mandag den 29. juni 2009

Hvidvinsmarineret herregårdskotelet, timian kartofler og græsk fetacreme..

Kristian havde en møde med mægleren i formiddags og imens smuttede jeg i Føtex for at proviantere, så vi havde noget at smide på grillen i kolonihaven.
Det blev til et par lækre herregårdskoteletter, grillspyd med timiankartofler og tomat og fetacreme med mynte.
Kødet blev super lækkert, ikke sidste gang jeg bruger den marinade. Kødet skulle egentligt trække natten over, men det nåede jeg jo ikke helt og det tror jeg kun det ville være blevet bedre af!. Fetacremen havde en lækker konsistens, men næste gang vil jeg nok tilsætte purløg eller anden krydderurt, for jeg er ikke så vild med mynte- kun i mojitos:)
Opskriften på fetacreme og marinade er fra SpisBedre nr. 7/2009. Bladet er super godt denne gang, fyldt med lækre grilopskrifter!

Herregårdskoteletter med hvidvinsmarinade:
2 svinekoteletter

1 dl tør hvidvin
6 peberkorn
Skal af ½ usprøjtet citron
1 kvist rosmarin (jeg brugte 1 tsk tørret)
salt

Bland en marinade af vin, peberkorn, salt, citronskal og rosmarin.
Læg koteletterne i marinaden og lad dem trække- gerne natten over.
Grill til de er gennemstegte og har fået en sprød stegeskorpe. Uhm..

Græsk fetadressing:
100 g fetaost
2 dl græsk yoghurt
½ dl frisk mynte
½ tsk salt
lidt peber

Smuldr fetaosten og rør den med yoghurten.
Hak mynten helt fint og bland deri.
Smag til med salt og peber.

Kartoflerne er bare nye kartofler der er kogt møre, trukket på træspyd og dryppet med olivenolie og min ynglings timiansalt. Uhm..
Tomaterne er dryppet med lidt rød balsamico og havsalt.

3 kommentarer:

Anja sagde ...

Det ser super lækkert ud!

MissMuffin sagde ...

Det var det også- og sikke det mætter her i varmen:)

peter kristensen sagde ...

faldt lige over marinaden, og siger mange tak