På torvet fik jeg et helt kilo søde kartofler for en 20'er, hvilket er noget billigere end hvad supermarkederne vil have for dem. Så jeg købte et kilo uden at vide hvad de skulle bruges til:) Så løb jeg tilfældigvis over en opskrift i en af mine bøger...
Det her lidt anderledes brød er en opskrift fra Morten Heibergs "Kage- og chokoladefristelser", der trods den lidt misvisende tittel også indeholder flere spændende brød.
Brødet er nemt at lave, meget saftigt og har en lidt sød eftersmag. Jeg tror, at jeg næste gang vil udskifte halvdelen af melet med sigtemel eller måske spelt, det kunne sikkert blive et rigtig godt resultat:)
Sammen med lidt pølse og ost og et glas iskold sødmælk(uhm) har det været en udemærket aftensmad, for Kristian er for en gangs skyld ude at se fodbold:)
Brød med søde kartofler( 1 meget stort brød)
500 g søde kartofler
4 dl sødmælk
½ spsk groft salt + lidt ekstra
20-25 g gær
½ dl lunken vand
700-800 g hvedemel
Skræl de søde kartofler og skær dem i små tern.
Kog kartoflerne i sødmælken til de er møre og sødmælken er reduceret til ca. halv mængde.
Mos kartoflerne let sammen med mælken.
Lad det køle godt af.
Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt kartofffelblandingen.
Tilsæt salt og derefter mel lidt af gangen.
Ælt dejen godt igennem i min. 5 min, til den er glat og elastisk.
Lad hæve lunt og tildækket 1 times tid.
Ælt dejen hurtigt igennem og form den til et brød og læg det på en bageplade med bagepapir.
Lad det efterhæve til dobbelt størrelse, ca. ½ time.
Pensl brødet med vand og drys med lidt groft salt.
Bages i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca 25 min.
4 kommentarer:
Hej MM
Spændende brød. Jeg har faktisk også tilgode at prøve at lave noget med søde kartofler. Det skal helt klart prøves på et tidspunkt!
Hej Hanne...
Jeg er faktisk blevet ret glad for de søde kartofler, selvom den sukker-agtige smag krævede lidt tilvænning...
uh spændende :) det lyder lækkert! jeg har tit stået og luret på de der søde kartofler og været lidt skeptisk, meeen det kunne være jeg skulle købe lidt næste gang jeg falder over dem på tilbud :)
Line, jeg plejer også selv at være lidt skeptisk:)
Jeg synes de smager udemærket, men bages de for længe bliver de altså alt for søde til mig:)
Send en kommentar