tirsdag den 27. marts 2012

Pizza med lufttørret skinke, mascarpone og friskkværnet peber

Lige siden jeg så denne pizza hos Line vidste jeg, at den skulle afprøves:) Så selvom madplanen først sagde, at vi skulle have pizza på onsdag, så blev det igår. Nicole kommer nemlig idag og så kan vi passende få noget af det lækre laks jeg købte ved fiskemanden igår, for det gider Kristian ikke:) Så der blev han lige reddet:)
Mascarpone er en fed, italiensk flødeost. Umiddelbart ikke noget jeg ville komme på en pizza, men det smager altså bare vildt godt sammen med den salte skinke og peber:)
Meningen var egentligt, at jeg ville eksperimentere videre med "Pizzadej med surdej", men pga. tidsnød blev det bare den sikre og hurtige "Fuldkornspizzabund". Jeg lavede kun en pizza med mascarpone, mens den anden pizza blev lavet med champignon og cherrytomater. Næste gang laver jeg begge med mascarpone, for denne kombination ville også godt kunne klare lidt mere fyld:)

Pizza med lufttørret skinke, mascarpone og frikskkværnet peber (1 stk.)
½ portion fuldkornspizzadej
5 spsk. tomatsauce
4 skiver lufttørret skinke
ca. 100 g. frisk mozzarella
1/4 bøtte mascarpone
friskkværnet peber

Rul dejen ud til en cirkel.
Smør tomatsaucen ud over bunden og fordel skinken over.
Riv mozzarellaen i stykker og fordel den udover.
Fordel små klatter på ca.  ½ tsk. marscapone ud over pizzaen.
Bag den i 5-6 min. ved 225 grader. Gerne på en varm bagesten!
Kværn sort peber over den, når den er færdig.

6 kommentarer:

Linebinevaskemaskine sagde ...

Dejligt kunne lide den :) vi skal have en med kylling, bacon, mascarpone og baby spinat i dag. Jeg ville også have lavet surdejsbund, men tiden løb feature mig i går ;)

MissMuffin sagde ...

Line, det lyder som en rigtig god kombination:) Bliver den vellykket gør jeg dig den nok efter, for hjemmelavede pizzaer er altså guf. Kristian var hvertfald meget begejstret igår:)
Surdejsbunden smagte fantastisk, så nu skal jeg bare ha gjort den mindre besværlig, haha..

BRUUN by BRUUN sagde ...

Min mund løber i vand !
Savner brød !!!

/Linda

Piskeriset sagde ...

*trykker på bestillingsknappen, så der dukker en op med posten i morgen*

Hæhæ ;-)

MissMuffin sagde ...

Linda, spiser du slet ingen brød- heller ikke spelt eller glutenfri produkter?
Du går virkeligt glip af noget med den her pizza:)

Piskeris, den er straks afsendt:)

Unknown sagde ...

Tuluung-di-Approve-pak,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,ManjuR.