Uhm, det her er altså rigtig lækker og god gæstemad!
Jeg lavede det da Charlotte og Carsten var på besøg igår og det smagte rigtig dejligt..
Kombinationen af æbler, løg, timian og sennep var bare helt perfekt..
Opskriften er fra "Rollinger og Roulader" af Sif Orellana, som er en rigtig dejlig bog- også selvom man ikke har børn, for den er fuld af lækre opskrifter..
Vi fik parmesankartofler (opskrift følger), flutes og en lille salat til.
Jeg har aldrig prøvet at stege en hel mørbrad på panden før, men den blev virkeligt mør, saftig og lækker, så det bliver ikke sidste gang.
Resterne (minus rucola) blev idag varmet med en smule fløde og det smagte altså heller ikke dårligt på en skive rugbrød:)
Mørbrad med smukke æbler og rucola (4 pers.)
800 g. renset svinemørbrad.
3 rødløg i tynde skiver
3 æbler i tynde skiver
3 stilke frisk timian
3 dl. hvidvin
½ terning hønsebouillion
3 spsk. dijonsennep
½ rød chili, finthakket
1 spsk. smør
salt, peber, olivenolie
Varm lidt olivenolie på en stor pande og brun mørbraden på alle siderne i ca. 10 minutter.
Læg låg på panden og steg yderligere 15 min- vend den engang imellem.
Smelt smørret på en anden pande og steg løgene til de er bløde.
Kom æbler og timian ved og steg i yderligere 5 min.
Tag mørbraden af panden og pak den godt ind.
Hæld hvidvin, bouillion, sennep og chili i panden med stegeskyen og lad det koge ind.
Smag til med salt og peber.
Skær mørbraden i skiver og kom det på et fad (eller portionanret det).
Fordel æble- og løgblandingen over. Hæld stegeskyen over og top med rucola.
Serveres straks.
5 kommentarer:
Nøj hvor lyder det bare lækkert og ser lækkert ud! Det skal helt klart prøves. Jeg elsker sødmen fra frugt og bær i middagsretter.
Lyder vildt godt. Selv en veganer sidder og savler lige nu. :)
Hyggemor, det er virkeligt lækkert:)
Lav det til gæsterne og du bliver meget populær:)
diy, en veganer der savler over svinemørbrad- så er det hvertfald en garanti for at det er lækkert:)
Der kan man se! Jeg har bogen stående uden overhovedet at have opdaget den opskrift...uhm, passer vist lige til en lørdag aften!
hulebo, hvis det trøster dig har jeg haft bogen i et år, måske mere og opdagede den også først ved et tilfælde den her uge:)
Send en kommentar