mandag den 7. oktober 2013

Anmeldelse: "Mad til 2 dage" af Mette Mølbak (Politikens Forlag)

 Mette Mølbak fra AltForDamerne er nu aktuel med denne nye kogebog "Mad til 2 dage".
Som der står uden på bogen, så handler det om "Tryl mad om til ny mad imorgen- og spar tid og penge". I bogen er der masser af opskrifter på, hvordan du laver mad til 2 dage af gangen uden at det er kedeligt og alt for "restemads-agtigt".
 Bogen er opdelt i 7 kapitler "Kylling", "Grønt", "Fisk", "kød", "Hakket Kød", "Sødt" og "Basisopskrifter". Det er ret nemt og overskueligt og hver opskrift er der mindst et lækkert billede til. Billederne og farverne i bogen er generelt ret gode, men der er også en god "hverdags-stemning" i bogen og det er også primært hverdagen den henvender sig til. Afsnittet "Sødt" overraskede mig især, for der er nogle virkeligt lækre og kreative løsninger, også selvom afsnittet ikke er så langt.
Jeg glæder mig allerede til at spise fiskespyd med spidskålssalat, ice cream citrus dream og til at bage lækre surdejsbrød.
 Mange af opskrifterne er klassikere som lasagne, mousakka, helstegt kylling, chili con carne osv. Det er måske ikke sååå spændende, men meget anvendeligt i en travl hverdag hvor der måske er mange forskellige aldre der skal spise med omkring bordet. Bogen vil for mange også gøre det mere håndgribeligt at lave store nok portioner og planlægge indkøbene, således det bliver til 2 dage.
Generelt synes jeg, at Mette Mølbak har et godt fokus på, at det ikke behøves at være hverken dyrt, tidskrævende eller besværligt at lave mad af ordentlig kvalitet og samtidig gøre sig lidt umage. Det synes jeg, er en vigtigt pointe.
Bogen er flot, let anvendelig og der er mange gode opskrifter til mange dages madlavning.
Jeg vil give den 5 store stjerner ud af 6 mulige.
Der er nogle enkelte anderledes opskrifter imellem, men for mig måske lidt for mange gengangere. For andre vil det slet ikke betyde noget.

2 kommentarer:

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

Jeg har godt lagt mærke til den bog og synes ideen er god. Restemad har det med at blive meget trist og uinspireret .... det er en flot anmeldelse du gir den:-9

MissMuffin sagde ...

Jeg elsker restemad, men det gør Kristian ikke. Synes at mange ting smager bedre dagen efter. Jeg er ret begejstret for bogen, for den gør rester lækkert og attraktivt, uden at gå på kompromis med kvaliteten :)