Åh... Godt Antons plejeforhold snart er afsluttet! Der er hvertfald ikke mulighed for at få forlænget kontrakten!
De sidste mange tidlige morgener har han siddet og hylet og pebet, så det vækker os andre. Selvfølgeligt er det nok fordi Emma er i løbetid, men hvor er han bare et belastende bekendtskab for tiden...
Rugbrødet jeg lavede igår blev enormt! Jeg er spændt på smagen, men det må vente til jeg kommer til Voerså senere idag.
Det grovbrød der har hævet siden engang igår står til efterhævning, og skal i ovnen om ikke så længe, så det lækkert og nybagt til jeg kører hjem..
Jagten på kolonihaven igår bragte os ikke tættere på noget, men til konfirmationen i fredags var jeg blevet gjort opmærksom på at der ligger endnu en kolonihaveforening i Nørresundby, så der kørte vi ud, og nøj hvor var der smukt! Kolonihaverne ligger i en dal, og der er masser af grønne arealer omkring, så der vil vi også lede efter et i fremtiden. Eneste minus er at den ligger helt klods op af en gammel kirkegaard- jeg synes altså det er lidt uhyggeligt..
Men først vil jeg lige have ringet til formanden og forhøre mig, husene derude er ret store og meget velholdte, jeg har mine tvivl om at vi kan få noget for de penge vi har..
Eftersnak: Rugbrødet smager super godt, men er måske lidt klægt inden i...
Den økologiske brødblanding har kun kostet mig en 10'er, så jeg synes det er godt givet ud..
2 kommentarer:
Lækkert med hjemmebagt rugbrød ;)
Håber i kan finde et kolonihavehus der passer til pengepungen. god søndag.
Ja, det smager også rigtig godt;)
Det håber vi også, for det kunne være dejligt med lidt udeliv her til sommer....
Send en kommentar