onsdag den 28. april 2010
Vi ses!
Der er arrangerret hundepasning, lejligheds-pasning og kolonihave-pasning, så der er vidst styr på det hele:)
tirsdag den 27. april 2010
Min lille baby:)
Omeletmuffins..
Glemte helt at blogge om de her lækre omeletmuffins fra brunchen i søndags og de var endda en rigtig stor succes:)
Dejligt med et sundere alternativ til scrambled eggs og bacon- men det ville nu heller ikke skade at servere lidt ristet serranoskinke til:)
Opskriften er fra Piskerisets dejlig blog, men jeg fik 20 muffins ud af portionen- måske fordi silikone-muffinsformene ikke var så store.
Fik ikke nogle ordenlige billeder af de færdigbagte, men de ser lige så lære ud som før de kom i ovnen...
Omeletmuffins (20 stk)
300 g hakket spinat
1 groftrevet squash
1 grøn peberfrugt,
1 finthakket rødløg
1 dl mager revet ost
4-5 store æg
chili eller cayennepeber, salt og peber
Pres væden fra spinaten, hvis du bruger spinat fra frost.
Riv squashen groft og pres den fri fra væde.
Hak peberfrugten fint.
Bland det hele sammen i en stor skål.
Fordel blandingen i muffinsforme.
Bag i ovnen i ca. 30 minutter ved 175 grader varmluft.
Pakning pågår...
mandag den 26. april 2010
Personlig stil og andre kvinder...
Idag på arbejde kommer der en kollega ind på det kontor, som jeg deler med ynglings-Ulla.
Hun kigger på min nye taske og siger så: "Jeg sagde ellers til min mand den anden dag vi gik nede i byen, at gad vide hvem der gad gå rundt med sån en grim en taske. Nu har jeg et svar til ham"...
Øh nå nå, tænkte jeg så bare, for der skal alligevel (tro det eller ej) mere til at hidse mig op...
Ulla blev til gengæld sur skal jeg lige love for, hvad skulle jeg dog gøre uden hende:)
Min arbejdsplads er godt nok kommunal, lidt konservativ og laaangt ude på landet, så jeg havde nok forventet, at mange a mine kollegaer ville være en anelse.. firkantede...
Alligevel er det kommet bag på mig, at den "kedelige halvdel" som jeg ynder at kalde dem for mig selv, ligefrem synes det er helt legalt at kritisere både mine skiftende frisure og mit tøjvalg. Det er nu ikke kun mig det går ud over, men også den anden elev, men jeg tror nu ingen af os tager det så tungt- vi griner bar lidt af dem bagefter..
Jeg undre mig bare over, at man kan få sig selv til det. Hvorfor sige noget, når man kan lade være?
Jeg kunne sagtens sige til en af dem, at hun ligner en deperat gammel kone med den så synlige kavalergang eller til en af de andre, at hun simpelthen er det mest kedelige menneske jeg nogensinde har mødt, men hvorfor gøre det?!
Lige netop i vores afdeling synes jeg ellers vi burde være rummelige mennesker, men det er nok hårdt for nogle at skulle være det så meget udadtil, at det er nødvendigt at afreagere indad.
Heldigvis har jeg også nogle søde, sjove og seje kollegaer, der er vilde med at der er kommet lidt yngre mennesker i afdelingen:)
På nogen områder skal der heller ikke være tvivl om, at den anden elev og mig lidt bliver nogle kæledægger, så helt slemt er det bestemt ikke:)
Arg!!!
Jeg er nu snotforkølet, har ondt i halsen og har ikke vildt meget stemme at gøre med..
På arbejde bliver jeg nød til, men jeg tror bare at jeg så tager tidligere hjem, for stemmen holder nok ikke dagen ud.
Tvivler på at et besøg ved lægen kan gøre nogen forskel, for jeg tror ikke det er halsbetændelse jeg har fået, bar en ferie-terrorist-virus...
Irriterende!!! Øv øv øv....
søndag den 25. april 2010
Monkeybread
Så skulle jeg også prøve at bage monkeybread, men jeg må sige, at jeg ikke var vildt imponeret.
Måske det skal spises når det er helt lunt, for jeg synes det blev lidt tørt da det blev koldt.
Jeg ville hellere ha haft en alm. kanelsnegl eller et par gode muffins istedet:)
Opskriften er fra urtekrams hjemmeside, med tilpasset hvad jeg nu lige synes.
En anden gang ville jeg nok bruge en blanding af brun farin og muscovado, da muscovado er meget mørkt i smagen og mangler li den sidste sødme..
Monkeybread (1 stk)
50 g gær
4 dl lun mælk
2 spsk sukker
1 nip salt
1 æg
2 tsk stødt kardemomme
Ca 500 g hvedemel
Til drys:
100 g smeltet smør
200 g mørk muscovadosukker
2 spsk kanel
Rør gæren ud i mælken og tilsæt de øvrige ingredienser- melet lidt efter lidt, til du får en blød og smidig dej.
Lad dejen efterhæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse, ca. 1 times tid.
Del dejen i en masse små stykker og tril den til kugler.
Bland muscovado og kanel godt.
Dyp kuglerne i smeltet smør og tril dem derefter i kanelsukkeret.
Læg dem i tætte lag i en smurt springform og bag dem så ved 175 grader i 45-50 min.
Lad brødet køle lidt af i formen inden det vendes ud.
Hjemmelavet nutella...
Nutellaen må siges at være en succes, så det er ikke sidste gang jeg laver sån en portion:)
Det er selvfølgeligt ikke helt som Nutella, men smager rigtig skønt:)
Nuteallaen smager selvfølgeligt forskelligt helt afhængig af hvilken kvalitet chokoladen er, så det tror jeg at jeg vil eksperimentere lidt med. Lidt finthakkede, ristede nødder ville gøre den lidt crunchy, det ville nok heller ikke være dårligt..
Opskriften er efter Morten Heibergs "Kage og chokoladefristelser".
Hjemmelavet Nutella
150 g lys chokolade
75 g mørk chokolade (60 %)
3/4 dl (sød)mælk
1½ dl piskefløde
30 g sukker
½ stang vanilje / 1 tsk vaniljesukker
100 g usaltet smør
Hak de 2 slags chokolade meget fint og kom det i en en skål.
Bring mælk, fløde, vaniljekorn og sukker i en lille gryde.
Varm det langsomt op til kogepunktet under omrøring.
Hæld den varme flødeblanding over chokoladen under omrøring.
Rår, til chokoladen er godt opløst.
Når chokoladen er smeltet tilsættes smørret i små stykker.
Pisk herefter blandingen godt igennem med en håndmixer eller en stavblender.
Hæld den på glas og lad den sætte sig ved stuetemperatur.
Opbevares herefter i køleskab- kan holde en uges tid på køl.
Idag er der..
Lækkert!
Om 3 dage sidder jeg nede i solen og hygger mig!
Jeg kan simpelthen bar ikke sove pga halsen og af en eller anden grund føler jeg mig heller ikke sån vildt træt, men det så skønt nok.
9 tøser dukker op ved 11.30-tiden, så jeg skal til at have gang i bageriet, for monkeybread og gulerodsboller bager nok ikke sig selv..
Hjemmelavet Nutella blev lavet igår og det virkede faktisk ret lovende.
Jeg er spændt på at se hvad de siger til det.
De fleste af de piger, der kommer idag kan faktisk ikke lave mad, men hold fast hvor er de gode til at spise den:)
Tror nok det skal blive rigtig hyggeligt:)
lørdag den 24. april 2010
Panna cotta med passionfrugt..
Desserten var panna cotta efter Annes opskrift og det må siges, at den vakte stor begejstring hos selv Pap, som ikke normalt er særligt glad for desserter, så det er en vinder:)
Jeg valgte at servere den i skålene, for da jeg vendte dem ud faldte de noget sammen- ved ikke om det har været køreturen op til mormor der har rystet dem lidt i stykker:)
Helt sikkert en dessert jeg vil lave igen, for den smagte rigtig dejligt sammen med den syrlige passionfrugt.
Panna cotta (4-5 portioner)
½ liter piskefløde
1 hel vaniljestang
50 g sukker
lidt fintrevet citronskal
2 blade husblas
2-3 passionfrugter
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Mas dem evt sammen med en smule af sukkeret, så fordeler det sig bedre.
Kom vaniljekorn, de tomme vaniljestænger, fløde, sukker og citronskal i en lille gryde og kog det op.
Når det koger tages det af varmen igen.
Udblød husblasen i en smule koldt vand, knug det og rør det i den varme fløde.
Sigt flødeblandingen gennem en fintmasket si og kom den på portionsglas.
Skal stå på køl 3-4 timer inden servering.
En tur i Hammer Bakker...
Emma er på vej i løbetid, så hun er virkeligt irriterende! Har det næsten helt dårligt med at skulle aflevere hende hos Kristina på tirsdag!
Nu er hun heldigvis træt og noget mere rolig, så kan jeg få lavet lidt.
Jeg må nok hellere få kastet mig ud i at ompotte de tomater, for der er snart tomatplanter over hele vindueskarmen, for ikke at tale om de ret så ivrige agurker...
Åh nej...
Min hals begyndte at gøre ondt!
Jeg har sovet på sofaen i nat, for jeg har det ikke særligt godt og har næsten ikke kunne sove...
Det har jeg virkeligt ikke tid til!
Jeg får jo gæster imorgen til brunch, der skal handles, laves mad og gøres rent, vaskes tøj og pekingeser, ompottes tomater og en helt masse andet inden vi tager på ferie om 4 dage..
Alle gode råd mod den slags onder modtages gerne!
fredag den 23. april 2010
Drama i Nørresundby...
Og derude var der drama, med parkeringspladsen fuld af mørke, unge mænd, (flotte) betjente, 3 stk politibiler og et TV-hold.
En dejlig dag..
Vi hyggede hjemme hos mormor med god mad, så det hele var som det skulle være.
Vi nåede også lige forbi morfar på kirkegården med et par påskeliljer fra kolonihaven..
Anden etape bliver så på søndag, når alle tøserne kommer til brunch...
Idag er der tid for frisørbesøg. Endeligt! Nøj, hvor jeg trænger til at blive farvet og klippet, så det var dejligt at Christina kunne klemme os ind...
Med det korte hår skal der ikke meget til, før det bliver lidt umuligt:)
torsdag den 22. april 2010
Idag er det min fødselsdag...
Blev vækket med løfte om lune rundstykker og Nutella, så det var ikke så tosset:)
Turen til Spanien i næste uge skulle jo være min fødselsdagsgave, men Kristian er så blødhjertet, at han ikke kunne klare, at der ikke var nogen gave til mig fra ham..
Så han har købt denne lækre og dyre taske til mig, som jeg har været rigtig vild med længe.
Jeg er SÅ forkælet:)
Farmor og farfars gave har jeg også fået, et dejligt tilskud til lommepengene, når vi skal på ferie:)
onsdag den 21. april 2010
I mormors kande...
Kristian har været hjemme idag pga maveproblemer, så jeg har haft bilen..
Efter arbejde blev der købt lidt ind, så om lidt skal der li laves en omgang frikadeller, for det har Kristian ønsket sig...
Så der sker ikke det vilde her på en onsdag i Nørresundby:)
Aftenen skal sovnes væk, for imorgen har jeg nemlig taget mig en lille fridag, for jeg har nemlig fødselsdag...
Så det bliver noget med rundstykker på sengen(håber på Nutella:)), lidt forberedelser til aftensmaden og så hjem til mormor og holde lidt fødselsdag..
Menuen bliver lasange, for det elsker mormor nemlig. Regner med at lave en tomatsalat og lidt flutes dertil.
Desserten bliver en omgang panna cotta, for det har jeg ikke prøvet at lave før, så familien kan passende blive forsøgskaniner..
Søndagens menu...
- Piskerisets omeletmuffins med bagte tomater
- Melon med parmaskinke
- Hjemmebagt brød og knækbrød med ost, laks og lidt pølse
- Monkeybread
- Speltpandekager med frugtsalat og kokosyoghurt
- Jordbær dyppet i chokolade
- Juice og te
Der kommer 10 piger, så det er noget af en omgang, men jeg håber det bliver til at have med at gøre.
Synes i, at der mangler noget?
tirsdag den 20. april 2010
Jeg har en sød kæreste:)
Kristian har skaffet mig 2 biletter til snigpremieren på Sex and the city 2 i juni 2010 inkl. et glas bobler til at starte på:)
Lige noget for mig og så Nicole, så der blev sendt en sms afsted til hende, som også vakte glæde:)
Tirsdag..
Heldigvis har jeg fri torsdag, der er snart weekend og snart tid til ferie, så jeg burde klare den...
Aktiviteterne herhjemme er heller ikke de største.
Igår fik jeg kun li skrabet mig sammen til at gøre støvsuge og vaske gulv, intet andet.
Idag må jeg hellere li se om der ikke er kræfter til at badeværelset kan få en overhaling og der kan blive lavet aftensmad, for rugbrødsmadder er ved at være kedeligt:)
I kolonihaven har vi lagt så mange blomsterløg, men ikke alle ser ud til at komme.
De her smukke lyse påskeliljer er der heldigvis kommet en del af og de er altså bar så yndige i forhold til deres påske-gule familiemedlemmer.
mandag den 19. april 2010
Torrevieja...
For om 10 dage går turen til Torrevieja, der ligger på den spanske solkyst ikke så langt fra Alicante..
Idag er der 23 grader dernede og vejrudsigten for den næste uge ser rigtig lovende ud:)
Den lejlighed vi har lånt sammen med Dianna og Mads ligger tæt på stranden og har en stor terasse, så vi skal bare dase, spise god mad, bade og hygge.
Om fredagen er der et kæmpe grøntsagsmarked i byen, som eftersigende skulle være europas største. Så der skal jeg helt sikkert afsted!!
Den største udfordring bliver nok at pakke, for vi skal kun flyve med håndbagage!
Jeg er ikke just kendt for at kunne begrænse mig, så de 10 kg er ikke meget.
Slet ikke, hvis der også skal være plads til lidt shopping også- og det skal der nok:)
Det bliver også min første flyvetur nogensinde, men det er jeg nu ikke så bekymret for, for jeg plejer ikke at være så pivet med sån noget...
Nu skal den her uge bar gå, så vi kan komme afsted:)
Skabet...
Efterhånden var jeg også blevet lidt træt af det bar stod her og fyldte, så igår kom det i kolonihaven, hvor det faktisk passer rigtigt fint ind.
Nu skal underskabene bare males hvide her i løbet af sommeren, for Kristian vil desværre ikke være med til at vi bar sætter et lille blomstret forhæng for:)
Det ville jeg nu hellere, for de skabe er sån set ikke særligt lækre, det var bedre med nogle pæne, nye hylder.
Idag skal jeg til møde i en af kommunens udkantsbyer.
Dvs, at jeg skal bruge længere tid på at køre frem og tilbage, end hvad selve mødet tager!
Det bliver også lidt af en udfordring, for jeg skal køre i en kommunebil idag, for Kristian skal bruge vores egen, ellers plejer jeg bar at køre i den- lidt tryghedsnarkoman er jeg altså!
søndag den 18. april 2010
Den der vulkan...
Det er nok lidt tidligt at begynde at bekymre sig, men hvad sker der li for den skide islandske vulkan?!
At den bar li ved det, så SKAL jeg på ferie i Spanien om 10 dage, så den har bar af at få sat en prop i inden da. Basta!
Ellers må jeg ud at lede efter en meget stor sten...
Blomsterglæder...
Påskeliljerne er kommet frem, så en stor buket kom med hjem for at give lidt solskin i stuen...
En glædelig overraskelse var, at der under æbletræet var kommet en masse smukke perlehyacinther frem, som jeg ikke vidste var der.
Perlehyacinthen er vidst min ynglings-forårsblomst:)
Nu har vi fået en omgang pasta og kedelig kødsauce og så skal der heller ikke laves mere idag:)
Intet nyt under solen..
Legelandet ligger i forbindelse med Shoppen i city syd og det er så tanken, at forældrene kan aflevere børnene til personalet i legelandet og så selv gå på shopping.
Personalet bestod af 2 piger på en 16-17 år, som også skal betjene den lille kantine og der var fuld hus, så jeg håber da virkeligt ikke at nogen forældre kunne finde på at efterlade deres børn der!
På trods af jeg var ret så træt efter dagens strabadser, så bestemte jeg mig for, at der skulle ryddes grundigt op i soveværelset igår aftes.
Kristian hader det, for han er virkeligt dårlig til st smide væk og sortere:)
Nu har vi et dejligt ryddeligt soveværelse igen, det har vi manglet så længe og nu kunne jeg altså ikke mere!
Vejret har ikke rigtig været med os denne weekend.
Igår blæste der en iskold vind og idag er der gråt og vådt.
Vi har dog et par små indendørs projekter i kolonihaven, så holder det nogenlunde tørt kører vi lige derud i et par timer i eftermiddag og får kigget på sagerne..
Ellers er der jo søndag og vaskedag, så der skal da lige vaskes en 4-5 maskiner og køres en tur med støvsugeren...
lørdag den 17. april 2010
Lørdag...
Det er altså luksus:)
Var virkeligt også træt igår, så det var dejligt at få sovet ud...
Planerne for idag er, at Kristian skal ud at se fodbold i eftermiddag og jeg skal passe ungerne sammen med Dianna, så nu må vi se hvad vi finder på..
Stakkels Kristian er dømt ude af fodbold for forårets sæson pga. betændelse i skinnebenet, så hvordan mon Halvrimmen IF skal klare sig uden ham på holdet:p
Nu skal vi vidst li ha en bid morgenmad... Måske koldskål, for der er rester fra igår:)
fredag den 16. april 2010
Aftenens menu...
Dertil en lækker steak med kryddersmør og et stykke krydret græskarflutes fra Kvicklys bager.
Året første koldskål. Ååhhr, hvor smagte det altså bar så godt:)
Øjenåbner...
Egentligt har jeg altid haft det og for over 1 år siden valgte jeg ham helt fra.
Jeg hilser ikke engang på ham faktisk..
På det sidste har det alligevel gået mig lidt på, for selvom jeg godt ved det aldrig bliver anderledes, så er jeg nok inderst inde lidt skuffet og ret frustreret over hvordan han behandler mig og mine søskende..
Min far er hverken misbruger, psykisk syg, svagt begavet eller noget som helst der kan undskylde ham.
Han elsker bar sig selv allermest...
Idag fik jeg en øjenåbner midt i arbejdstiden, for jeg kom til at læse en forældreevneundersøgelse, hvor det pludseligt gik op for mig, at det ligeså godt kunne ha været min far, som den handlede om. Konklusionen: ikke egnet som forældre, kan ikke sætte sig ud over eget behov og kan kun føle "primitiv" kærlighed...
Alligevel kan jeg ikke lade være med at være sur på ham..
Forstår ikke man kan sætte 6 børn i verden og så bare være ligeglad..
At man vil være skyld i så meget, bare for at slippe nemt selv, det forstår jeg slet ikke et voksent menneske kan..
Det mest ironiske er endda, at han arbejder med socialt belastede familier. Men det selvfølgeligt også nemt nok for ham, for det "koster" jo ikke noget for ham, som det nok vil gøre for de fleste af os andre at se børn have det svært..
Idag har jeg udfyldt ansøgningen om at slette mit efternavn, for orker efterhånden ikke at have nogen som helst relation til ham...
Der var engang....
Og så kom vi, 8 stk, og gjorde et pænt indhug:)
Er der noget vi er gode til i vores familie, så er det at spise, så det gjorde vi:)
Da jeg kom hjem igår aftes var det nærmest umuligt at spænde bukserne!
Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen igår, så jeg synes det var en dejlig dag..
Først var jeg lige på kirkegården med en enkelt rød rose til morfar, for det var hans ynglingsblomst..
Sæby kirkegård er en af de få, som jeg ikke synes er uhyggelig. Den ligger lige ned til smukke Sæby Å, tæt ved havnen og stranden, då der er en helt anden "stemning" der end på de fleste andre kirkegårde, så der ligger morfar godt hvis man kan sige det sån...
torsdag den 15. april 2010
Tillykke morfar...
Jeg synes stadig, at der er "uretfærdigt" at han kun fik lov at blive 70 år og jeg savner ham rigtig meget...
Selvom han desværre ikke er her mere, så skal han fejres som vi plejer..
Så efter arbejde køre jeg direkte til Sæby til mormor og spiser dejlig mad og hygger sammen med resten af familien...
onsdag den 14. april 2010
Sløvhed...
Også selvom jeg har fået en halv time på sofaen med Emma..
Den virkelige verden med 37 timers arbejdsuge, bustransport og huslige pligter er sørme hårdt:)
Lige nu prøver jeg at vinde kampen over mig selv, så jeg kan få strøget den bunke tøj der har lagt og ventet i... ja, nok snart en uge:)
Emma skal også ha sin aftensmad, men det lader hun mig nok heller ikke ligefrem glemme...
Om præcis 2 uger på denne tid sider jeg på en terasse i Torrevieja og sipper kold hvidvin..
Det må være motivationen for at tage sig bar en smule sammen..
Nu gør jeg det!
Syrenerne..
Jeg elsker syrener og vi var heldigvis enige om, at de skulle fredes..
Denne weekend skal der dog tyndes lidt ud, for der er sat rigtig mange nye små buske rundt omkring og uden for bedet, så de skal lige graves op.
Nogle skal Lotte og Carsten have, for de kan ligeså godt få dem gratis ude ved os, end at skulle smide en masse penge efter dem.
Der er nok at ta af, så jeg må se om der er flere derude, som ønsker sig en syrenbusk eller 2, for det er synd bar at smide dem væk..
Vi nåede langt sidste weekend og er vejret nu med os, så håber vi på at være ved at være så langt, at der kan graves ud til drivhuset denne weekend.
Nu må vi se:)
tirsdag den 13. april 2010
Hundesitter...
I aften skal Emma og mig på besøg.
Søde Kristina vil rigtig gerne passe Emma mens vi er i Spanien og hun er en af de få jeg tør overlade hende til:)
Men for at Emma ikke får det helt store chok over at blive forladt i en uge, så besøger vi lige Kristina et par gange, så hun er tryg ved hendes lejlighed..
Selvom det lyder åndssvagt, så har jeg det virkeligt dårligt med at skulle aflevere hende et andet sted for en hel uge!
Heldigvis ved jeg, at Kristina vil forkæle hende rigtig meget, så hun kommer hvertfald ikke til at lide nogen nød:)
Der er fundet en til at tage sig af lejligheden mens vi er væk, for det er lidt træls hvis den skulle være alene hjemme en hel uge- så der er også sørget for nogen til at tage sig af mine tomatplanter:)
mandag den 12. april 2010
Baronessens hjemmelavede müsli...
For at prøve noget andet end den vanlige müsli prøvede jeg idag at lave en omgang fra Baronessens kogebog.
Den er meget SØD, men der er også noget honning og noget sirup i- måske den bedre passer til at blive spist i små mængder til søndagsbrunch istedet for til hverdag:)
Så der er ikke plads til chokoladestykkerne i denne omgang..
Müslien skal spises ovenpå min morgensmoothie, som de næste dage dage kommer til at være disse smoothiesblandinger- de er på tilbud i Føtex denne uge til 10 kr. Så skal de bar li i blenderen med ½ advocado og en sjat soyamælk.
Baronessens hjemmlavede müsli
2 dl akaciehonning
1 1/4 dl lys sirup
1 dl solsikkeolie
1 spsk vaniljesukker
200 g havregryn
50 g branflakes (havde jeg ikke, så brugte speltfras)
35 g hørfrø
35 g solsikkekerner
35 g græskarkerner
50 g hakkede mandler
50 g hakkede paranødder (jeg brugte bar flere mandler)
50 g hakkede hasselnødder (jeg brugte valnødder)
20 g kokos
100 g rosiner
50 g tranebær
Bland havregryn, speltfras, kerner og frø i en stor skål.
Smelt honning, sirup, olie og vaniljesukker i en gryde.
Bland det sammen.
Spred blandingen ud på en bageplade med bagepapir og rist det i ovnen ved 180 grader i 15 min.
Bland nødder og kokos i og rist yderligere 15 min.
Vend rundt i blandingen undervejs.
Bland rosiner og tranbær i og rist yderligere i 8 min.
Tag dte ud af ovnen og lad det køle af, inden du kommer det i en lufttæt beholder.
Imorgen begynder de lange dage med meget transport igen, så det kræver lidt forberedelser.
Madpakken fx.
Så en dåse økologiske salatbønner er marineret i olivenolie, citronsaft, oregano og urtesalt. Imorgen bliver de del af en salat med soltørrede tomater og tun, måske et lille stykke brød til også.
Nu skal jeg li ha tjek på Ipod'en, for den er svær at undvære i bussen:)
Men først skal gulvene li tørre færdige, for der er støvsuget og vasket gulv her til aften. Emma er startet med at fælde, så hun efterlader "mine-pekingesere" over det hele...
Liv i vindueskarmen..
Nu er de blevet så store, at det er ved at være tid til de får hver deres egen potte, så det skal jeg lige have kigget på her i ugen..
Er dog lidt bekymret for 2 af dem, for der er 2 der endnu ikke er kommet op.
Må lige ha hørt ham Pap hvordan hans ser ud:)
Idag er sidste skoledag i denne omgang, så kalder arbejdet igen...
Det bliver rart nok at komme tilbage og lave noget, men de korte dage vil være savnet:)
Om 2 uger smutter vi jo en uge til Spanien og sidst i juni skal jeg en uge til Bruxelles, så der er masser at se frem til:)
Ha en dejlig mandag:)
søndag den 11. april 2010
!Done!
Der er ikke mere at hente og fred være med det:)
Kedelig-dag-idag...
Mangler ca. 4 sider. Alt det løse er klaret. De kræver nemlig ikke, at man har en velbegrundet mening. Den er nemlig lidt fraværende idag:)
Kristian sover. Han så spansk fodbold den halve nat.
Emma sover også. Men det er nok ikke pga. spansk fodbold:)
Kolonihave bliver der nok ikke noget af idag.
Kristian skal spille fodbold senere idag, så han mente at der skulle sparres på kræfterne, for han har ikke spillet en fodboldkamp siden efteråret.
Så er der også tid til at blive færdig med opgaven, for den skal afleveres imorgen.
Vasketøjet skal jo også vaskes om søndagen, så jeg drømmer en smule om sengetøj på snoren...
Nu må vi se.
Der er heller ikke mere af den hjemmelavede muesli...
lørdag den 10. april 2010
Kolonihavedag...
Der blev lavet en masse, men heller ikke mere, end der var tid til at nyde en frokost i solen:)
Emma leverede intens overvågning af naboens irriterende hunde kombineret med lidt solbadning:)
Sure Emma- ja, det blev hun, for hun måtte i snor for ik at suse gennem hækken og æde naboens store hunde:)
Hævnen? Den gik ud over en stakkels påskelilje midt i bedet!
I sidste uge har jeg set masser af billige stedmoderblomster rundt omkring, så planen var, at vi lige skulle fange sån en omgang, så der kunne komme nyt i krukkerne, men sån blev det ikke, for der var ingen at finde.
Måske vi prøver imorgen, men nu må vi se, for Kristian skal spille fodboldkamp og jeg mangler en del på min opgave.
Solskin...
Kolonihavevejr er det helt sikkert, så om ikke så længe skal Kristian vækkes, så vi kan komme afsted udenom al formiddagstrafikken..
Nogen herhjemme er vidst lidt forårskåd, så hun får også lov at komme med idag, for så får hun en masse frisk luft og bliver dejlig træt iaften:)
Måske jeg li skal lokke Kristian med indenom et eller andet sted efter noget at plante i mine krukker:)
Der er ellers nok projekter at ta af derude, men lidt blomster skal der nu også være plads til..
fredag den 9. april 2010
Såret stolthed...
Idag kiggede jeg på den igen, og så har jeg sq glemt en hel omgang af det lilla! ORK!
Det er vidst det man kalder en ommer, men det bliver ikke li nu jeg gider det!
Er spændt på om den jeg li har lavet så også er forkert, når jeg kigger på den imorgen.
For så er det hvertfald ikke min skyld, så er det garnet der fejler noget!
Pasta Cabonara..
Pasta Cabonara er ikke særligt sundt, men det smager så godt!
Opskriften er en af Jamie Olivers med en smule ændringer..
Havde jeg orket havde vi spist den med sprød salat og brød til, men idag er det fredag og så gør det ikke noget at springe det sunde over. Alt hvad det kunne blive til, var et par af de hjemmelavede soltørrede tomater..
Retten er ret simpel, men detbetyder også det er vigtigt at bruge gode råvare, da det virkeligt smager igennem..
Pasta Cabonara (2 pers)
250 g frisk pasta
4 skiver pancetta / røget bacon
2 past. æggeblommer
½ dl fløde
50 g friskrevet parmesan
skal af ½ økologisk citron
salt og godt med peber
evt. ½ bdt. hakket persille
Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Skær pancettaen ud i mundrette bidder og steg den til den er gylden og sprød.
Pisk æg, halvdelen af parmesanen, citronskal, fløde, salt og peber (evt persille) sammen.
Hæld vandet fra pastaen og vend det hurtigt sammen med æggeblandingen- det er vigtigt at pastaen er meget varm, så æggemassen fordeler sig som en lækker creme.
Vend pancettaen og resten af parmesanen i og server.
Hola:)
Så min fødselsdagsgave i år bliver en uge i Spanien nær Alicante sammen med Kristian, Dianna og Mads. Lækkert!
Mads´far ejer en ferielejlighed dernede, så den har vi lejet for billige penge sammen med billige flybilletter- ca. 900 kr pr. person.
Selvom pengene ikke er mange, så valgte vi at presse økonomien lidt og unde os selv lidt tiltrængt luksus.
Vi rejser allerede d. 28. april, å jeg når kun lige at være på arbejde 2 uger inden jeg igen smutter- så jeg klager ikke:)
Nu skal jeg ha støvet både pas og bikini frem fra gemmerne, for det er ved at være længe siden det sidst har været i brug!
ZZZZZzzzzzzZZZZzzz...
Eller kan sagtens falde i søvn og sove, men jeg drømmer og sover enormt uroligt, så jeg vågner op og føler mig lige så træt så da jeg gik i seng!
Man skulle være som Emma, som ganske ubekymret bar vender sig om på den anden side og sover videre:)
Idag skal jeg lige i skole et par timer og så er der weekend.
Vi skal afholde sån en mini-konference, så skoledagen bliver lidt anderledes.
Mit bidrag til konferencen er 25 daim-muffins. Så gad jeg ikke lave mere:)
Når jeg kommer hjem står den på et besøg på posthuset og så ellers opgaveskrivning.
En lille middagslur ville heller ikke være dårligt..
Jeg er gået lidt i stå med opgaven, så skal lige snakke med min lærer idag, for kan simpelthen ikke finde nok materiale til at skrive 15 sider! Har omkring de 10 sider nu, men der mangler stadig min. 5...
torsdag den 8. april 2010
"Den travles gode brød"...
Brødet får en dejlig sprød skorpe og en tung og saftig krumme, så det kan jeg sagtens finde på at bage igen, evt. med lid kerner eller nødder i...
Ølandshvedemel indeholder rigtigt meget protein og gluten, som er med til at give et mættende og saftigt brød. Helt sikkert noget jeg vil bage med i fremtiden- nu skal jeg så også li ha prøvet de mange andre slags som qunioamel, emmer, hel havre og kamut, som Salling havde på hylderne:)
Selvom melet ikke er af det billigste- ca. 40 kr for 1½ kg, så er det stadig meget billigere at bage sit brød selv end at købe det.
Af opskriften bliver der 2 brød, det bliver ca. 10 kr pr. brød og det er da lige til at overkomme. Så ved man også hvad der er i brødet.
Kristian er desværre ikke særligt vild med hjemmebagt brød, slet ikke rugbrød, så der må jeg nøjes med købebrød, for det kan ikke betale sig at bage kun til mig selv.
"Den travles gode brød" (2 stk)
5-10 g gær
½ liter kold vand
1 spsk olie
1 tsk rørsukker
2 tsk groft salt.
ca. 700 g ølandshvedemel
Opløs gæren i vandet sammen med halvdelen af melet.
Tilsæt salt, sukker og olie og derefter resten af melet lidt efter lidt.
Dejen skal være så fast, at den lige kan æltes, men stadig er meget våd og elastisk.
Del dejen i 2 og kom den i 2 brødforme på ca. 1½ l.
Dæk brødene til og lad dem stå i køleskabet 8-12 timer.
Tag brødene ud og lad dem efterhæve ca. 3 timer, til brødene er hævet ca. 2 cm- ellers skal de stå lidt længere.
Pensl dem med en smule vand og drys med mel.
Bag dem ca. 50 min ved 200 grader.
Forår er også...
Larmende motorcykler, der findes frem efter vinterhi.
Utroligt mange mennesker, der pludseligt skal ud at gå med den hund, der har siddet inde hele vinteren.
Ukrudt, der vælter frem før man når at blinke.
Mange traktorer på vejene og en heftigt stank af gyllle, så snart man bevæger sig ud af byen.
Naboens hund, der opholder sig i haven hele dagen og gør hele tiden.
Morgenstund..
Endnu en dag med arbejdselv, hvor dagen kommer til at stå på opgaveskrivning, bagning og måske et lille besøg fra en af pigerne fra klassen.
Opgaven går fremad og jeg håber på stor fremgang idag og imorgen, for jeg synes vejrudsigten for weekenden er ret lovende..
Men først skal jeg vidst li ha mig en smoothie med melon, jordbær, annanas og advocado, for der går nok lige en times tid inden jeg er helt vågen og klar til noget som helst..
onsdag den 7. april 2010
Sejr!
Reste-biriani med evolutionær gulerodssalat...
Det er nemlig hvad vi har fået idag:)
Vi har mad til flere dage, for det er noget der mætter rigtig godt og smager dejligt..
Opskrifterne er fra Jamie Olivers "Alle kan lære at lave mad"..
Ifølge Jamie kan man bruge hvilken som helst curry-ret, men nu havde vi jo en rest i fryseren vi skulle ha brugt..
Vi spiste den med gulerodssalat, citronbåde og pappadums- Jamie foreslår også lidt yoghurt naturel og det tror jeg ville ha været lækkert, men det havde jeg ikke li fået købt:)
Reste-biriani (4-6 personer)
350 g basmatiris- jeg brugte brune ris
ca. 800 g curry
25 g smør
2 tsk gurkemeje
2 løg
4 hele nelliker
Kog risene efter anvisningen på pakken.
Skær løgene i tynde skiver og svits dem sammen med nelliker, salt og peber i en god slat olie, til løgene er bløde og gyldne.
Smør en ildfast form med halvdelen af smørret og drys med gurkemeje, så det dækker bunden og kanten.
Fordel ris i bunden af formen og pres det godt sammen.
Kom et lag løg og derefter et lag løg ovenpå.
Fortsæt på denne måde og afslut med ris.
Fordel resten af smørret i små klatter oven på risene.
Smør en stykke stanniol med en smule olie og kom det med den olierede side ned over formen.
Pres godt ned om siderne.
Bag retten i en forvarmet ovn ved 250 grader i 50 min.
Evolutionær gulerodssalat (2 pers)
4-5 gulerødder
½ bdt. purløg
6 spsk rigtig god olivenolie
2 spsk friskpresset citronsaft
1 lille dl solsikkekerner
salt, peber
Skræl gulerødderne og riv dem groft.
Klip purløget og bland det godt sammen.
Ryst olivenolie, citronsaft, salt og peber sammen til en ensartet masse.
Bland dressingen med salaten og drys med solsikkekerner.
Nyt i skabet:)
Jeg elsker som de fleste piger nyt tøj, men det er ikke noget jeg går vildt meget op i..
Selvfølgeligt vil jeg gerne shoppe, men på en elevløn bliver det ikke til det helt store, men det gør ikke noget, for dyre mærkevarer siger mig heldigvis ikke så meget..
Bar det er pænt, behageligt og sidder godt, så er jeg glad..
Vil hellere bruge penge på lidt dyrere smykker, Emma, kvalitetsmad, kogebøger og kolonihave end at købe nyt og dyrt tøj..
Fede, korte shorts til når benene engang bliver brune- 80 kr.
Kjole i økologisk bomuld til 129 kr- den sidder virkeligt pænt, men kan ikke helt bestemme mig for om det er en jeg vil beholde...
Idag er det forår..
Onsdag i opgavens tegn..
Igår gik det heldigvis op for mig, at det først er mandag den skal afleveres- så er jeg ikke helt så presset:)
Så et par timer på arbejde må være nok til at jeg kan komme videre...
Kunne det meste nu være lavet inden weekenden ville det være skønt, for der er vidst udsigt til kolonihave-vejr lørdag, så et par timer derude ville ikke være tosset..
Havemøblerne skal ud, krukkerne plantes om og der skal graves ud til drivhus..
Det halvdøde blommetræ skal også lige ha et møde med saven, så der er nok at se til derude:)
Mon ikke også de mange løg vi fik lagt er kommet frem.. Jeg håber:)
tirsdag den 6. april 2010
Livretten..
MUMS!
Da jeg boede hjemme var jeg ikke særligt vild med gammeldags mad.
Efter at jeg flyttede hjemmefra er jeg blevet helt vild med det igen...
Det er sjældent, at jeg selv laver det, men så er det også ekstra godt at komme hjem og få det:)
Jeg fik hjælp til hækleriet, så nu vi se hvordan det går imorgen når jeg kommer på egen hånd.
Nu er der 3 lapper- så mangler jeg kun en milliard mere:)
Muffins, Muffins, Muffins!
Er det ikke bar mega fint?!
Lys, balloner og flag er også indkøbt, så der mangler bar lyserøde blomster når tiden nærmer sig:)
Efter en hård skoledag (EU og NATO er ret tørt) har jeg tullet lidt rundt inde i byen, for mormor skal jo også have en lille fødselsdagsgave..
Fristelser var der mange af, men jeg holdt mig i skindet.
I Salling Super var fristelserne dog for store, for de er begyndt at forhandle Aurions mel og kunne nærmest ikke bestemme mig for hvilken slags jeg måtte ha med hjem idag.
Melet er ikke just billigt, men jeg måtte bar prøve at bage med Ølandshvede:)
Lækker pancetta, vegetarpostej og en stykke brie måtte også med hjem.
Når jeg engang bliver rig vil jeg kun handle i Salling Super iført pelskåbe og snobbet attitude:)
Slut med påske..
Så iaften skal vi til Sæby og fejre hende og jeg satser stærkt på at der serveres livretter:)
Idag er også første skoledag efter mere end en uges ferie, så det er lidt hårdt:)
Dog skal vi arbejde hjemme onsdag og torsdag, så det går nok- men der skal skrives opgave, så jeg får nok at se til, for jeg mangler stadig knapt 10 sider, men det kører bare ikke lige for mig de her dage..
Aftenen igår var super hyggelig, for der var jeg hjemme hos en af Sallingpigerne og spise hjemmelavede burgere og hygge, det er altid en god ting..
Kunne godt lige bruge en uges ferie mere, men sån er det jo altid!