lørdag den 7. december 2013

Meatballs with Creamy Mushroom Gravy

Det her er ikke pæn mad. Men det er comfort food når det er allerbedst. Kristian mente hvertfald, at vi godt kunne få det en gang om ugen :)
Det er det vidst ikke helt sundt nok til, men det er helt sikkert en af de retter jeg vil lave, når vi trænger til en omgang varmende  og hyggelig mad.

Jeg lod mig inspirere af denne opskrift. Lidt sprød salat dertil ville klæde retten rigtig godt, men vi syndede igennem og sprang over. Det gør vi lidt for tit lige i tiden, men jeg køre lidt på reserverne nu hvor jeg både arbejder 37 timer, har studiejob, frivilligt arbejde og så også lige skal nå alt det andet.


Meatballs with Creamy Mushroom Gravy (3-4 pers.)
Meatballs:
400 g. hakket oksekød
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, presset
1 æg
2-3 spsk. mel
salt, peber

Mushroom Gravy:
250 g. svampe, i skiver
1 løg, finthakket
4 dl. god hønsebouillon
½ spsk. maizena
3 spsk. flødeost
2 spsk. smør
salt, peber, tørret timian

Tilbehør:
Kartoffelmos


Rør alle ingredienser til meatballs'ene sammen til en fast fars. Form dem til store kødboller.
Steg kødbollerne i lidt olivenolie på en varm pande. De må gerne få en god stegeskorpe.
Imens laves gravy'en. Svits løg og svampe i smørret til de er bløde.
Rør maizena ud i bouillonen og hæld det ved. Kog op til en lidt tyk konsistens og tilsæt så flødeost. Bliver den for tyk kan der tilsættes lidt ekstra bouillon, flødeost eller fløde.
Smag til med salt, peber og tørret timian.
Kom kødbollerne op i saucen og lad det hele varmen igennem. Serveres med kartoffelmos.

4 kommentarer:

Andrea22 sagde ...

Mums hvor kunne jeg altså godt - også selvom klokken lige nu siger 9.21 :D Skal helt sikkert prøves når sneen rigtig kommer og kulden bider endnu mere :)

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Orrrrk manner, manner, manner! Shit det ser lækkert ud!

JEG KUN GODT! (specielt fordi jeg så, at der er flødeost i sovsen) GUF! :D Cremet og lækker!

MissMuffin sagde ...

Andrea, det havde jeg sikkert også godt kunne:) Det er tung mad, men det trænger man også til engang imellem :)

Kristine, det er lækkert og varmt og nærende. Det må du lave en dag i trænger :) En rest flødeost eller mascarpone er jo skabt til denne ret :)

A + K = ♥ sagde ...

Hvor ser det bare godt ud - rigtig vintermad!

- Anne