Jeg havde lovet at bage noget brød til fødselsdagen igår- Dianna elsker hjemmebagt brød! Valget faldt på rosmarinbrød fra det nyeste SpisBedre. Brødet er vidst nærmere en foccacia end et brød, men det smagte nu rigtig godt og det kan også nemt blive noget jeg bager igen.
Opskriften her giver 2 store brød- nok til 15-20 personer, så måske du skal halvere portionen. Jeg tror nu også sagtens at det kan fryses.
Rosmarinbrød
50 g gær
5 dl lunkent vand
4 tsk salt
840 g hvedemel (ca 14 dl)
6 + 4 spsk olivenolie
2 tsk groft salt
2 rosmarinkviste / 4 tsk tørret rosmarin
Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt salt, olivenolie og hvedemelet lidt af gangen. Rør dejen godt igennem. Den skal være lidt klistret.
Lad dejen hæve lunt 1 time.
Slå dejen ned med en grydeske og del dejen i 2. Spred dejen ud på 2 bageplader med bagepapir. Glat den ud i et tyndt lag, så den fylder det meste af bagepladen.
Lad efterhæve 45-60 min.
Tryk nogle små fordybninger ned i dejen og dryp med olievnolie. Drys salt og rosmarin over.
Bages ved 250 grader varmluft i ca. 10 min.
2 kommentarer:
Yum - tak for inspirationen :-)
Det smager rigtig godt og er nemt at lave:)
Du har sørme også lavet meget lækkert mad på jeres tur!
Send en kommentar