onsdag den 22. juli 2009

Lasange a la Jamie Oliver..

Igår kom søde Lotte og Carsten jo på besøg og jeg skulle finde på aftensmad. Kreativiteten kom ikke længere end en omgang lasange. For at opdatere den lidt valgte jeg at afprøve lasangen fra Jamie Olivers nyeste kogebog "Alle kan lære at lave mad". Smagen er super skøn, men konsistensen af creme fraichen er altså lidt grumset, så jeg ville nok lave en bechamelsauce istedet- men smagen er nu ret frisk og lækker!. Selve kødsaucen er virkeligt lækker. Normalt vil jeg brune kødet først og så tilsætte tomater, men her tilsættes det samtidig, hvilket giver en lækker sauce med perfekt konsistens!
Der er intet svært i opskriften, men den tar lang tid at lave!

Lasange a la Jamie Oliver

2 skiver røget bacon / 3 skiver bacon
2 løg
2 gulerødder
2 stængler bladselleri
olivenolie

2 tsk tørret oregano
500 g hakket oksekød
2 dåser flåede, hakkede tomater
havsalt og peber
1 lille bundt frisk basilikum
150 g friskrevet parmesan
250 g friske lasangeplader
5 dl creme fraiche
1 stor tomat

Skær baconen i strimler.
Pil løg og hvidløg og hak det fint. Skræl gulerødderne og hak dem og bladsellerien fint.
Opvarm lidt olivenolie i en gryde og steg baconen sammen med oreganoen.
Kom de hakkede grøntsager i og lad dem simre med i 7 min under jævnlig omrøring, til de er blevet bløde og har fået en smule farve.
Rør det hakkede kød og dåsetomaterne i.
Fyld en af de tomme dåser med vand og hæld det i sammen med et godt drys salt og peber.
Nip basilikumbladene af stilken og gem bladene. Hak stilkene meget fint og kom dem i saucen.
Bring saucen i kog igen og lad saucen simre under låg i 45 min.
Tag saucen af varmen.
Riv de størte basilikumblade i stykker og kom dem i saucen- gem de mindste blade til senere.
Kom 50 g revet parmesan i saucen.

Fordel 1/3 af saucen i et ildfast fad.
Kom et lag lasangeplader på, fordel cremefraiche derudover, drys med parmesan, salt og peber.
Fortsæt og afslut med et lag cremefraiche med parmesan.
Tomaten skæres i strimler og ligges oven på sammen med basilikumbladene.
Stænk overfladen med olievenolie.
Lasangen bages i 20 min ved 190 grader med et låg af staniol.
Fjern staniolen og bag lasangen yderligere 35 min til overfladen er boblende og gylden.


Som altid var det super hyggeligt at have Charlotte og Carsten på besøg! De havde endda gaver med:) Det er nok svært at se hvad den fine pakke på billedet indeholder, men det er 3 spyd til krydderurterne i kolonihaven: persille, purløg og basilikum! De er super fine!!

10 kommentarer:

Pernille på 1. sagde ...

Den ser rigtig god ud den lasagne, jeg plejer også altid at brune kødet først, men det kunne da være at man skulle prøve det her .
For at creme fraiche ikke skal blive grumset skal man bruge 38 % - gjorde du det ?

Dejlige gaver du fik til kolonien.
Knus

Fashion and Mie sagde ...

Det ser super lækkert ud :)

MissMuffin sagde ...

Hej Pernille
Det synes jeg du skal prøve, det blev en helt anden konsistens, det blev sån en rigtig god italiensk kødsauce.
Åh, der kommer afsløringen så nok:) Jeg kunne ikke få 38% nogen af de steder jeg handlede:( Men smagen fejlede bestemt ingenting:) Tak for tippet!
Knus

Hej Tusse:)
Det blev også super godt, sån en hjmmelavet lasange er altså god:)

Lone sagde ...

Uhmm, lasagnen ser lækker ud :-)
Jeg tror, jeg vil bede husbond om, at lave vores næste lasagne på denne måde.

Spydene til jeres kolonihave var en rigtig god gaveidé.

Piskeriset sagde ...

Den ser rigtig god ud - lasagne er bare noget af det bedste! Yndlingsnevøen sværger også til det for tiden, så det havde forældrene med til ham i går, da de skulle spise hos os.

Det er en meget velvalgt og betænksom værtindegave - gode gæster må man sige :-)

Hav en dejlig onsdag!

MissMuffin sagde ...

Hej Lone
Den blev også rigtig god og creme fraichen betød den virkede knapt så fed:)
Spydene er nemlig bar så søde:)

Hej Piskeris
Tror mange børn elsker lasange- men det gør de fleste voksne nok også, det er ikke en ret man sån lige vokser fra:)
Charlotte har altid flotte værtindegaver med, det er hun virkeligt god til:)

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Madame sagde ...

Jeg synes, din opskrift lyder meget lækker - den skal vi bestemt prøve hos os. Og sikke en dejlig og opfindsom værtindgave du fik ;O)

MissMuffin sagde ...

Det smagte også super godt Madame, så det kan i roligt prøve:)
Charlotte er bar god til det med gaver:)

Perfektionist sagde ...

Tak for opskriften, men MissMuffin, du staver lasagne forkert gennem både opskrift og kommentarer...