torsdag den 10. marts 2011

Maskine..

Altså, nu havde jeg li bestemt mig for, at jeg sku ha en pastamaskine.
Jeg fandt den fra Jamie Oliver til 349 kr. inkl. levering, men får så en mail om, at den desværre er udsolgt frem tl juni. Typisk!
Det er ikke ligefrem pastamaskiner hverken nettet eller butikkerne bugner med, slet ikke i den prisklasse!
Er der nogen af jer, der har en pastamaskine og som vil dele lidt ud af erfaringerne?

11 kommentarer:

Tante Grøn sagde ...

Hej:)

Jeg har en, men har ikke brugt den siden jeg boede hjemme - det er jo egentlig ved at være længe siden. Det jeg husker var, at det var besværligt at få den til at stå godt fast på bordet, så find en model der siger den er god til det;)

/Tante grøn

Kirsten sagde ...

Hej.

jeg har en billig model - den fungerer udmærket og kan sagtens stå fast på bordet. det er sjovt at lave pasta, man kan variere med at tilsætte forskellige krydderier, meltyper osv. og det bliver super lækkert - men det er også tidskrævendé og nok ikke lige det man kaster sig over efter en lang arbejdsdag.

Anja sagde ...

Jeg har en fra Atlas, som virker super godt! Det tager virkelig ingen tid af lave pasta på den :) Jeg er hver gang overrasket over, at det ikke tager længere tid (især hvis man er to til at køre den igennem maskinen)

Max M sagde ...

Jeg har både en fuldmekanisk til min kitchenaid og en manuel en som den på billedet.

Med mindre du vil lave specielle ting ting som tortellini og ravioli som kræver særligt pasta så er det det spild af penge og tid.

Det friske pasta man kan købe er ganske udemærket.

Pasta består jo heldigvis kun af mel æg og vand, så industrien kan ikke rigtigt erstatte råvarerne med noget billigere.

Men hvis du syntes det er sjovt at lave paste, så er det også ok.

Bortset fra det så foretrækker jeg tørret pasta :-S

Anne sagde ...

Vi havde en i kvickly i sidste uge til præcis samme pris og nogenlunde samme udseende.

Det var da en mulighed at forhøre dig, hvis du kommer forbi en Kvickly.

Jeg har en dele pastamaskine sammen med min mor, for ingen af os bruger den så meget, at det kan betale sig, at have en hver. Erfaringen siger også, at skal man lave hjemmelavet pasta, så er det for det meste noget man har planlagt lidt i forvejen, så man kan nå at hente maskinen, hvis man ikke lige har den stående.

Men nu har jeg jo fået en Kitchen Aid, så lurer lidt på pasta grejet til den:-)

Unknown sagde ...

Ja, det vil jeg gerne.
Min er købt i Metro, til den nette sum af 140 kr. Den fungere fint.
:-)

Anonym sagde ...

Jeg havde en, men da jeg ikke havde brugt den efter 2 år, gav jeg den væk.....ubrugt ;-)

Mange hilsner
Birthe

Miss A sagde ...

Hej Miss M.

Min kæreste og jeg har flere gange lavet hjemmelavet pasta, og rullet det ud med en kagerulle.

Det kan man sagtens, og det tager ikke vildt lang tid. Det er måske et alternativ indtil, de får Jamie's model hjem?

De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad

MissMuffin sagde ...

Tante Grøn, det skal jeg huske, for det havde jeg slet ikke selv tænkt på- ellers må jeg anskaffe noget skridsikkert den kan stå på, men det er selvfølgeligt lidt besværligt..

Kirsten, jeg tror heller ikke det er en maskine jeg vil bruge så tit, så derfor vil jeg ikke smide så mange penge efter den.
Vi elsker pasta herhjemme, så det kunne være sjovt at kunne variere det lidt selv.

Frk. B, det er vidst også den, som bla. Imerco har tilbudt at skaffe hjem til omkring.
Din anbefaling lyder jo god, så det vil jeg lige overveje en gang til:)

Max M, jeg foretrækker frisk pasta, så derfor vil jeg gerne ha min egen pastamaskine- men som du siger, det man køber er ganske udemærket:)
Jeg vil gerne selv kunne lave ravioli, for det man kan købe synes jeg ikke altid er lige lækkert eller særligt spændende- og Kristian elsker bar fyldt pasta.

LaTasha, det var smart med en dele-maskine:) Jeg må da li forbi min Kvickly, for jeg har da faktisk slet ikke tænkt på, at der måske var en at finde der- tak for tippet.
Jeg tror mest jeg vil bruge den til ravioli og lasangeplader, men så må jeg jo bar afsætte lidt ekstra tid de dage:)

Det-lille-koekken, det var altså billigt. Vi har en Metro her i Aalborg, så det skal da helt sikkert undersøges.
Et besøg i Metros køkkenafdeling er altid sjov, så nu må jeg se om Kristian kan lokkes med derud, haha..

Altså Birthe, du som elsker køkkengrej:)
Men sån en er nok heller ikke det bedste sammen med fibromyalagi..

MissA, det kunne selvfølgeligt være en mulighed, for det er jo nærmest det samme pastamaskinen gør. Måske jeg gir det et forsøg:)

Anonym sagde ...

Jeg har den på billedet, og den er jeg glad for. Den ser oveni det også bare lækker, retro og fin ud :)
For nogle uger siden så jeg den på tilbud til 400 kr. i Inspiration, men ellers tror jeg den plejer at koste 500 kr., så det er heller ikke galt.
Både min kæreste og jeg eelsker pasta og foretrækker enten tørret pasta eller hjemmelavet frisk pasta - supermarkedets friske pasta kommer sidst på listen.
Vh Mette

MissMuffin sagde ...

Hej Mette
Undskyld jeg først ser dig nu!
Det lyder som en super god anbefaling, men nu har jeg købt en anden og billigere model, for Jamies er nærmest udsolgt alle steder..
Herhjemme elsker vi virkeligt også pasta, det er så lækkert!
Nu glæder jeg mig til at prøve en hjemmelavet version:)