Nu er julen ved at være slut og forude venter nogle tiltrængte fridage.
De seneste dage har været travle, med alt for meget mad, julefrokoster og lidt for lidt afslapning herhjemme. Det er ellers det, vi trænger til, for den sidste tid har været stressende og jeg føler mig lidt slidt og brugt.
De næste dage kommer nu ikke til at stå på afslapning, for der er også masser af planer. Heldigvis af den gode slags med biograftur og middag med søde Nicole, lækker mad hos Charlotte og Carsten og så kommer Madklubben til ost og rødvin herhjemme. Samvær med dejlige venner giver masser af energi og så må de praktiske opgaver altså vente.
Den 30, 31. og 1. går vi i hi herhjemme og skal absolut intet udover hvad vi selv vil. Jeg vil læse en krimi, gøre rent og sove middagslure. Måske bage lidt. Lave mad til fuglene i haven. Eller måske bare lige på sofaen i nattøj og kigge op i luften! Jeg har brug for at slappe af og være hjemme, så det skal de dage bruges til :)
2 kommentarer:
Nyd det og pas på dig selv. Du fortjener i den grad ferie og afslapning ♥
Jeg nyder den derud af :)
Send en kommentar