onsdag den 10. juni 2009

Kartoffelfad og råstegte grøntsager..

I aften har vi fået denne lækre ret med kraftig inspiration fra Hanne.
Lidt er ændret(mest for at gemme grøntsagerne), men det smagte bar super godt og mættede rigtig meget.
Retten tager en times tid at lave, så det er ikke bare lige noget man bar laver, men det er besværet værd og vi har også mad til imorgen:)
Til maden skulle vi prøve en appelsinsaft fra Søbogaard, men fuuuuj hvor var den altså bar sur! Den køber vi aldrig igen!

Kartoffelfad:

1 kugle frisk mozarella
2 tomater

Mos:
6 bagekartofler
1 lille bundt purløg
1 æg
en lille klat smør
lidt fløde
salt, peber og citronsaft


Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem helt møre.
Mos dem sammen med ægget, fløden og smørret til en luftig mos.
Klip purløgen derned i og smag til med salt, peber og citronsaft.

Kødsauce:
1 lille pakke bacon i tern
1 rødløg
250 g hakket oksekød
2 gulerødder
2 tomater
2 fed hvidløg
3 store tsk tomatpure
1 spsk hakkede, soltørrede tomater
½ dl fløde
1 tsk soja
1 tsk paprika

Hak rødløget fint.
Riv hvidløget.
Steg løg, hvidløg og bacon, til baconet er ved at være sprødt.
Tilsæt oksekødet og brun det.
Skræl gulerødderne og skær dem i små tern og hak tomaterne groft. Steg dem med.
Tilsæt tomatpure, fløde og de soltørrede tomater.
Smag til med soja og paprika.
Læg kødsaucen i bunden af et ildfast fad.
Skær tomaterne i skiver og læg over. Pluk mozzarellaen udover.
Dæk med kartoffelmosen og dryp med lidt olivenolie.
Bages ved 200 grader i ca 20 min til overfladen begynder at ta farve og blive sprød.

Lynstegte grøntsager:
2 store gulerødder
½ squash
2 tomater
1 fed hvidløg
2 spsk sesamfrø
lidt honning
citronsaft
salt, peber


Skræl gulerødder og squash og skær dem i tynde skiver- jeg brugte min Jamie Oliver kartoffelskræller og fik fine tynde skiver.
Skær tomaterne i både.
Varm lidt olie op og steg hurtigt grøntsagerne deri- jeg kom tomaterne i først.
Tilsæt lidt honning og citronsaft og smag til med salt og peber. Drys med sesamfrø ved servering.

8 kommentarer:

Madame sagde ...

Mums, det lyder bare så lækkert! Vi køber også Søbogaards saft, og jeg er vild med blåbærsaften. De fås både sure og sødet med æblesaft. Men jeg kan slet ikke klare de søde - så måske skulle du prøve dem, der er sødet med æblesaft, når du godt kan lide det sødt?

MissMuffin sagde ...

Jeg har ikke set varianten med blåbær, men den vil jeg da helt sikkert kigge efter næste gang hvis den kan anbefales..
Jeg er vild med solbærsaften- både den med og uden æblesaft og hyldeblomsten er jo bar en klassiker:)

Tina kristine sagde ...

Selvom vi har spist.. sidder jeg og bliver vildt lækker sulten nu... må bare prøve at lave den ret, men nok først fredag da mor gir mad i morgen :0)
God aften

Anja sagde ...

Det lyder super lækkert! Vil jeg prøve en dag!

MissMuffin sagde ...

Tina, det smagte også rigtig skønt!
Det kan jo sagtens laves af en rest kødsauce og kartoffelmos fra dagen før også, så er det nem og lækker restemad- for ellers er det en lidt tidskrævende opskrift..
Lyder dejligt med mors kødgryder- dem holder jeg også meget af:)

Anja: Det kan du roligt gøre, det er super lækkert og mættende!

Hanne K's verden sagde ...

Dejligt, at I kunne lide retten.
God idé med sesamfrø til grøntsagerne - det vil jeg prøve en dag.

MissMuffin sagde ...

Det smagte super godt Hanne, lige hvad man trængte til på en regnvejrsdag som igår:
De giver ikke en helt masse smag, men det ser pænt ud og knaser dejligt mellem tænderne...

MissMuffin sagde ...

Det smagte super godt Hanne, lige hvad man trængte til på en regnvejrsdag som igår:
De giver ikke en helt masse smag, men det ser pænt ud og knaser dejligt mellem tænderne...