lørdag den 20. september 2014
TEST: ISIS
Jeg er ikke fanatisk med hvad jeg spiser, men jeg undgår så vidt muligt altid at spise light-produkter. Når du fjerner fedt og/eller sukker fra en fødevarer, så erstatter du med noget andet. Nemlig tilsætningsstoffer. Og selvom jeg hellere end gerne går ombord i en stor skål bland-selv-slik fyldt med e-numre og skidt lørdag aften, så vil jeg gerne undgå den slags i hverdagen.
Da jeg blev spurgt om jeg ville teste nogle produkter fra ISIS var min første tanke at sige nej tak, men min bachelor-makker synes jeg skulle give det en chance, for det kunne være at jeg blev positivt overrasket. Gjorde jeg så det? Nej, faktisk ikke.
Jordbærmarmeladen: Smager ikke af ret meget og har en lidt sjov konsistens. Foretrækker helt sikkert bare at koge en selv uden sukker, for den smager af jordbær.
Nutellaen: Flot farve, men lidt mærkeligt konsistens. Min bcahelor-makker testede den sammen med mig og vi blev enige om, at den minder om en god kakaoglasur. Der er så lidt kalorieforskel på den og en alminelig Nutella, at jeg til enhver tid ville vælge min elskede Nutella.
Belgisk chokolade: Kakaoprocenten er på 55% og derfor smager den også mest af kogepladechokolade. Konsistensen er faktisk helt okay, men jeg vil til enhver tid vælge en god mørk chokolade med høj kakaoprocent. Den "mætter" mig også hurtigere pga. bitterheden, hvor jeg nemt kunne spise en hel plade af den her på ingen tid.
Så personligt ville jeg aldrig købe ISIS, for der findes bare noget, der smager så meget bedre. Jeg gider ikke nøjes.
Min farfar elsker mad og søde sager, men han har desværre også sukkersyge, så han må jo ikke få en masse sukker. Det er hårdt for hans søde tand, så jeg bad ham og Farmor om at teste nogle af produkterne. De har synes, at de har været helt okay og nemme at lave, så også Farfar har kunne få lidt til den søde tand. Så for dem der ikke tåler sukker er Isis helt sikkert en god løsning.
Og så lige en kommentar til emballagen; den er virkeligt skrækkelig og det der store, gule smiley-hoved leder mine tanker hen på fødevarekontrol og discount.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Sikke en skøn og ærlig anmeldelse :-) jeg synes tit at blog anmeldelser er alt for positive! Jeg er i øvrigt helt enig - især mht udseendet, det er virkelig IKKE kønt!
Jeg er så enig - hvad skal vi dog med den slags kemi i vores kroppe? Og ja, der er meget skod der smager godt, men desværre ikke de der ting...
Camilla, jeg er altid ærlig i mine anmeldelser, for ellers er der ingen grund til at lave dem. Selv finder jeg så meget inspiration her i blogland og jeg stoler faktisk på meget af det jeg læser, så jeg håber andre gør det samme når de kigger forbi mig..
Tante Sød, jeg synes Isis er rigtigt godt for diabetikere. Min gamle farfar skal også have lidt sødt engang imellem, men for mig er det bare ikke en løsning. Jeg prøver at spise så sundt og kemifrit i hverdagen, men jeg er ikke frelst og spiser både fastfood og slik hvis jeg har lyst :)
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du er ærlig - det er jeg også selv. Det er også sådan, at det bør være - og nok også tit er. Dog synes jeg alligevel tit, at mange anmeldelser ikke indeholder negative ting, men måske er det pga. hvor jeg læser med ;-)
For flere år siden prøvede jeg at lave marmelade med Perfect Fit. Man er nødt til at tilsætte en smagsforstærker, da det mangler sukkerets evne til at give en god smag. Jeg brugte polynesisk vanille, som dækker over den - synes jeg ubehagelige smag. Man må godt få lidt sukker som db 2 patient, så måske din farmor skulle lave små portioner marmelade med lidt sukker (de kan ikke holde sig ret længe - og skal på køl). Der er også flere fif til at bage småkager/kager med reduceret sukkerindhold - så undgår man den bismag, som ødelægger fornøjelsen.
Elsebeth
Camilla, nogen gange skal man også bare lige tænke ud fra egen pengepung. For måske det er rart nok at have, men ville man selv have købt det? Sådan prøver jeg altid at tænke på det, for nogle gange bliver man lidt firblændet af at det er gratis..
Elsebeth, jeg gider bare ikke skulle dække over grim smag når jeg kan lave noget uden grim smag. Mine bedsteforældre er ikke super moderne, så de synes det var nemt at spændende at prøve de her ting, men farmor har helt styr på de andre teknikker også. De fråser ikke i søde sager, men engang imellem skal der lidt sødt til..
Send en kommentar