Viser opslag med etiketten Pigeting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pigeting. Vis alle opslag

fredag den 29. august 2014

For 50 kr. hår-lykke

Mit hår er fint og krøllet og lidt kruset fra naturens side. For at få den rigtige fylde får det så lige et par krøl i toppen med verdens bedste krøllejern og et ordenligt drøn lak. Så holder det også rigtigt fint, så jeg vasker kun hår 2 gange om ugen. Kunne godt nøjes med mindre endda, hvis det ikke lige var fordi at sådan en omgang krøller over tid udvikler sig til de dreadlocks og fuglereder:)
Hver gang det bliver vasket plejer jeg at bruge masser af tid på et nulre filtrene ud i det våde hår, men nu har jeg fundet en virkeligt god børste. Jeg har længe drømt om en af de dyre og lovpriste børster med vildsvinehår, men denne grimme plasticdims er virkeligt et godt køb.
Mit hår er redt ud på ingen tid uden at det smadre mine krøller helt efterfølgende. Det gør ikke ondt og den er nem at holde pæn og ren. Helt tykt hår er den nok ikke helt så god til, for dutterne er ikke ret lange, men i mit hår er den hvertfald perfekt.
Man kan få den i flere varianter, mens denne er købt for 49 kr. i Normal i Slotsgade. Den fås også i en mindre udgave til børn.

søndag den 27. april 2014

Dreaming of...






De her skønne, lyserøde Aviators fra Ray Ban.De vil virkeligt klæde min lyse læderjakke og mine krøller:)
(De er bare lidt dyre og det er vidst også noget med, at jeg ikke er særligt god til at passe på mine solbriller og derfor plejer at nøjes med 2-3 par af deres de helt billige, der kan tåle at blive sat på og leve en rodet tilværelse i min taske:) )

torsdag den 24. april 2014

Lidt nyt til armen



Dette smukke armbånd fik jeg af Kristian i fødselsdagsgave. Det er sååå fint :) Blødt og lækkert og så passer det perfekt til mine smalle håndled. Nu mangler mine arme bare lige lidt solskin, så armbåndet kommer til sin fulde ret.
Armbåndet er fra Regitse Rosenvinge, der laver dem i et utal af smukke farver. Tror også jeg ønsker mig det grå "Crystal". Mit hedder "Savannah".
Til dagligt har jeg altid et ur og et guldarmbånd på når jeg går ud. Det er ikke så tit, at jeg har andre smykker på. Er sikker på, at mit nye armbånd bliver en ny hverdags-favorit.
Lige så "nøgen" jeg føler mig hvis jeg kommer af sted uden, lige så meget synes jeg det hele strammer og er i vejen når jeg er hjemme. Så mine smykker afmonteres altid så snart jeg er kommet af jakke og sko. Man har vel lov at være lidt sær:)

fredag den 21. marts 2014

Hvis jeg var rig..

... ville jeg shoppe disse fine sager:

 Lækre fade og skåle i de fineste lilla nuancer fra Kähler
Ansigtsolie fra Pukka til min sarte hud.
Ganni Sneakers med forårsfin glimmer.

Kult-hårbørsten fra Mason Pearson til mine til tider vilde krøller.
Jeg er vild med prikker og dette lækre sengesæt fra Naja Munthe.
Jeg elsker prikker. Især små, sorte prikker på hvid baggrund som den fra SamsøSamø.
Så fine duftlys fra SKANDINAVISK.

torsdag den 30. januar 2014

Take Time..


Nu fik Kristian sin vilje med sin træ-kalender, selvom jeg nok selv havde valgt en i papir.
I stedet har jeg så købt denne kalender til mig selv. Jeg er helt vild med det lækre læder, det fine print og det gode budskab.
Det er bare et omslag, så næste år skal jeg bare finde en kalender at putte deri- men det kan sikkert også blive en udfordring uden en spiral i ryggen.
Lykkedes det, så har jeg også en kalender der kun bliver smukkere med tiden.
Kalenderen er købt hos BullSkin Artist på etsy.
Ikke fantastisk service eller fantastisk service, men produktet er bare rigtig fint, så det går.
Kalenderen koster 118 kr. + 80 kr. i porto, men den skal også hele vejen fra USA.
Nu er der et helt år med plads til masser af gode aftaler :)

onsdag den 11. december 2013

Wishlist

Ja, så kom der også lige en lille billedecollage af de fine ting jeg ønsker mig til jul- lidt sent, for jeg tror de fleste har købt mine julegaver. Måske lige med undtagelse af Kristian :) Det her er nogle af mine ønsker- men den kvikke læser har bemærket, at der længe har lagt et lille link her på siden med min ønskeseddel. Der er der vidst lidt flere imellem :) Den her slags collager er bare så hyggelig at lave :)


Mange af tingene har været ved at ende i indkøbskurven allerede, men jeg har virkeligt prøvet at styre mih. En ting er sikkert; får jeg ikke en Bellini Krukke, sengelamperne fra Ikea, det prikkede sengetøj og kjolen fra MossCopenhagen, så bliver jeg nok nød til at købe dem selv :)

søndag den 28. juli 2013

Hvad du ønsker skal du få...

Da jeg forleden postede et indlæg med mine sommer-ønskeliste var denne lækre shopper fra House Doctor at finde. Perfekt til stranden, picnic eller indkøb og med dejlige striber og læderstropper.. Når den ikke er i brug, så kan den pynte fint på en knage og fx gemme på noget af det, som man ikke gider ligger og flyder..
Herhjemme er vi ikke sååå gode til at få tømt postkassen, men jeg fik det gjort her til morgen. Og så lå der lige en lille pakke fra Joan fra Purestyleliving.dk i min postkasse:) Det er ikke dumt at starte dagen med pakker! Tak Joan :)
House Doctor har de seneste år lavet helt vildt mange fede ting. Noget er lidt heftigt i prisen, men der er også mange fine ting til rimelige penge. Kig forbi Purestyleliving.dk hvis du har lyst til at se flere fine sager.
PS: Der er sommerudsalg med nedsatte varer og 15% rabat på dit samlede køb- det er da vidst en god undskyldning for at shoppe lidt ekstra:)

torsdag den 25. juli 2013

Sommer-ønsker


Når der er sommerferie, så er der desværre også altid alt for meget tid til at kigge på alt for mange fine fristelser. Det her er hvad der gerne måtte flytte hjem i Olivia og hjem i mine skabe (man har vel lov at drømme!):

STOCKHOLM tæppe (Ikea)
B&O Beoplay H6 i lyst læder (Humac)
Nike Free i pink (Nikeshop)
House Doctor vasketøjskurv (Purestyleliving.dk)
Shoppenet fra House Doctor (Purestyleliving.dk)
Plakat fra Etsy (Etsy)
Mega Knit tæppe fra House Doctor (Purestyleliving.dk)
Pude fra H&M Home (H&M)
Sengetøj fra H&M Home (H&M)
Fine kurve fra fx Tinke K (Bolia)
Fin tshirt (H&M)
Plakat med katte (AllPosters.dk)
FABRIKÖR Vintrine (Ikea)
Pude fra H&M Home (H&M)

Ja, det koster heldigvis ingenting at drømme:)

fredag den 21. juni 2013

All the stuff i need...


Ja, jeg er virkeligt en af de der kvinder, der kunne overleve flere dage på indholdet af hendes taske.. Derfor er min taske også ret stor og ret rodet...
Mobil, nøgler, pung, paraply, høretelefoner, makeup, hårnåle og elastikker, kuglepenne, tyggegummi, gajoler, læbepomader, håndsprit, vådservietter, lommeletter, håndcreme, mandler, vandflaske.. Nå ja, og så alt det der skrammel, som der ikke burde være der som slikpapir, gamle kvitteringer, gamle huskesedler... Om vinteren indeholder den desuden altid handsker og et par ekstra, tykke sokker og her om sommeren en lille cardigan og et tørklæde. Ofte findes der nok også lige et æble, solcreme, chokolade, en hundesnor, parfume eller hvad jeg nu lige glemmer at få fisket op.. Ja, så der hersker kaos:)
Derfor blev de her par tasker indkøbt til at skabe bare en lille smule mere orden i kaos, så det hele ikke bare ligger og roder sammen... Som en slags taske-i-tasken.. Den store ender nok bare som pynt på badeværelset, for den er altså ret så fin:)
Begge er købt hos purestyleliving.dk til meget rimelige penge:)

lørdag den 27. april 2013

Fine fødselsdagsgaver:)

Til min fødselsdag fik jeg en masse fine gaver.
Både lidt penge, Dolly og de fine sager, som i ser her på billedet.
Den smukke "Love Song" Vase fra Kähler fik jeg af Kristian, der synes jeg skulle have en lille ting på dagen alligevel. Jeg tror bare lige at den skal byttes til den, der er et nummer mindre, for den er virkeligt stor.
Derudover fik jeg den nye sommerduft fra Clean, et par fine lakker i sommerfarver, lidt makeup og det fine "Elvor" tæppe fra Ikea. Tror måske jeg skal have mig et tæppe mere:)
 
Pengene skal bruges på de sandaler jeg ønskede mig og så skal resten lige overvejes, for der er ønsker nok at bruge dem på:)
Turen går hvertfald ind til byen idag for lige at bytte vasen og prøve sandalerne:)

tirsdag den 16. april 2013

Fødselsdagsønsker :)

Nu nærmer tiden for min fødselsdag sig og så må man jo gerne skrive en ønskeseddel:)
Ikke fordi, at jeg nok får så mange pakker, for Kristian har allerede givet mig en ret stor en- mere om det en anden dag :)

 "Grass-vase" fra Norman Copenhagen i str. Medium.
(Fx. Inspiration til 350 kr.)

Plaid med striber fra Ikea
(Ikea, 149 kr.)


Clean sommerduft "First Blush"
(Matas, ca. 350 kr.)

"Cupcake to go". Transportkasse til pyntede cupcakes.
(Fx. Inspiration til 349 kr.)
 
Kähler "Love Song" str. M. Teksten er "Love Me Tender". Helst med lys inderside.
(Fx. Kalejdoskop til 399 kr.)
 
 
Gode neglelakker! Gerne Essie, OPI eller Ciate i flotte sommerfarver
(Fx. Matas 95-130 kr.)
Billede "Early Bird" fra no.17
(no.17, 410 kr. (fri fragt-jeg har en ramme, der passer)
 
 Sandaler i pink flet fra Amust str. 38. (Dem til højre)
(Butik Sirup i Gistrup eller Loft/LoftbyLoft, 399 kr.)
 
Pude/pudebetræk i lys farve med stor stjerne på.
(Denne er fra Ellos)

Mønstret skjorte fra Vero Moda str. L
(Vero Moda, 229 kr.)


 
Gosh Netural Blush 36 i farven "Rose Whisper"
(Fx. Matas, 90 kr.)

"Mia" top i enten denne mønstrede udgave eller i armygrøn. Str. L.
(Gina Tricot, 199 kr.)
Udover disse fine ting kan jeg lige tilføje:
  • Øjenskygger i neutrale farver fra fx. MAC eller Nilens Jord
  • Fine lipgloss i lyse farver
  • Hvid eller armygrøn t-shirt fra Gina Tricot "The Perfect Tee Collection" str. M (159 kr.)
  • Fine t-shirts med print, tunikaer og skjorter- bare ikke noget i 100%polyester!
  • En lys, ternet skjorte. Gerne i sådan noget flannel- fx. den her.

fredag den 28. december 2012

Udsalgs-shopping i Århus

Der er lidt stille på bloggen i disse dage, for der sker ikke så meget herhjemme. Hvertfald ikke af den slags, der kan deles eller er særligt spændende:)
Efter alle julefrokosterne er der blevet gjort rent, fjernet julepynt og bandet en milliard gange over det gamle møg-tag! Lidt ekstra tid er tilbragt i Hjerterummet og idag har den stået på udsalgs-shopping i Århus. Puuuh, hvor var der mange mennesker til sidst! Vi var der heldigvis tidligt, men det blev lidt anstrengende og vi kørte tidligt hjem til gåtur med Emma og lur på sofaen:)
Høsten af dagens udsalg var ikke så stor for mit vedkommende, men Kristian fik noget lækkert tøj. Et sort tørklæde fra Stylesnob, en ny Moleskine kalender og nogle fine lysestager/vaser var alt jeg slæbte med hjem.
Jeg er ret glad for tørklæderne fra Stylesnob, så dette er mit tredje. Det var sat ned med 30%, hvilket de sjældent er og så måtte jeg jo slå til. Kalenderen for Moleskine er til gengæld blevet temmeligt dyr med sine 190 kr. (!), så jeg tror jeg næste år finder et andet alternativ.
Vi spiste igen på Cafe Viggo og købte brød med hjem fra Emmerys, som blev aftensmaden idag.

torsdag den 27. december 2012

Julen 2012

Juleaften var hos moster ude på BØH-landet med kalkun, and, risalamande, "juleevangueliet", skøre hunde, snoller og alt for mange pakker.
Både 1. og 2. juledag bød på julefrokost, men jeg nåede også lige en tur i Hjerterummet. Godt vi skal tilbage til normale tilstande igen, med mere søvn og mindre mad:)
Julegaverne har igen været gode. Fælles fik vi tallerkner, endnu et smukt lyshus fra Kähler, penge og den fine plakat. Selv fik jeg bla. lækker strik, endnu et favorit-tørklæde, parfume, creme, fine sukkerskeer og andet godt. Ikke så dårligt:)

Nu melder hverdagen sig for en kort bemærkning.
Kristian er på arbejde idag, men har fri igen imorgen. Jeg skal først i skole til februar igen! Dagen idag byder dog på massive mængder vasketøj, nedpakning af julepynt, rengøring og en tur i Hjerterummet. Så jeg keder mig nu ikke:)
Alt er også kaos herhjemme, for taget har vist sig at være temmelig utæt på det her gamle hus. Først kom der beskedne mængder vand ind igennem entre og badeværelse, men nu er loftet i soveværelset ovenpå gennemvædet af vand, så jeg skal endnu engang se om jeg kan få fat i en håndværker og forsikringen. Suk.

torsdag den 20. september 2012

Vidunderlivet

Har du fået HPV-vaccinen?
Jeg skal have mit første stik idag kl. 8.15. Jeg synes det er super fedt, at vi unge kvinder årgang 1985-1992 også kan få vaccinen, så det er med at benytte sig af tilbuddet.

Siden jeg var 18 år har jeg min. en gang om året fået lavet et celleskrab, da der flere gange har været tegn på celleforandringer. Heldigvis er der ingen udvikling i det, men jeg frygter da lidt, at det kan komme med årene. Jeg kendere flere piger under 25 år, der har fået konstanteret celleforandringer og er blevet opereret for det, så det er helt bestemt noget, som man skal tage alvorligt.

Derfor vil jeg gerne opfordre alle jer unge kvinder årgang 1985-1992 til at komme afsted.
Jeg får det gjort hos mig egen læge, men flere fitnesscentre, matasbutikker, arbejdspladser o.lign. har tilbud om, at man på bestemte tidspunkter kan dukke op og få vaccinen af en sygeplejerske. Det kan vidst ikke blive nemmere!

mandag den 3. september 2012

Luksusdyret vandt:)

Ja, det lykkedes mig faktisk at opdrive et sleeve til min nye, beste ven i lækkert, brunt skind.
Neye havde dette brune sleeve i læder til 400 kr, hvilket jeg ikke synes er så galt, når dem i grimt neopren koster næsten det samme. Så var jeg så også så heldig, at jeg købte det til Open By Night i Aalborg, hvor Neye havde 20%.
Heldigvis havde de solgt den taske, som jeg så længe har savlet over, men ikke havde råd til. Nu blev min september-løn sparret for presset:) Så nøjes jeg med min kedelige, men fornuftige skoletaske ind til jeg falder for noget andet..

Efter en weekend med et dejligt bryllup lørdag og en temmelig sløv søndag, så banker hverdagen på igen. Idag starter jeg op på uni igen. Det kan godt være, at vi har haft 2 måneder sommerferie, men jeg synes godt nok, at de er gået stærkt!

onsdag den 18. juli 2012

TIP#7: Tisane læbebalsam

Denne lille bøtte ser ikke ud af meget, men den gemmer på en virkeligt god læbebalsam!
Døjer du ligesom mig med tørre læber, så kan den her være løsningen, for husker jeg at bruge den, så har jeg bløde og pæne læber, der ikke sprækker
Jeg har prøvet virkeligt mange læbepomader gennem tiden, men den her slår dem alle!
Den er uden parfume og parabener, men lugter alligevel dejligt af.... kage:)
Jeg har købt den i Matas i Friis til omkring 50 kr.
Bare lige et lille tip herfra:)

mandag den 16. juli 2012

Styr på bøjlerne

 En af sommerferiens opgaver var, at der skulle ryddes op i tøjskabet og det blev der i sidste uge!
Hele 2 store poser med tøj, sko, tørklæder og smykker blev der. En bunke, som skal gives væk og en bunke, som skal sælges. Måske på Trendsales, hvis jeg orker, ellers må jeg se om jeg kan lokke et par veninder med på noget loppemarked eller noget.
Ja, af det man kan se, er det vidst tydeligt, at jeg er ret kedelig på farve-fronten. Næsten alt mit tøj er i sorte, grå, hvide og brunlige nuancer. Lige nu er det vildeste vidst min røde skovmands-skjorte og den nyindkøbte cardigan i bourdoux!
En hel bunke ledige bøjler blev der- betyder det ikke plads til nyt?
Er hvertfald ret sikker på, at Kristian ikke deler den opfattelse, haha:)
Synes bare lige, at jeg mangler et bare gode strikketrøjer, et par sandaler, en lækker hverdagstaske og.....

fredag den 6. juli 2012

Babyfødder

Jeg hader fødder! Fødder er bare så grimme! Kun små babyer har søde fødder!
Værst er mande-fødder og derefter kommer "nikotin-fødder". I ved, dem der hvor hælen er helt tyk og gul og grim. Adr...
Meen, fødderne gør jo et stort arbejde hver dag i maaange år, så det er selvfølgeligt ikke så underligt, at de bliver lidt slidte!
Nu har jeg givet mine en make-over med denne frugtsyre-sokke-kur!
Jeg så den i "Go'Morgen Danmark" og straks bestilte Line fra min gruppe dem. Da hun var ret tilfreds med resultatet måtte jeg også prøve!
Kuren består af 2 plastik-sokker med noget klar væske i. Man klipper hul i sokken, stikker foden i, lukker til med den medfølgende tape og så skal de sidde på i 90-120 min.
Jeg måtte dog bruge noget ekstra plaster, for eller kunne sokkerne ikke sidder ordenligt fast på mine fødder.
Efterfølgende skylles væsken af fødderne og efter 5-7 dage begynder dine fødder så at skalle af. Indenunder er den fineste, bløde hud. Og de skaller altså meget af- både ovenpå og imellem tæerne også! Så det er ikke lige noget man skal gøre en uge før sit bryllup eller en anden stor fest:)
Det gør overhovedet ikke ondt, men mine fødder kløede måske lidt mere end de plejer.
Hver dag i badet brugte jeg en blød svamp (sån en billig grydesvamp) til forsigtigt at skrubbe den døde hud af. Desuden smurte jeg dem hver dag og gør det stadig for at holde det fine resultat.
Har du rigtig slemme fødder, så er det nok ikke løsningen, men til mit behov er jeg rigtig tilfreds:)


Klamt, men effektivt!
Jeg overvejede godt nok at bringe før-under- og - efter-billeder, men det blev nok lidt for ulækkert mellem al den dejlige mad her på bloggen:)
Sokkerne koster 150 kr. og kan købes HER.