tirsdag den 20. marts 2012

TEST: Raps


På Foodexpo 2012 mødte vi Yding Grønt, som viste sig at have en masse spændende salater at byde på.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker salat og gerne de specielle af slagsen. Yding Grønt havde virkeligt mange spændende varianter, men mest spændende var rapsen, som de fleste nok kender fra de flotte, gule marker om sommeren.
Vi var så heldige, at få et par bakker med hjem, så vi kunne afprøve lækkerierne.

Jeg er ganske positiv over rapsen, som smager af lidt mere, end de sædvanlige salatblade. De smager sprødt og grønt og er meget dekorative med de lange, bølgede stængler og grønne blade.
Helt sikkert en salat, som jeg vil købe igen og igen, hvis den bliver at finde her i det nordjyske.
Vi smagte også en rigtig lækker pesto lavet på rucola og en lavet på salaten "Bulls Blood" eller noget i den stil- de smagte fantastisk!
Når jeg kommer hjem med salat fra supermarkedet skyller jeg altid bladene i rigeligt koldt vand, sortere de dårlige fra og lader dem så tørre på et rent viskestykke. Når de er ved at være tørre kommer jeg dem i en plasticpose og så i køleskabet. Så er der altid salat lige ved hånden og det forlænger holdbarheden noget.

Rapsen blev brugt til tirsdagens aftensmad, der egentligt skulle ha været bagekartofler med fyld. Jeg kunne dog ikke få nogle ordenlige bagekartofler, så jeg endte med at bruge de par kartofler, som jeg alligevel havde på lager.
Derfor fik vi en lækker salat af raps, broccoli, agurk, cherrytomater, stegt serranoskinke og råstegte kartofler.
Dressingen blev rørt af yoghurt naturel, purløg, hvidløg, et dryp honning og lidt urtesalt.
Nemt og lækkert!

6 kommentarer:

Bitten sagde ...

Din raps-tyv!
Jeg er meget glad for dit salat-råd, mit ender altid med at blive dårligt fordi jeg ikke behandler det så pænt.

Har i øvrigt brugt noget af min "rød mizuna" til en pesto i dag :)

MissMuffin sagde ...

Bitten, du må bare lære at være lidt hurtigere, haha:)
Jeg er nogle gange lidt doven og får det ikke gjort, men så bliver jeg også straffet, for det holder altid et par dage ekstra hvis det lige har været skyllet.
Blev pestoen god? Jeg vil snart lave rucolapesto, for den han diskede op med var sååå lækker.. Jeg ELSKER pesto:)

Camilla sagde ...

Hihi - jeg har også lavet pesto af min rød muzuna i dag :o) Dog var den ikke særlig rød?!?

Det var en virkelig god måde at bruge rester på - det er bestemt ikke sidste gang jeg eksperimenterer med en salat-pesto :o9

MissMuffin sagde ...

Camilla, er den ik sån rød-grøn? Det røde forsvinder nok når den bliver blendet. Den røde han havde med var vidst lavet af den der "Bulls Blood", men den var også meget rød! Jeg skal også ha afprøvet salat-pesto, for det sker da tit at jeg har svært ved at nå at bruge det hele..

Bitten sagde ...

Pestoen blev fin, men ret bitter i det. Men det er nok meget naturligt med sådan en type salat. Desværre blev den helt og aldeles grøn, uden et spor af rødt - så man skulle nok have brugt den anden røde salat, han ejede.

MissMuffin sagde ...

Bitten, det har du nok ret i.. Jeg vil prøve at forvandle resterne af rapsen til pesto i aften, så må vi se hvordan det går:)