torsdag den 8. september 2011
Bagte cannelloni med fyld af ricottaost og Karljohansvampe
Endnu en skøn pastaret er lavet herhjemme og endda endnu en vegetarisk en af slagsen:)
Opskriften er fra Isabellas nr. 5/2011.
Der skulle være til 4 i denne portion, men jeg vil nu mene, at der kun er til 2 personer, også selvom der serveres grønt og brød til!
Den smager nu skønt, sån rigtigt cremet og varmende. Uhm..Også godt til gæstemad!
Sørg for at dæk rørene helt med tomatsauce, ellers kan enderne godt blive lidt tørre!
Jeg køber pasta-rørene i Salling, men kan du ikke få fat på dem, så brug friske lasangeplader og rul fyldet omkring:)
Cannelloni med ricotta og Karljohansvampe (2 pers.)
10 g. tørrede Karljohansvampe
1/4 bdt. basilikum
skal af ½ usprøjtet citron
40 g. parmesan
200 g. ricotta
6-8 cannellonirør
½ glas tomatsauce
salt, peber
Tilbehør:
Grøn salat
Brød
Lidt ekstra parmesan og basilikum
Udblød svampene i lunkent vand i ca. 20 min- er de lidt tykke i det kan de godt ha brug for 5 min. mere.
Hak basilikum og bland det med ricotta, citronskal, halvdelen af parmesanen, lidt salt og peber.
Klem svampene lidt fri for vand og hak dem fint.
Bland dem i ricottaen.
Kom ricotta-blandingen op i en sprøjtepose uden tylle og sprøjt det ind i hvert rør.
Læg rørene i en smurt ildfast fad.
Fordel tomatsaucen over pastaen og drys resten af parmesanen over.
Bag dem 25-30 min. ved 200 grader til pastaen er mør.
Serveres straks!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Åh, hvor lækkert.
Elsker pasta - den skal prøves!
Tak, så blev jeg lige mindet om, at det er alt, alt for længe siden, jeg har lavet cannelloni! Mmm, det ser godt ud :-)
Ser super lækkert ud!
Dejligt at hører den smager, for jeg abb. fast på Isabellas og så også denne ret;) Jamen den må da prøves!
Hanne, jeg elsker også pasta:)
Piskeris, cannelloni er en ret god opfindelse:)
Bianca, det var det også!
Dorte, det smager rigtig dejligt, men der er kun til 2 personer i den portion.
Nu spiser Kristian endda heller ikke så meget, så var det til en mand med god appetit er det ikke nok til 2 hellere..
Send en kommentar