mandag den 14. marts 2011

MissMuffins sprøde fiskedeller med laks..

Normalt køber jeg altid fiskefars hos Fiskedamen på torvet, for den er helt færdigrørt, lige til at stege og tilpas krydret.
Sidste gang købte jeg dog fiskefars hos Fiskemanden fordi han havde noget med laks i og det er slet ikke samme kvalitet, nærmest bar en klat hakket fisk. Så der sku arbejdes lidt for at få en ordenlig fars- det er ikke sikkert, at den fars du li får fat i kræver æg og mel.
Vi fik lækre råstegte kartofler og nogle stegte grøntsager til, for der var igen rester der sku bruges:)

MissMuffins sprøde fiskedeller med laks (8-10 stk.)
500 g. fiskefars med laks
½ bdt. persille, finthakket
½ rød chili, finthakket
revet skal af 1/4 citron
salt, peber
1 æg + 1 æg til panering
lidt rugmel til at samle farsen
Rasp
Olivenolie

Rør farsen sammen med persille, chili, citronskal, 1 æg og lidt mel, så du får en god, fast fars.
Krydr med salt og peber.
Kom raspen på 1 lille tallerken og slå ægget ud i en lille skål- pisk det let sammen.
Form 8-10 deller af farsen og dyp dem først i æg og derefter i raspen.
Steg dellerne i olivenolie til de er gyldne og sprøde.

2 kommentarer:

Charlotte den 2. sagde ...

Hej MissMuffins.

Den fiskedame på torvet (Nørresundby) MÅ jeg prøve - har altid handlet hos fiskemanden Lige over for Apoteket, og du har ret - hans fiskefars er ikke noget der får englene til at synge.
Det madbloggetræf lyder SÅ hyggeligt.
Mange hilsner
Charlotte

MissMuffin sagde ...

Hej Charlotte

Er der også en fiskedame på Nørresundby torv?
Det er hvertfald den samme fiskemand på fredags-torvet som på lørdags-torvet og han har altså ikke vundet mange stjerner hos mig.
Jeg tager altid lørdagstorvet, det er jo lidt større:)
Fiskedamen der er sødere og laver rigtig god fiskefars, så hende synes jeg at du skal prøve:)
Madbloggertræffet var vildt hyggeligt og spændende!