe Facebookvenner igen - eller at blive droppet andre, der har jeg ikke fundet mine ben endnu, selv om jeg har deleted nogle stykker :-)
Rigtig god lørdag til dig!
Jeg er helt enig med dig. Jeg har helt droppet Facebook. Det kommer hurtigt til at virke overfladisk og ligegyldigt, særligt med alle dem man ikke "kender", men som man blot har "kendt" engang. Det kan være man har drukket en øl sammen for syv år siden, og nu skal vi så være Facebook-venner så han kan få sin vennecount lidt op.
Vi har så mange venner i den virkelige verden at det kan være svært at finde tiden til dem i forvejen. Hvis jeg også skulle bruge et par timer om ugen på at pleje fiktive venskaber på Facebook ved jeg slet ikke hvordan det skulle hænge sammen :-)
Mange venlige hilsener
Peter
Hej Madame
Jeg skal heller ikke være mere hellig, end at jeg kan indrømme at der da findes et par stykker på min venneliste, som jeg måske bar lader stå for fredens skyld og får ikke at såre.
Men min mors veninder, mennesker jeg ikke har snakket med i lang tid og nogle af mine kollegaer har jeg altså bar ingen interesse i kan se hvad jeg går og laver..
God lørdag:)
Hej Peter
Velkommen på bloggen:)
Kunne nærmest ikke være mere enig:)
Jeg har dog en profil, som jeg tjekker et par gange om ugen. Mest for at følge op på hvad der li er sket og hvad alle de skøre venner har lavet for nyligt og det synes jeg egentligt er meget rart.
"Virkelige" venskaber med "virkelige" venner er nu altså bar meget bedre:)
God weekend:)
Send en kommentar