torsdag den 5. november 2009

At gå på kompomis..

At gå på kompromi er noget jeg øver mig på.
Jeg kan jo godt li den lidt feminine, lyse, romantiske og gammeldags stil, hvor Kristian er til mørke møbler, stort, stål og glas. Det skal nok blive spændende når vi skal flytte sammen engang sån for alvor:)
Så vi er startet i de små. I 14 dage har den her afskyelige pude lagt i min sofa og Kristian er simpelthen så glad for den. Det er et lille skridt, men jeg overlever kan jeg mærke:)
Jeg har også tilbudt, at hans fodboldpokal må komme ind i stuen at stå- men der var han så klog nok til at afslå, for han vidste godt mit mål bar var at få den lampe jeg vil ha:)

Idag er der lang torsdag med indbygget kage-pause, men vejret ser nu ikke ud til at være til en torsdags-gåtur, som vi plejer. Skidt, vi skal også have handlet, for imorgen kommer der gæster og jeg er stadig ikke sikker på hvilken dessert jeg skal lave..

8 kommentarer:

Madame sagde ...

Åh ja, det kompromis kan jeg genkende hjemme fra os :-) Det kan være svært at måtte sig ja til ting, der i bund og grund ikke er noget, man selv ville have valgt.

Men man kan også sige at hele livet er et langt kompromis ... :-)

MissMuffin sagde ...

Det er også det, men jeg kan også godt forstå at kristian måske lige synes min stil er en tand for tøset. Jeg ville ønske, at han var en af de der mænd der var ligeglad:)

Eva Nynne sagde ...

Jeg kom sådan til at smile, da jeg læste om puden...

MissMuffin sagde ...

Eva, det er store porblemer der hersker hjemme ved os kan du godt se ikke:)

Annette sagde ...

Som Madame også skriver, så er livet et langt kompromis.
Den pude, den fik mig til at smågrine lidt og jeg kan godt forestille mig, at den ikke passer helt ind i stilen, men på den anden side set det går jo nok alligevel. Hav en rigtig god torsdag.

Anette sagde ...

Ja livet er et langt kompromis :P Vi plejer at have nogenlunde samme smag omkring møbler men til gengæld har vi ikke helt samme holdning til oprydning.... :P God lang torsdag.

MissMuffin sagde ...

Annette, det er det selvfølgeligt. Men her snakker vi om min trivsel ik:) Så jeg overlever puden og trøster mig med jeg slap for pokalen:)

Anette, vi er hverken enige om møbler eller oprydning! Så der omkring kan bølgerne godt gå højt nogle gange:)

Karin Grøn sagde ...

Kompromisser er gode at øve sig på, men omvendt skal det heller ikke kamme over. Respekt for ting, der betyder noget for den anden er en god ting- men så er det også vigtigt at finde ud af hvad der så virkeligt er vigtigt for en og hvad der bare er stædighed. Det er noget af en øvelse.