torsdag den 26. februar 2015

Granola med sprød boghvede og æblemos




Boghvede smager egentligt lidt bitter, men bagt med æblemos og kokos bliver den til en sprød fornøjelse med en helt nøddeagtig smag.
Kristian er også vild med den :)


Morgenmaden har ændret sig væsentligt herhjemme siden Kristian fik konstateret hvede-havre- og mælkeallergi. Normalt plejede Kristian bare at skovle en skål havregryn med sukker og skummetmælk i sig, mens jeg spiste hvad jeg nu lige havde lyst til.
Nu spiser vi fælles morgenmad, lavet af mig, for Kristian kan slet ikke overskue morgenerne uden hans elskede havregryn. Så vi spiser ristet rugbrød med scrambled eggs og grønt, nybagte boller med et glas friskpresset juice eller en skål smoothie med chiagrød. Ovenpå en skålfuld smoothie skal der helst være noget groft der mætter og knaser og det gør denne skønne granola.
Jeg kunne ikke opdrive hel boghvede nogle steder på trods af at Urtekram har det i deres sortiment, så jeg har været i helsekosten for at få fat i de små frø.
Æblemosen havde jeg i fryseren- en rest fra vores eget æbletræ. Kanel og æbler er en perfekt kombination, men jeg udskiftede kanelen med vanilje, da det passer bedre til de ofte bær-baserede smoothies vi får. Smørret blev erstattet med margarine, så Kristian også må spise den. En anden gang bruger jeg nok kokosolie.
Opskriften er fra Urtekram. Min version er glutenfri, sukkerfri og mælkefri:)

Granola med sprød boghvede og æblemos
4 dl. hel boghvede
1 dl. chiafrø
1 dl. revet kokos
1 dl. æblemos
50 g. smør
1 spsk. vaniljepulver

Smelt margarinen og bland med æblemosen.
Rør boghveden, chiafrø, kokos og vaniljepulver deri.
Spred det hele ud på en bageplade med bagepapir i et jævnt lag.
Bages i ca. 45 min. ved 150 grader. Rør undervejs, især mod slutningen af bagetiden.
Lad køle af og kom på et tætsluttende glas.

tirsdag den 24. februar 2015

Små glimt


Plejer min sygdomsramte krop med ekstra mange vitaminer..
Dolly tjekker det nye, økologiske lammeskind i stolen ud. Hun er overbevist :)


Frisklagte æg fra kollegas høns..

Nybagte boller en søndag morgen. Det er lykken :)

Smuk og velduftende sæbe pynter på badeværelset..
Et hønsehus! Næste uge flytter der tre damer ind her, som forhåbentligt vil forsyne os med æg..


søndag den 22. februar 2015

I weekenden har jeg...

Blogger har været virkeligt irriterende idag og jeg har kæmpet med billeder fyldt med underlige skygger og gulligt skær, som først dukker op når de kommer igennem bloggers maskineri. Dolly, hun tager det helt roligt :)

  • Bagt pandekager og speltboller til morgenmad.
  • Samlet mit nye hønsehus.
  • Været uvenner med blogger, der uploader mine billeder med mærkeligt gulligt skær og skygger.
  • Set lidt for mange afsnit af "Sons of Anarchy" på Netflix.
  • Gjort rent og vasket en masse tøj.
  • Lavet Coq au Vin til aftensmad.
  • Været i biografen og se "En chance til". Ikke en fantastisk film, men jeg var presset flere gange undervejs.
  • Gået lang tur med Dolly i det skønneste, forårsagtige vejr længe...
  • Presset juicer, lavet granola og forberedt en del mad til ugen.
  • Sovet længe! Helt til 7.15! Morgentræningen blev droppet, da forkølelsen stadig hærger min krop!
I næste uge vil jeg:

  • Til yoga. Og træne igen, nu hvor jeg endeligt er rask. 
  • Bage boller til fryseren.
  • Rydde op bag forhænget i vores kontor/walkinn. Shit, hvor er der meget skrammel!
  • Købe forårsløg til krukkerne i haven og kirsebærgrene til vaserne i stuen.
  • Dolly skal i bad! (men sig det ikke til hende :) ).
  • På tur med Uni-pigerne.
  • Bestille tid til brunch og spa til Kristian og mig et eller andet sted.

onsdag den 18. februar 2015

Et smut forbi..







Den der vægt. Ved ikke helt om jeg bliver nød til at skulle forbi igen for at se om den venter på mig..

Var lige et smut forbi GenbrugNord et lille smut i næste uge. Butikken var fuld af fine sager og der var et filmhold på besøg, så der var helt sikkert gang i den:)
Sæsonen for loppemarkeder starter snart op igen, så Uni-pigerne er ved at ligge planer om vores næste ruter rundt omkring i det nord- og midtjyske. Det er virkeligt nogle hyggelige ture vi har- og de starter helst på GenbrugNord:)

Jeg er ved at lave en liste over de ting, som foråret og sommerens jagte skal koncentreres om:
  • Et lille bord til mine lækre bambusstole, så vi kan lave en god hyggekrog i haven.
  • En smal, lang tallerkenrække til den nederste del af skråvæggen i soveværelset.
  • En lille taburet eller bord til badeværelset.
  • Fine ting til haven; kopper og fade i emalje, gamle dåse, zinkbaljer osv.
  • Og så leder jeg altid efter smukke fade og skåle.
Skal du på jagt?


tirsdag den 17. februar 2015

Februars op- og nedture

Optur:
  • Fødselsdagsmiddage med søde søstre, Fifty shades-date med dejlige damer og komsammen på Ulla T med Uni-pigerne. Elsker at være sammen med alle mine piger!
  • Mit job! Jeg er vild med mine kollegaer, udfordringerne og familierne.
  • Mit nye job- så vildt at få chancen for det jeg lige vil på så kort tid som nyuddannet.
  • Marabou med saltmandler. Øh, hvor har du været hele mit liv? (sammen med guldbarrene med dronningemandel- men hvor er de nu forsvundet hen?!)
  • Ny serie på Netflix. Tidsfordriv i sofaen er fantastisk, især efter en lang dag på arbejde.
  • At få frisklagte æg fra kollegas høns.
  • Havedrømme. Hønsehus, vægdrivhus, krydderurtebed, egne kartofler, nye hyggekroge og masser af roser. Drømme er heldvis på nemme og billige :)
Nedtur:
  • Skide terrorister! Lad mit land være!!
  • Første influenza i sååååå lang tid. Jeg er ret dårlig til at være syg kan jeg hilse og sige!
  • Enorme mængder snot, hudløs næsetip og flækket overlæbe pynter ikke ligefrem.
  • Farvel til mine nye seje og sjove kollegaer.
  • Nyt job betyder enormt arbejdspres for at afslutte alt hvad jeg har sat i gang.
  • Vasketøj. Hvordan kan to mennesker lave så meget vasketøj? Det ender jo aldrig!
  • Ingefær og bladselleri- hvad skal det gøre godt for i alting?!
  • Hundeejere, der ikke samler pøller op. Især dem midt på fortovet.

søndag den 15. februar 2015

Dolly- et liv der vidst lige er til at holde til :)








Kun udsigten til godbidder eller en gåtur kan vække damens opmærksomhed..


fredag den 13. februar 2015

Når det hele går stærkt

Elsker at blive luftet i hverdagen! Veninder, snak, mad, hygge. Så bliver det hele bare lidt sjovere..

Den der hverdag, den er nogle gange lidt vild.
Efter en uge med fødselsdag for to dejlige søstre, cocktails, mad og Mr. Grey med Uni-pigerne og vildt nyt på job-fronten er jeg nu nedlagt af den første omgang influenza i meget lang tid.
Når jeg er syg er det på mande-måden, hvor jeg er lige ved at dø, så synes det er urimeligt hårdt at være mig de her dage. Tror Kristian synes det er urimeligt hårdt at være ham :)

Fifty Shades of Grey viste sig at være helt okay. Ikke fantastisk, men jeg var godt underholdt og mere forventede jeg egentligt heller ikke. Jeg synes, at man er sluppet godt om den filmatisering af bogen...
Den største oplevelse var nærmest den stemning, der var når så mange kvinder fylder en biografsal til sidst plads med forventning og snak og summen. Der var gang i den :)

Jeg fik jo et vikariat i en familiegruppe her i Aalborg pr. 1. januar 2015. Det har været lidt hårdt at starte op, men jeg har virkeligt nogle supersøde og seje kollegaer, så jeg kan kun sige at jeg har været så glad for at være der. Der er så bare sket det, at jeg er blevet tilbudt en stilling i projektafsnittet, hvor jeg var i praktik. Desværre ikke på mit ynglings-GenbrugNord, men i et andet spændende udviklingsprojekt i Aalborg Kommune. Så jeg har virkeligt skulle tage en stor beslutning den her uge.
Da jeg var elev i Brønderslev Kommune som sekretær valgte jeg at tage uddannelsen som socialrådgiver allerede inden jeg var færdig og det har hele tiden siddet i mig, at jeg skulle tilbage til børne- og familieområdet. Til forvaltningsarbejdet, det administrative, myndigheden og ansvaret. Min hjerne er helt opsat på det er den rigtige vej, mens mit hjerte efterhånden er noget uenig. For jeg elsker det traditionelle eller alternative sociale arbejde om man vil. Relationsarbejdet, udviklingsarbejdet og de fleksible rammer. Så i den her uge har jeg taget en chance og fulgt mit hjerte. Så selvom min hjerne synes det er ufornuftigt og uordenligt, så har jeg sagt op i Familiegruppen og sagt ja til Projektafsnittet. Så om en uge starter jeg i nyt job igen, hvilket betyder en ret heftig uge på job med en masse ting der skal afrundes..
Puuh...

onsdag den 11. februar 2015

Små glimt

Smoothie til morgenmad med alverdens toppings..

Rødbedejuice er et hit!

Min lille samling af kopper vokser langsomt...

Forkælelsesgave fra sød veninde..

Mexi-mad og kolde mexi-øl kan gøre en mandag meget bedre..

Københavnerbirkes. En søndags-favorit!

Jeg drikker ikke te, men denne søde æske måtte med hjem- for her er altid te på lager til gæsterne..

søndag den 8. februar 2015

Soveværelsesdrømmerier...

Kelimpude ¤ By Garma Poster ¤ H&M Home duftlys ¤ Ikea tøjstativ ¤ Tykt tæppe fra Ellos ¤ Skjalm P urtepotter i messing ¤ H&M Home sengetøj i sart rosa ¤ H&M Home bakke i guld ¤ Puf i skind fra House Doctor ¤ Kelimpude

Når vi når til den her tid af året får jeg altid lyst til at lave en masse om herhjemme. Lige nu er det især vores soveværelse jeg drømmer om at give en mindre makeover, for det er temmelig forsømt og kedeligt- og det har det været nærmest alt den tid vi har boet her!
Det er heldigvis gratis at drømme, for lige nu er der ikke penge til en masse nyt, for vi har lige haft 2 sprungne vandrør og en vinduesviskermotor der stod af på Fiat'en. Typisk ikke?!
Tæppet og især puffen er en ret store udskrivninger, mens de andre ting er lidt mindre kostbare, så måske der kan flytte lidt ind alligevel...
Jeg ønsker mig især tæppet og de to kelim puder. Det vil passe såååå godt sammen med sengen og de andre småting i soveværelset. Jeg ville allerhelst have et kelim rosentæppe som nr. 7. her, men det er jeg sikker på at Kristian synes er alt for fimset, så jeg må nok nøjes med nogle puder, haha..

fredag den 6. februar 2015

Små Glimt

Favoritkombination i slikskålen- sorte og røde stjerne bør altid spises sammen :)

Dolly har fundet ud af, at sofaen ryglæn er god når man gerne ville kigge ud på vejen, hvor naboerne skovler sne..

Den smukkeste skål var blandt mine dimissionsgaver..

Fiskefrikadelle-rester med hjemmelavet remoulade. God søndags-frokost!

Mere sjældne end kønne er de her Mormorsokker vidst, men de er en favorit på kolde dage..

Når Dolly ikke holder sne-vagt, så tager hun gerne en skraber i sofaens puder..

onsdag den 4. februar 2015

Søndags-rutiner med autistiske træk

Søndag er også "nye blomster-dag" herhjemme.
Her er altid mindst en buket med friske blomster og et varierende antal af grønne planter- jeg har desværre ikke såå grønne fingre, så der er udskiftning i potterne med jævne mellemrum.

Mine veninder driller mig tit med mine meget faste vaner eller rutiner. Især min søndags-rutine bliver jeg ofte drillet med, for jeg kan nærmest få stress af søndags-aftaler der betyder, at jeg ikke kan nå det jeg plejer om søndagen, haha. Og de ved det og de driller gerne, men jeg kan altså ikke gøre for det! Især nu hvor jeg arbejder 37 timer om ugen på faste tidspunkter udløser al den rytme mine trang til faste rutiner endnu mere, for fleksibiliteten i hverdagen forsvandt sammen med studietiden. Og jeg kan altså så bare godt lide orden! (Og så ikke et ord om at jeg også har et lille slags "rengørings-system" jeg altid rydder op og gør rent efter :) ).

Min søndag ser som regel sådan her ud:
  • Morgentræning fra 7-8.
  • Lækker morgenmad sammen med Kristian.
  • Madplan, indkøbsliste og stor-indkøb til ugen.
  • Ekstra pasning af alle mine potteplanter og udskiftning i vaserne.
  • Rengøring.
  • Vasketøj.
  • Middagslur:)
  • Ekstra lang gåtur med Dolly
  • Skifte sengetøj.
  • Forberedelser i køkkenet; brødbagning, grøntsags-skrælning, juice-presning osv.
  • Oprydning i håndtasken.
  • Aftensmad- gerne simremad eller hjemmelavet junk.
  • Billedsortering og blog-skrivning.
  • Neglelakering, ansigtsmaske, langt bad osv.
En effektiv og lidt kedelig søndag, men en super god start på en ny uge:)
Denne weekend har Kristian været sååå sød og både vasket vinduer og strøget en masse tøj, to ting som jeg virkeligt skal tage mig sammen til at gøre- og som han er bedre til!
Det er altså ikke så slemt med en her søndags-liste, at jeg siger nej til aftaler med veninderne hvis det er en søndag, men så inddrager jeg i stedet lørdag, haha.
I løbet af ugen behøver jeg derfor heller ikke lave en masse husligt. Jeg vasker måske lige en maskine vasketøj, tager badeværelset en hurtig tur og støvsugeren skal svinges hver anden dag pga. alle hundehårene, men ellers "køber" den effektive søndag mig tid i hverdagen til veninde-aftaler, træning, god aftensmad uden stress, kærestetid og nogle dage også en halv times lur på sofaen :)

mandag den 2. februar 2015

Links I Love










1: Lækre cocktails hos Emily Salomon- en inspirerende fredagstradition:)

2: Fotografen Ari Seth Cohen tager billeder af ældre, fashionable mennesker i New Yorks gader. Super cool damer der er at finde på bloggen Advanced Style :)

3: Hver fredag er jeg forbi Cupcakes and Cashmere for serien "Five Things".

4: Fru Bruun er en af de få, lidt ældre modebloggere og hun gør det godt. Bloggen er startet som en modprovokation af, at der ikke er plads til de ældre kvinder i modebladene. Læs den interessante artikel her.

5: Jeg elsker et godt ostebord og her er mange gode fif at finde til både oste, tilbehør, indkøb og anretning.