mandag den 31. august 2009
Mandags-planer..
Jeg synes godt nok man kan mærke at efteråret nærmer sig, morgenerne er kolde og mørke. Uf!
I kolonihaven skal det ikke vare længe, inden at det er tid for beskæring af frugttræerne og eftersåning af græsplænen..
Idag får jeg besøg af Lise og Sofie til aftensmad og det bliver bar så hyggeligt.
Jeg har bestemt mig for at lave en tærte med masser af lækker salat til.
Men hvad med desserten? Jeg har virkeligt ingen fantasi på det område og det må heller ikke tage lang tid at lave, for jeg skal li nå at handle inden jeg kommer hjem og have støvsuget, for Emma fælder helt vildt stadigvæk..
Håber i kommer med nogle forslag, ellers bliver de nok bar spist af med frugt og chokolade:)
søndag den 30. august 2009
Fint besøg..
Idag har vi haft besøg af denne skønhed, en Dagpåfugleøje-sommerfugl, den eneste af sin slags jeg har set derude i år..
Jeg skal på jagt efter en lille bog jeg kan have derude, så jeg kan se hvad de forskellige hedder, for næste år håber jeg, at masser af blomster vil tiltrække endnu flere sommerfugle end vi har set i år..
Søndag..
Vejret vekslede mellem varm solskin og byger, men vi nåede da det vi havde planlagt, mellem flugten fra regnen:)
Solsikkerne er kæmpestore, men alligevel har sommerfugle om blomsterbier kamp om pladsen.
Nu er Kristian for en gangs skyld på vej på station til fodbold og jeg er vidst på vej på sofaen:)
Vi styrede oss desværre ikke så godt, for nu har vi vidst blomsterløg nok til den halve grund, men der var lige så mange at vælge imellem og Kristian elsker påskeliljer... Jeg kunne ikke stå for de anderledes hvide påskeliljer eller vibeæg, så de måtte også i kurven sammen med en kasse med 100 blandede blomsterløg og lidt ekstra tulipaner i sarte farver:)
Der er lovet godt vejr på tirsdag, så der satser vi på at skulle i haven og så skal jeg ha lagt alle løgene i jorden..
Farvelade...
Stofa er nu engang nede, men heldigvis har vi da også vores mobile bredbånd at trække på- at der så bar er gået halvanden time siden jeg stod op og så til nu, inden jeg kom i tanke om det, det er så en anden side af sagen:)
Der er efterår ude idag. Nøj, hvor synes jeg altså morgenerne er begyndt at blive kølige. Heldigvis var der lune rundstykker at hente for de morgenfriske, så det hjælper lidt på det hele:) Nu må vi se om vejret ikke arter sig, for vi skal lige i kolonihaven et par timer, for der er jo kontrol tirsdag..
lørdag den 29. august 2009
Amerikanske kanelsnegle..
Ved et tilfælde faldt jeg over Sarahs hjemmeside, som er fyldt med virkeligt lækre kager!
Jeg har længe tænkt på at bage kanelsnegle og på siden fandt jeg denne nemme og lækre opskrift.
Mine snegle blev ikke helt så høje som sarahs, men det skyldes vidst bar at jeg så forkert, så min snegele efterhævede kun 15 min, hvor de altså skulle have haft et kvarter mere. Sarah angav inden varmegrader i sin opskrift, så jeg bagte dem ved 200 gr. varmluft.
Sneglene er lækre luftige og med en perfekt mængde fyld. Den revede muskat giver altså li det sidste pift- uhm! Så efter de havde fået lidt glasur, så blev der delt rundt til naboerne, for vi kan altså ikke selv spise dem alle sammen:)
Helt klart en opskrift jeg vil bruge igen og igen..
Amerikanske kanelsnegle (ca. 14-15 stk)
25 g gær
1 dl mælk
1 spsk sukker
½ tsk salt
1 æg
100 g blødt smør
300 g mel
Fyld:
100 g blødt smør
100 g brun farin
½ spsk kanel
lidt friskrevet muskat
Evt. Glasur til pynt.
Lun mælken og rør gæren ud heri.
Rør sukker, salt og æg i.
Findel smørret i melet.
Kom gærvæden i og ælt alt sammen.
Sæt dejen til hævning et lunt sted i en times tid.
Rul dejen ud til en stor firkant.
Rør smør og farin sammen med kanel og muskat og smør det udover dejen- helt ud til kanterne.
Rul dejen sammen, skær den i 1 cm tykke skiver og sæt dem i en metalform foret med bagepapir, side om side.
Lad sneglene efterhæve en halv time.
Bages midt i ovnen i ca. 15 minutter ved 200 gr. varmluft
Løft sneglene ud af formen i bagepapiret og lad dem køle lidt af før du deler dem.
Pynt evt. med glasur.
Lidt sjov skal man vel have lov at have..
Måske jeg er for gammel til sån en, men skidt pyt!
Lørdagen forsvinder lige så langsomt inden jeg når at opdage noget. En lyn-rengøring er foretaget, dejen til en omgang kanelsnegle står på køkkenbordet og vokser og mit nye BoligLiv ligger urørt på sofabordet...
Man skulle ha noget mere weekend:)
Og der var en..
Sikke en omgang, der var liv i kassen og især den lille pige, der kom som den sidste, er jeg bar helt forelsket i- at hende og hendes helt lyse søster så er et par små bestemte damer, det er en anden ting:) De 3 andre var bar nogle søde små putte-trolde med tykke maver:)
Hvis du skulle være interesseret, så er der stadig en chance for at få fat i sån en lille guldklump her:)
Shar pei'en er en sjov og anderledes familiehund med en dejlig personlighed og et udseende som altid vækker opmærksomhed:)
Dagen igår var lang, men rigtig hyggelig.
Desværre har naboens søn holdt os vågen et par timer i nat, fordi de lige synes, at de skulle holde fest udenfor vores soveværelsesvinduer.. Så der er nok åbnet op for en middagslur idag:)
Kristian skal for en gangs skyld til fodbold og jeg overvejer om det skal være idag, at jeg får gjort køkkenet rent...
Jeg går dog og overvejer en investering derud til og hvis jeg nu lige får mig besluttet her i løbet af formiddagen, så tror jeg at jge venter, for så kan jeg få ryddet ordenligt op samtidig med..
fredag den 28. august 2009
Fredag med planer..
Sån nogle hvalpe er nu bar så søde, men de er stadig meget små, så der går lidt endnu før de bliver nogle legesyge vildbasser, men så bliver sikkert også gang i dem:)
Jeg er så heldig at have bilen, så turen går direkte til Voerså når jeg har fri idag kl. 14, for Emma er sendt til farmor og farfar og Kristian er til noget fredags-bar på arbejde..
Nu skal fredagen bar gå lidt stærkt og så er der weekend og det bliver en weekend, uden så mange planer. Kunne vejret bar holde nogenlunde tørt søndag, for vi skal li i kolonihaven og ha ordnet lidt, inden der er inspektion på tirsdag..
torsdag den 27. august 2009
Frygtelig usund dag...
Morgenmad: Yoghurt med chokolademuesli
Formiddag: ½ hvid bolle med smør og fuldfed ost
Frokost: 1 stor hotdog og 1 is
Eftermiddag: 1 chokoladebar
Aftensmad: Koldskål og dagens sunde indslag: 1 banan
Det hele er dog skyllet ned med ca. 1½ liter vand..
Sån her bør man nok ikke spise hver dag:)
Igår spiste jeg fx følgende- som faktisk er helt vegetarisk:
Morgenmad: 5-kornsgrød med græsk yoghurt, akaciehonning og bær. Dertil 1 glas mælk.
Formiddag: Vindruer og 1 gulerod
Frokost: 2 stykker rugbrød med skrabet smør, 2 bananer og en kiwi
Eftermiddag: Lidt mandler og 1 æble
Aftensmad: Resterne fra tirsdag sammen med en god portion salat og groft hvidløgsflute.
Og ialt 2½ liter vand.
Nu må jeg hellere sætte mig ned og kigge i det nye SpisBedre og håbe på at der er nogle lækre opskrifter der kan holde mig på rette kurs:)
Boller blev det da til..
Så min tro på bage-bibelen er lidt svækket..
Nu ved jeg hvertfald, at den her opskrift bar ikke kan lykkes for mig, bollerne lyder ellers bar så gode. Øv oss!
Idag er der jo lang torsdag og jeg tror, at jeg allerede er træt på forhånd. Sån en 9 timers arbejdsdag med over 1 times sammenlagt transport, den er altså hård. Der har bar af at være noget godt kage idag!
onsdag den 26. august 2009
Bage-kvaler..
De vil bar ikke lykkedes og surdejen bliver hård som en sten. Nu har jeg gang i 3. forsøg, med en masse ændringer og så må jeg altså bar håbe at det lykkes!
Emma har fået en lille gåtur og efter støvsugning og gulvvask, blev det vidst vedtaget, at hun slipper for bad idag, for jeg er lidt træt.
Kristian er ude at løbe, så vi er alene hjemme. Der er rester fra igår, Emma får et spejlæg og så skal vi ellers bar se en masse fjernsyn og slappe helt af. Måske skal vi synde og spise popcorn.. Ah.. Det er jo midt på ugen og der skal samles kræfter til imorgen:)
Der er mørkt og koldt om aftenen og morgenen. Hvor bliver den lune sensommer af, som jeg har drømt om?
Nu kalder en ny arbejdsdag og når jeg kommer hjem, ja så er Emma og mig alene, for Kristian er ude at løbe DHL-løb. Godt det det ikke er mig:) Istedet skal jeg endnu engang have støvsuget en masse og hvis Emma er uheldig, så kommer hun i bad. Pillerne er heldigvis begyndt at hjælpe på kløen, så der er ikke kommet nye sår og de gamle er blevet pæne og tørre..
Hvad skal jeres onsdag bruges på?
tirsdag den 25. august 2009
Cannelloni med blomkål og broccoli..
Uhm, lækker lækker aftensmad:)
Jeg er hverken særligt glad for blomkål eller broccoli og blev da også lidt bekymret, da det begyndte at lugte af grønlangkål(!), men denne pasta ret fra Jamie Olivers "Hjemme hos Jamie" er bar så lækker og mættende!
Så det kan godt betale sig at udfordre smagsløgene lidt:)
Det smager så godt, er helt uden kød og med masser af ost- det er noget vi kan li:)
Jeg har lavet et par ændringer: jeg kunne ikke finde en tørret chili og brugte istedet sambal oelek og jeg undlod at komme 1 ds ansjoser i.
Portionen er den halve af den originale og der er rigeligt mad til 2 personer.
Passata er en slags lind tomatpure. Den kan købes i små kartoner i fx. Føtex og koster ikke alverden.
Cannelloni-rørene er fra "De Cecco" og kan købes i Sallings supermarked.
Cannelloni med blomkål og broccoli(2 pers.)
250 g blomkål
250 g broccoli
4 fed hvidløg
2-3 stilke frisk timian
1 lille bdt, basilikum
1 tsk sambal oelek
2½ dl passata
2½ dl cremefraiche
100 g friskrevet parmesan
100 g mozzarella
salt, peber
olivenolie
8-10 cannellonirør
Tilbehør
Salat
Flutes
Rens blomkål og broccolli og del det i små buketter.
Kog dem i rigeligt vand i 5-6 min. til de er møre.
Gem lidt af kogevandet og hæld resten fra. Lad grøntsagerne dryppe godt af.
Pil hvidløgene og pres dem.
Varm olivenolie op i en høj pande og svits hvidløget deri.
Tilsæt sambal oelek, bladene fra timianen, salt og peber.
Kom de afdryppede grøntsager ved sammen med ca. 4 spsk. af kogevandet. Bland godt rundt.
Kom et låg på, som ikke slutter helt tæt- jeg brugte staniol - og lad retten simre 15-20 min til grøntsagerne er godt møre. Vend det rundt et par gange.
Når grøntsagerne er godt møre og bløde moses de med en kartoffelmoser eller bagsiden af en grydeske og lad det afkøle.
Kom passattaen i bunden af et lille fad.
Rør halvdelen af parmesanen sammen med cremefraichen og lidt salt og peber.
Når grøntsagerne er afkølet, kommes de i en frysepose. Klip et lille hul i hjørnet og sprøjt en god portion grøntsager ind i hvert pastarør.
Læg pastarørene i fadet ovenpå passsaten, kom basilikumblade over og derefter cremefraiche-blandingen.
Drys med parmesan og riv mozzarellaen over.
Kom en lille smule olivenolie over og drys med salt og peber.
Bages 15-20 min ved 200 grader.
Enorme nullermænd...
Emma fælder, så de store nullermænd er egentligt bar totter af hår, som hun spreder lystigt over alt. Jeg hader den her tid...
Værst er, at Emma får en slags allergisk reaktion på at fælde, så hun klør og klør og klør. Tit, så klør hun hul på huden, så jeg må klippe skaldede pletter for at såret kan få salve og lidt luft. De sidste gange har jeg kunne holde de nede, men denne gang kæmper pillerne og jeg en hård kamp for at få det til at fosvinde..
Stakkels Emma..
mandag den 24. august 2009
Tomat-kartofler, "blomkålscouscous" og pebersteak..
Er man til blomkål er jeg sikker på at den er en succes:)
Kartoflerne er bar kogte, halve kartofler med lidt hakket tomat og revet ost på toppen. 10 min under ovngrillen og så er de klar:)
Blomkålscouscous (2 pers.)
1/4 blomkål
½ advocado
1 forårsløg
1 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft
hakket, frisk basilikum
salt, peber
Hak basilikummen fint.
Rør en dressing af olivenolie, citronsaft, basilikum, salt og peber.
Riv blomkålet på den grove side af rivjernet eller kør det til "krummer" i en foodprocessor.
Skræl advocadoen og skær den i små tern.
Rens forårsløget og hak det helt fint.
Rør advocado, blomkål og forårsløg i dressingen og server:)
Tip: Jeg tror det ville klæde blomkålen hvis du tilsætter lidt hakket cherrytomater:)
Bevinget besøg..
søndag den 23. august 2009
Nem kolonihave-mad: Spaghetti med tomat og kødboller...
Farsen lavede jeg hjemmefra, hvor jeg trillede kødbollerne og lagde dem i sån nogle små foliebakker, så de var nemme at transportere.
Det smagte rigtig godt og er nemt at lave, både i kolonihaver og derhjemme:)
Spaghetti med tomat og små kødboller..
300 g hakket oksekød
20 g friskrevet parmesan
½ tsk sambal oelek
fintrevet citronskal, ca 2 tsk.
urtesalt, peber
lidt mælk
1 ds hakkede, flåede tomater
½ bdt. basilikum, hakket
2 fed hvidløg, presset
ca 300-400 g spaghetti
Rør en fars af oksekød, parmesan, sambal oelek, citronskal, urtesalt og peber.
Er farsen meget fast kan der tilsættes lidt mælk.
Lad gerne farsen hvile lidt og tril den så til små kødboller.
Steg dem i lidt olivenolie til de er gemmenstegte og sprøde.
Kog spaghettien efter ansvisningen på pakken.
Kom lidt olivenolie på en pande og svits hvidløget deri- det må ikke blive brunt!
Tilsæt dåsetomaterne og basilikumbladene og lad saucen simre et par min.
Smag til med salt og peber.
Hæld vandet fra spaghettien og kom den varme tomatsaucen over. Bland det godt.
Server spaghettien med kødbollerne og evt. lidt parmesan.
Før og efter..
Efter
Så er terrassen endeligt færdig!
Vi har knoklet derud af det meste af dagen med at grave bede ud, lægge en ekstra række fliser og flytte en masse græs!
Nu skal det altså også til at være slut med alle de projekter hvis vi skal nå at nyde kolonihaven i år, men det er ligesom at der dukkede endnu flere frem i dag…
Vi startede dagen i Bilkas havecenter, for vi skulle hente noget jord til de nye bede. 4 potter lyng for en 20’er, en lyserød klematis og 2 sække græsfrø til eftersåning røg også med hjem. Chokoladeblomster, anemoner og endnu flere lavendler fristede, men aftalen var, at nu skulle der ikke købes mere blomster til haven for i år- kun lige forårsløg:) Noget der ikke fristede var deres nyheder inden for lyng: gul, orange, grøn, pink og blå! Ikke særligt kønt..
Naboerne var ikke hjemme som aftalt, så det blev ikke til nye blomster i dag. Men skidt, vi når det vidst nok!
Planer er der nok af..
Lad det blive ved sådan!
Når Kristian står op kører vi i kolonihaven og får terassen færdig. Der skal graves ud til bede og da de nye naboer er ved at omlægge deres enorme blomsterhave, til en lidt mere moderat en af slagsen, jamen så har jeg fået lov til at komme med skovl og spand og tage det jeg vil.
Vi havde egentligt aftalt at vi ikke ville have en frygteligt massse blomster, men jeg synes nu alligevel, at der skal blomster oppe omkring terassen, for at give lidt hygge. Resten må gerne være græsplæne for min skyld, for det er altså nemmere at holde.
De krydderurter jeg har i krukker nu, skal også have deres eget lille bed, så der bliver vidst en masse graveri idag.
I de ledige krukker tror jeg, at jeg vil plante lidt lyng for at give lidt farve her i sensommeren..
Butikkerne er også begyndt at sælge store kasser med blomsterløg, så sån en skal der også plantes, så der kommer lidt op når vi begynder at komme derude til foråret igen.
Planer er der nok af:)
PS: Jeg så at Jem&Fix i denne uge har sommerfuglebuske til kun 35 kr- der overvejes om vores den lilla skal have selskab af endnu en i fx. sart lyserød:)
lørdag den 22. august 2009
Aftenstur..
Blogleg..
Hvor var du for tre timer siden? Uha, enten i haven eller i vaskekælderen et smut..
Hvem er du forelsket i? Kristian selvf.
Har du nogensinde spist et farvekridt?Øh.. Nej.. Og forventer heller ikke at jeg er gået glip af noget..
Er der noget pink i nærheden af dig? Mine negle er lakeret i en rød/pink nuance og en flaske Vanish efter et forsøg på at rense et tæppe:)
Hvornår var du sidste gang i centret? Jeg træner ALDRIG og kan ikke helt huske hvornår jeg sidst lige har været i storcenteret:)
Hvornår kørte du sidste gang ud af byen? Det gør jeg hver dag, når jeg tager toget fra Aalborg til Brønderslev- så igår må svaret være..
Har du været i biffen de sidste fem dage?Nej, men vi arbejder på at finde en dag til at se "The Proprosal" i nærmeste fremtid..
Hvad var det sidste, du drak? Jeg har et glas vand med isterninger og citron til at stå lige nu..
Hvad har du på lige nu? Kristians træningsbukser og en t-shirt med Betty Boop.
Vasker du selv din bil eller kører du i en bilvask?Det er overladt til Kristian, jeg tør ikke kører den i vaskehal og hvis jeg rørte den med en vaskebørste fik jeg sikkert skyld for at ridse lakken..
Det sidste du fik at spise?Et syrligt, grønt æble..
Hvor var du i sidste uge på samme tid?Åh ha, jeg tror vi var hjemme hos mormor og morfar..
Har du købt noget tøj i denne uge?Nej, jeg er fattig for tiden:(
Hvornår var sidste gang, du løb? For 3 min siden, da der pludseligt kom meget regn ned- jeg havde det store tæppe fra soveværelset og Emmas fåreskind til udluftning- heldigvis havde naboen reddet det! Ellers løber jeg aldrig med mindre der er nogen efter mig:)
Hvad var den sidste sportsevent du har set? Jeg ser ikke sport, for det siger mig ingenting. Der ses dog en del fodbold herhjemme for tiden, for Kristian er vild med fodbold.
Hvilket dyr er din favorit? Hunde og sommerfugle:)
Din drømmeferie? Safari i Afrika.
Værste skade du nogensinde har haft? Da jeg forstuvede foden for 2 uger siden. AV!
Savner du nogen lige nu? Ikke rigtig, men jeg håber snart jeg skal ses med et par veninder igen, for det er alt for længe siden..
Sidste film du så? Det må være "Pirates of The Carribien 3". Jeg synes det er nogle gode film!
Hvad er dit hemmelige våben til at narre det modsatte køn? Charme, selvtillid og lækkert hår:P
Hvad er dine planer for i aften? Kristian har mad med hjem når han kommer fra fodbold og så må vi se. Måske vi tager en tur til fjorden og går med Emma og så hjem og se en film..
Hvem er den sidste person, du har sendt en Facebook-besked til? Hmm... Det var vidst min kammerat Lasse..
Næste rejse du skal på? Der er ingen planlagt..
Fik du gode karakterer i skolen? Nja..
Hvad vil du gerne vide om fremtiden? Bliver jeg millionær? Får jeg en fin lille bondegård på landet med stråtag og stokroser?
Har du parfume eller deo på? Matas den stribede under armen og Chanels Coco Mademosielle..
Hvor er din bedste ven/veninde? Hun suser vidst rundt på et slot lige nu:) Og den anden er nok derhjemme eller ude og spille håndbold..
Hvordan er din bedste ven/veninde?Sjov, lidt skør, kreativ og dejlig at snakke med! Den anden er meget skør, impulsiv, helt sin egen og cola-holiker:)
Er du solbrændt?Ja, det er jeg altid. Om vinteren går jeg en smule i sol, jeg kan ikke fordrage at være helt bleg!
Hvad hører du lige nu?Sukkerchok(de er måske ikke lige et musikalsk tilløbsstykke a la Mozart, men det glad musik)
Milov, Brinck og Shakira har også været spillet idag..
Samler du på noget? Smukke lilla glas fra Rice...
Sidste gang du blev stoppet af politiet? Jeg er aldrig blevet stoppet, men ryster i bukserne når jeg kommer kørende og møder en politibil..
Hvor stammer du fra? Voerså, Nordjylland..
Er du nogens bedste ven? Det håber jeg:)
Jeg tagger ikke lige nogen, for jeg har ikke rigtig noget overblik over hvem der er tagget og hvem der ikke er:)
Har du lyst, så håber jeg at du vil lege med..
Isabella, Emma og mig..
Kristian er kørt for at spille fodbold og jeg er igang med vasketøjet. Lidt rengøring har jeg også klaret og så er det overstået for denne weekend.
Imorgen skal vi nemlig nyde hele dagen i kolonihaven og have gjort terassen færdig, så jeg kunne heldigvis komme til at vaske tøj idag selvom min vaskedag først er imorgen..
En tur i den lokale Føtex er også nået, så aftensmaden for de næste par dage er næsten i hus..
Vejret er dejlig trods den kølige vind og naboerne er taget i sommerhus sammen med deres møghund, så vi har ro og fred til at slappe lidt af i haven idag..
Hjemme hos mor er der her til morgen sket en familieforøgelse.
Lady har fået 5 smukke og velskabte hvalpe. Jeg glæder mig til at se dem! Det er Ladys første kuld hvalpe og det er bar så fint at hun endda fik 5- hun ligende godt nok også en flodhest til sidst:) Det bliver sikkert nogle rigtige bisser, de 3 piger og 2 drenge, for jeg synes altså at Lady er mors frækkeste og mest udspekulerede hund:)
fredag den 21. august 2009
Hvem sagde underbid?
Når vi har hende med i bilen sidder hun i en transportkasse, for ellers suser hun rundt i hele bilen og nyser på ruderne og siger underlige lyde. Den er også pratisk med hensyn til hendes lange pels, for der kommer tit masser af sand i hvis hun bliver fugtig og det er altså træls med sån et svineri i bilen..
Igår, da vi skulle i kolonihaven var der ret varmt og så åbner jeg altid lige kassen foran så hun får lidt mere ventilation- så kommer der sån et monster her frem:)
torsdag den 20. august 2009
Godt brugt..
Blomsterkarsen er spiselig og rigtig smuk. Den blev plantet lidt sent, men har alligevel kvitteret med et par farvestrålende blomster.
Næste år skal der plantes mange! Den kravler og snor sig, så næste år vil den blive plantet ved nedløbsrøret som nu og så kan den bindes op og sende farvestrålende blomster ud i alle retninger.. Men jeg tror nu ikke rigtig at jeg får nogen lokket til at spise dem i salaten:)
Squashbrød med sesam og kærnemælk..
Så et brød kunne jeg ligeså godt også bage, så er der lidt til de næste dage.
Brødet har en sprød skorpe og er meget svampet indeni. Det smager ikke så meget af sesamfrø som jeg havde håbet, men smagen er god og mild..
Squashbrød med sesam og kærnemælk:
25 g gær
3 dl kærnemælk
1½ tsk urtesalt
1 dl sesamfrø
100 g grahamsmel
100 g hvid hvede
400 g hvedemel
250 g fintrevet squash
Lun lidt af kærnemælken og hæld den over gæren, som røres glat.
Tilsæt resten af kærnemælken, salt, sesamfrø, hvid hvede, squash og grahamsmel.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen til dejen er fast og smidig.
Lad dejen hæve lunt og tildækket til den er dobbelt så stor- ca. 1½ times tid.
Ælt dejen igennem og tilsæt evt. lidt mere mel hvis den er for våd.
Form dejen til et brød og kom det i en bageform med bagepapir og lad hæve igen, ca. 1 time.
Bag brødet ved knapt 200 grader i ca 50 minutter- pas på det ikke bliver for mørkt.
Lad det køle af lidt i formen inden det tages ud på en rist.
Iaften efter en lang torsdag smutter vi lige i kolonihaven.
Vi skal lige have klippet den sidste smule hæk der mangler.
Jeg ved jeg nok er temmeligt træt, så jeg skal vidst ikke lave så meget andet end at nyde det lidt derude:)
onsdag den 19. august 2009
Double Chocolate Squashkage..
Desværre var jeg vidst li hurtigt nok da jeg snuppede kyllingen på vej hjem fra job, for uden at opdage det havde jeg fået en sprængt kylling med hjem. Det opdagede jeg først da kyllingen var kogt og jeg li smagte, for den er noget salt. Jeg må se om det kan reddes!
Squashkagen er fundet hos NBH og er virkeligt lækker!
Den minder om en meget saftig brownie med de hakkede valnødder og chokoladen. UHM!
Christina, min veninde og dygtige frisør, havde smækket sig ude og har lige hentet sin ekstra-nøgle hos mig, så hende og veninden fik et ordenligt stykke med hjem.
Resten skal vidst med i kolonihaven imorgen:)
Double chocolate squashkage:
2 dl rørsukker
225 g blødt smør
2 æg
2 tsk vaniljesukker
6 1/4 dl mel
1 tsk natron
3/4 dl cacao
1 1/4 dl creme fraiche
5 dl fintrevet squash
100 g mørk chokolade
2½ dl valnødder
½ tsk salt
Pisk smørret med rørsukker. Der skal piskes længe, så sukkeret er godt opløst.
Pisk æg og vaniljesukkeret i og pisk også godt her.
Bland mel, natron, salt og cacao og kom det i sammen med creme fraichen.
Pisk ved laveste hastighed til dejen er godt blandet. Dejen er meget tyk og det er også meningen!
Hak chokolade og valnødder.
Vend squash, valnødder og chokolade i dejen med en ske.
Kom dejen ud i en lille bradepande beklædt med bagepair.
Kagen bages 40-45 min ved 160 gr. varmluft.
Nå, nu skal jeg vidst lige have støvsuget og vasket gulv inden at jeg kigger ind til jer andre i blogland:)
Her vogter jeg:)
Vi har stadig en del projekter derude, som skal laves inden sæsonen er slut, i håb om at der så ikke er så meget vi skal lave næste år, så vi bedre bare kan nyde det. Nu er der hvertfald gjort plads for mere af det sjove, så jeg næste år kan få en masse blomster:)
Vi skal desværre ikke derud igen idag, for arbejdet kalder og i aften kalder fodbolden på Kristian og herhjemme trænger der allerede til en støvsugning igen, for Emma fælder..
Måske en tur torsdag aften kan klemmes ind, for der skulle også blive rigtig dejligt vejr!
tirsdag den 18. august 2009
Sommerfugle og solskin...
Istedet får i en billede af en af alle de smukke sommerfugle der var forbi solsikkerne og den blomstrende oregano. Jeg elsker dem!
Der er virkeligt blevet knoklet idag! Tusind tak for hjælpen Pap!!
Bagerst i haven var en ordenlig rodebunke med sten, glassten, rådne brædder og alt muligt andet skidt. 3 læs blev kørt væk.
Pap fik sat hegnet op og det ser bar så hyggeligt ud allerede. Desværre, så var det nye hegn vi fik, istedet for det vi oprindeligt bestilte, ikke helt de samme mål, men det fik vi løst.
Så næste år får terassen et krydderurtebed:)
Pap skulle lige en hurtigt tur forbi noget arbejde og imens fik vi klippet det meste af hækken, så nu er det også næsten ude af verden. Hækken skal være klippet mellem 1. og 23. august, ellers er der ballade..
Nu er vi allesammen godt trætte!
Jeg tror jeg har ondt mange steder imorgen!
Emma er også rigtig træt, for de nye naboer har 2 store hunde, så der går nok lige lidt tid inden de vænner sig til hinanden, for idag er der skældt meget ud.
Kolonihave-dag...
Vi har for længe siden købt noget læhegn, som han kommer og hjælper med at sætte om den lille terassse og så har vi en frygteligt masse haveaffald og andet skrammel fra tidligere ejere, som han vil hjælpe med at køre væk, for vores bil har ikke anhængertræk.
Det er også ved at være tid for at klippe hækken igen, så det skal vi også have gjort idag, men det skal Pap nu ikke hjælpe med:)
Vejret ser ud til at blive nogenlunde, solen skinner hvertfald her i Nørresundby ligenu..
Så snart det lokale supermarked åbner hopper jeg på cyklen efter lidt proviant, så vi har noget at tage med i kolonihaven til en dejlig frokost...
Det skal nok blive en rigtig dejlig fridag!
mandag den 17. august 2009
Med sådan et par kæmpe basser..
Kartoflerne er skrællet og omdannet til en omgang flødestuvede kartofler, der sammen med løg og hvidløg sender dejlige dufte ud i lejligheden. Jeg elsker flødestuvede kartofler.
Sammen med en frisk salat og et godt stykke oksekød skal det nok blive dejlig aftensmad..
Lige nu har regnen fundet til Nørresundby, men det gør ingenting, for vi har været på gåtur og skal bare bruge aftenen i sofaen...
Alt for tidligt..
Det går altså den forkerte vej!
Nu starter en ny arbejdsuge efter en alt for kort weekend- men det er de jo altid:)
De fleste begynder nu at komme tilbage fra ferien, så det bliver lidt sjovere at være på arbejde, for der har godt nok været stille de sidste mange uger..
Jeg havde håbet på, at der var kommet en masse dejlgt vejr nu her, for så ville jeg have haft en uges ferie mere, som skulle tilbringes i kolonihaven. Vi er håbløst bagefter med alle vores projekter derude!
søndag den 16. august 2009
Kyllingeburger med tomat-advocado salsa..
Burgerbollerne er så gode, de bliver rigtig pæne, er nemme og lave og mætter rigtig godt. Den originale opskrift- som selvfølgeligt er fra "Varm på brød og Lun på boller"- er på 30 boller, men det har jeg slet ikke plads til i fryseren, så jeg lavede kun 1/4 del af portionen sådan ca. og fik 6 store boller.
Så nu er der lige et par stykker til fryseren til nem og hurtig aftensmad en anden dag.
Burgerboller (6 stk)
450-500 g hvedemel
75 g sigtemel
35 g gær
4 dl vand
20 g sukker
5 g salt
20 g smeltet smør
sesamfrø
Gæren røres ud i vandet.
Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen, til den er fast og smidig.
Lad dejen hæve 15 min lunt og tildækket.
Del dejen i 6-7 stykker og form til boller.
Dyp toppen i masser af sesamfrø og stil dme på en bageplade med bagepair. Tryk hver bolle flad med en kagerulle, så den er ca. 1-2 centimeter høj- start med den første bolle du formede.
Lad bollerne efterhæve 15-20 min.
Bag bollerne ved 240 gr. i 10-12 min til de er flotte og gyldne.
Opskriften foreslår, at der sprøjtes lidt vand over bollerne under bagningen, men det har jeg nu ikke gjort og de er blevet rigtig fine uden.
Salsaen smagte også rigtig godt og var et friskt indslag til burgerne.
Opskriften er fra en af de første kogebøger jeg har købt, som hedder "Salsa&Dip" fra forlaget Aschehoug- forfatteren er ikke nævnt.
Der skulle være brugt korianderblade, men jeg måtte bruge basilikum, for koriander er ikke lige at opdrive sån en søndag i Netto:)
Salsa med tomat og advocado:
1½ spsk limesaft
et par dråber tabasco-sauce
½ spsk olivenolie
1/4 rødløg
et lille fed hvidløg
1 stor, moden tomat
1 moden advocado
1 spsk basilikumblade
salt, peber
Pres hvidløgget og bland det med limesaft, olivenolie og tabascosauce.
Hak rødløget fint og kom det i.
Fjern kerne fra tomaten og hak den fint.
Skræl og udsten advocadoen og hak den fint.
Bland advocado og tomat i.
Hak basilikumbladene fint og bland dem i salsaen.
Smag til med salt og en smule peber.
Søndags-sysler..
Kristian har super travlt på arbejde for tiden, så han er kørt derud for at få styr på et par hængepartier, så ugen ikke starter med at være bagefter.
Imens har jeg fået gjort lidt rent og har gang i vasketøjet. Nu dufter her dejligt og rent af Ajax og det rene sengetøj kan snart komme på...
Kristian fik en huskeseddel i hånden da han tog afsted, for så kan haan passende handle på vejen hjem..
Hvis vejret stadig holder tørt, tor jeg at jeg vil lokke Kristian med ud at gå tur i skoven med Emma i eftermiddag. Lidt luft skal vi ha, mens vi samler energi til endnu en arbejdsuge og Emma trænger også til lidt oplevelser..
Hvad går jeres søndag med?
lørdag den 15. august 2009
På tur i det nordjyske..
Dagen startede med lækker brunch hos Lotte og Carsten i Fredrikshavn. Kristian og Carsten skulle have revance for deres sidste omgang playstation, så Lotte tog mig med til Butik Divan i Strandby. Kommer i nogensinde på de kanter må i bar derind!
3 dobbelte hylder fyldt med specialiteter går fra den ene ende af den store butik til den anden. Der er specialvine, pasta, krydderier, spændende saucer, salsaer og marinader, marmelader, kaffe, te, limonader, sennep, marinerede frugter og grøntsager, honning, chokolade, masser af økologi osv.
Jeg var overvældet og endte med ikke at købe noget!
Vi sparer også lidt herhjemme nu, så jeg holdte mig i skindet, for meget af det var lidt dyrt!
Butikken har også malerier, lækkert tøj til fornuftige priser, brugskunst og produkter fra Badeanstalten.
Efter nogle dejlige timer drog vi videre til Sæby for at besøge mormor og morfar.
Det var bare rigtig hyggeligt, det er alt for lang tid siden vi har været der sidst.
Derfra kørte vi til Voerså og spiste en af mine livretter: mors møbrad i fad. UHM..
Vi fik masser af squash, tomater, porrer, de sidste agurker og blomster med hjem, så nu er der friske forsyninger!
Nu er vi godt trætte efter en dejlig dag med dejlige mennesker og lige om lidt kalder et langt varmt bad og så dynerne:)
En travl lørdag..
Dagen starter med brunch hos Lotte og Carsten I Frederikshavn, det bliver så hyggeligt.
Det kunne desværre kun blive en kort visit, men så får Kristian og mig lige muligheden for st smutte inden om mormor og morfar i Sæby:)
Aftensmaden skal vi spise hos mor og Pap i Voerså og så er den dag vidst brugt!!
Imorgen er det til gengæld totalt afslapningsdag, men det kan vi også trænge til efter et par travle, men hyggelige dage..
Aftenen igår hos Christina var super hyggeligt. Der blev spist mexicansk og set en god film, mens snakken gik lystigt. Imen lå Futte, hendes tossede franske bulldog og snorkede og pruttede derud af, så højt at der måtte skrues op for fjernsynet:)
fredag den 14. august 2009
Endeligt weekend:)
Om ikke så frygteligt længe vil jeg suse hjem til Christina til god mad og måske en film.
Så stakkels Emma må være alene-hund igen i aften, men mon ikke hende og hendes enorme sovehjerte nok skal få tiden til at gå:)
Kristian er til koncert, så ham henter jeg engang i aften..
God fredag til jer allesammen:)
Helt derude, hvor kragerne vender..
Igår var der gang i høsten og støvskyer stod ud over vejene alle steder efter de stor maskiner, så vinduerne måtte køres op hvis vi ikke helt ville støve til..
Mange huse var til salg langs de små veje, men det er altså lige langt nok væk fra alting efter min smag:)
Aftenen hos Søren og Line var hyggelig og klokken blev noget mere end min sengetid inden vi kom hjem, så jeg er godt træt idag.
Heldigvis er fredag en kort dag og jeg vil forsøge mig med at se, om foden ikke kan klare at være der til klokken 14 idag.
torsdag den 13. august 2009
Når der ikke er torsdags-kage..
I aften er vi inviteret til Søren og Line og grille..
Jeg ved ikke rigtigt om jeg orker. Jeg føler mig virkeligt ikke særligt social lige for tiden. Er faktisk temmeligt tvær og har lidt ondt af Kristian, fordi at han skal gå sammen med sån en sur og tvær hystade som mig i de her dage..
Det bar ligesom at jeg ikke rigtig synes at tingene går, som jeg gerne vil de skal eller er, som de skal være. Men jeg ved heller ikke rigtigt hvad der så skulle ske..
Det hele er lidt uoverskueligt og temmeligt kedeligt..
Nå, ikke mere brok herfra. Nu må jeg hellere lige tage en halv time på øjet og håbe på, at jeg så bliver lidt mere selskabelig til i aften..
Træthed..
Jeg gik tidligt i seng igår, endda rigtig tideligt. Jeg var simpelthen så træt og den dumme fod gjorde lige pludseligt ondt. Øv..
Her til morgen ser den bedre ud, næsten normal tykkelse, men stadig blå. Den føles bar som et stort blåt mærke når jeg bevæger den...
På arbejde, det vil jeg, men det bliver kun en kort dag som de foregående- så må jeg undvære torsdags-kagen:)
Nu nærmer weekenden sig heldigvis snart..
onsdag den 12. august 2009
Fremgang...
Jeg håber de finder deres kat igen.
En ung pige mangler også sin pomeranier Futte, efter den blev ståjlet i bydelen Hasseris i weekenden, ude foran et supermarked. Hvem lader sin hund stå foran et supermarked, sån som verden har udviklet sig. Ikke mig, Emma må ik engang stå udenfor mens jeg er inde hos bageren!
Foden var ikke helt tilfreds igår aftes, den gjorde faktisk temmeligt ondt! Men nu tager jeg lige en halv dag mere på arbejde og ser om det ikke også går idag. Hele dage tror jeg ikke er nogen god ide endnu, for den hæver og bliver godt stor efter kort tids brug..
Men det går fremad!
tirsdag den 11. august 2009
Græsk landbrød..
Sej og sprød skorpe og dejligt svampet inden i.
Brødet er dejligt syrligt pga. kærnemælken, men ellers meget neutral i smagen.
Jeg tror også, at det ville smage rigtig godt med kerner, krydderier, nødder, revne grøntsager eller soltørrede tomater i.
Opskriften er fra Gyldendals Bagebog med et par små ændringer:)
Brødet blev kæmpestort og jeg tvivler på at vi får os spist igennem det selvom det bar er rigtig godt!
Græsk landbrød
1½ pk gær
½ l kærnemælk
1½ dl vand
400 g sigtemel
1 spsk salt
ca. 450 g hvedemel
Smudr gæren ned i en stor skål.
Lun lidt af kærnemælken og bland den med resten og vandet, som hældes over gæren.
Rør gæren glat.
Tilsæt salt, sigtemel og det meste af hvedemelet.
Ælt dejen godt og længe indtil den er blank, glat og fast.
Lad hæve tildækket, ca. 2 timer til brødet er hævet til mere end det dobbelte.
Form dejen til en bolle, som trykkes flad og lægges sammen til en halvmåne.
Læg brødet på en bageplade med bagepapir.
Lav 3-4 snit på skrå og lad brødet efterhæve 40 min.
Pensel brødet med lidt olivenolie og drys med en smule mel
Bag det i en forvarmet ovn ved 200 gr. i ca 1 time.
Pastapenne med søde tomater, aubergine og mozzarella..
Idag blev det til denne ret fra en af Jamie Olivers kogebøger "Middag med Jamie" og så et godt stykke brød til.
Retten er uden kød og jeg savnede det ikke, men jeg er også sikker på det vil smage lækkert sammen med et stykke kød.
Kristian var dog ikke så vild med det, men han kan heller ikke li andre grøntsager end tomat, augurk og gulerødder:)
Der er masser af mad tilbage, men så har vi også til imorgen eller torsdag når jeg har sent fri og i forvejen er det nem og billig mad- det er noget jeg kan li:)
Pastapenne med søde tomater, aubergine og mozzarella(4 pers)
1 aubergine
2 fed hvidløg
1 løg
2 dåser flåede tomater
1 spsk balsamico
1 bdt. frisk basilikum
4 spsk piskefløde
450 g pasta
200 g mozzarella
olivenolie, salt og peber
Skær begge ender af auberginen og skær den i skiver og derefter i små tern.
Opvarm 4-5 spsk olivenolie i en dyb pande.
Kom aubergineterningerne i den varme olie og vend hurtigt rundt, så olien bliver jævn fordelt. Aubergine suger meget olie!
Lad dem snurre ved jævn varme 7-8 min.
Hak løget fint og pres hvidløget.
Kom det ved og lad det tage lidt farve.
Tilsæt tomater og balsamico.
Smag til med salt og peber.
Gem basilikumbladene til sidst og hak stilkene og et par blade helt fint. Vend det i saucen.
Lad saucen snurre videre 15 min og rør til sidst fløden i.
Imens koges pastaen efter anvisningen på pakken.
Når pastaen er kogt færdig hældes det meste af vandet fra, men lad en smule blive ved og hæld en smule olievnolie ved.
Hæld saucen over den nykogte pasta.
Riv mozzarellaen og basilikumbladene ned i saucen og blan det hele godt, så osten smelter godt sammen med pasta og sauce.
Serveres med godt brød og evt. lidt parmesan på toppen.