tirsdag den 28. juli 2009

Fuldkornsnudler med aubergine og squash..

Jeg skal jo have brugt nogen af alle de grøntsager jeg fik med hjem fra Pap den anden dag, så det blev til en lækker ret med fuldkornsnudler, kylling og grøntsager.
Rigtig lækkert og en nem hverdagsret!
Nudlerne var med fuldkornshvede og durrum og det smager altså af lidt mere. De kommer hvertfald i fast sortiment her:)
Retten laves bedst i en wok, så det hele bliver stegt ordenligt.

Fuldkornsnudler med kylling, squash og aubergine(2 pers)
250 g kylling
1 aubergine
1 lille squash
1 lille pore
1 fed hvidløg
2 tomater
2 tsk soja
citronsaft, salt, peber, chilipulver
lidt hakket krydderurter(persille+basilikum)

Fuldkornsnudler

Skær aubergine og squash i tynde skiver og derefter i strimler.
Drys dem godt med groft salt og lad dem trække i stuetemperatur i min. 30 min.
Skyl dem og dup dem tørre i et rent viskesykke.
Varm rigeligt med olie op i en stor wok og steg dem deri til de har taget godt farve. Tag dem op og lad dem dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.
Rens porren og skær den i tynde ringe.
Pil hvidløget og pres det.
Svits porrer og hvidløg i wokken.
Skær kyllingen i mundrette bidder og steg den med. Krydr med soja, salt, peber, chili og citronsaft.
Hak tomaterne groft.
Når kyllingen er gennemstegt og sprød kommes de stegte squash og auberginer samt tomaterne ved. Lad det koge lidt sammen et øjeblik.

Serveres med fuldkornnudler og hakkede krydderurter.

Ingen kommentarer: