søndag den 28. februar 2010

Majspandekager med texmex-linser...

I aften prøvede vi et vegetarisk alternativ til mexicansk med oksekød og der smagte ganske godt og er ret billigt at lave..
Linserne er lidt grynede, men det er ikke noget der genrede mig, for ellers var smagen meget li det jeg plejer at lave.
Kristian derimod, han var ved at kvæles i det- men det er jo ikke noget nyt:)
Majspandekagerne fik vidst li varme nok, for de blev lidt tørre.

Opskriften har jeg lånt hos Hanne...
Fyld pandekagerne med texmexlinser, salat og en god klat guacamole.

Majspandekager (4-5 stk)
2 spsk hvedemel
2 dl majsmel
2 dl mælk
3 æg
lidt salt

Bland de 2 meltyper og pisk dem sammen med æg, mælk og salt.
Lad dejen hvile 30 min.
Bag pandekagerne i en smule smør.

Texmex-linser:
4 dl røde linser
1 brev tacomix (Santa Maria)
2 gulerødder, revne
1 lille løg, finthakket
2 fed presset hvidløg
8-10 cherrytomater i halve
1 hånduld sugarsnaps, hakkede
½ peberfrugt i små tern
2-3 spsk kethup
saften af en ½ citron

Kog linserne efter anvisning på pakken og lad dem dryppe godt af.
Svits løg og grøntsager i en smule olie og kom linserne ved.
Rør tacomix'et i og lad det småsimre et par minutter.
Smag linserne til med kethup og rigeligt med citronsaft.

Rugbrødsboller...



Madpakken er jo dagens højdepunkt og den næste uge kommer nok til at byde på mange udfordringer, så det er med at madpakken er sund og nærende:)
Både Piskeris og og Bitten har anbefalet disse boller fra Magasinet Mad! nr. 02/2010 og de virker også perfekte til madpakken.
Jeg fik 12 stk ud af portionen og ikke 24 som opskriften foreskriver!
Jeg har brugt en "Limfjords Porter", som viste sig at være nærmest helt sort, så bollerne har en dejlig tydelig sødme fra øllen.
Jeg kunne godt bruge lidt kerner, så måske jeg en anden gang tilsætter lidt knækket hvede eller knuste hørfrø- de kunne også sagtens drysses med lidt sesam.
Imorgen skal de fyldes med sandwich spread, advocado, rødbedespirer og soltørrede tomater. Guf!

Rugbrødsboller(12 stk)
25 g gær
25 g smør
5 dl porter (ca. 33 cl)
2 tsk brun farin(jeg brugte mørk muscovadosukker)
2 tsk salt
4 dl rugmel
7-8 dl hvedemel

Smuldr gæren ned i en skål.
Smelt smørret i en lille kaserolle og hæld øllen ved. Varm op til 37 grader- lillefingervarmt.
Hæld det over gæren og rør den godt ud.
Rør sukker, salt og rugmelet i dejen.
Rør det mete af hvedemelet i og hæld dejen ud på en meldrysset bord.
Ælt den godt igennem til en smidig dej og lad den hvile lunt og tildækket 45 min.
Ælt dejen let igennem og del den i 2.
Rul hvert stykke ud til ca. 1 cm tykkelse og udstik runde boller med en lille skål- ca. 10 cm i diameter.
Kom brødene på en bageplade med bagepapir.
Prik dem med en gaffel eller lav mønster med en klejnesporer og lad brødene efteræve 30 min.
Bag bollerne 15 min ved 225 grader til de er luftige og sprøde.

Søndagstur...



Sidste gang vi var forbi var der 5. Idag var der en hel del flere..
De så nu ud til at have det ganske godt, men det så også ud til, at de måske bliver fodret af dem der bor langs havnen. Det håber jeg, for de har det ikke nemt i denne tid..
I formiddags tog vi en tur i Bilka-helvede og fik provianteret en masse, så nu bugner køleskabet af lækre sager, så vi er klar til ugen og et enkelt gæstebud..
Nu skal resten af vasketøjet kigges på og der skal bages boller til madpakken..

Søndag..

Jeg er bar ikke særligt god til at sove længe:)
Men skidt, jeg elsker også roen her om morgenen, hvor resten af huset sover og trafikken udenfor er begrænset..
Så er der ro til at vågne langsomt og planlægge dagens strabadser...
Igår blev rengøringen klaret, så idag er det kun vasketøjet der mangler.
De sidste par søndage har vi lavet en madplan for ugen og fået handlet ind. Det er dejligt nemt og overskueligt, for så skal der som regel kun lige hentes et par småting midt på ugen og ellers har vi det vi skal bruge... Hurra for søndagsåbent!
Er vejret til det, så tror jeg også at jeg vil lokke Kristian med på en god lang gåtur. Ikke ned at besøge ænderne som sidste uge, for de sidste dagens tøvejr har nok forvandlet trapperne til en ren fælde. Vi må hellere kigge ned til svanerne i fjorden i denne omgang...

lørdag den 27. februar 2010

Urtekrams Sandwich Spread...

Nu kan det hele jo ikke kun være Nutella-madder og efter en tur ind til byen her i formiddag var jeg blevet sulten.
Jeg har jo bestemt mig for at undersøge lidt af det vegetar-pålæg, der er på markedet og selv eksperimentere lidt med det, for jeg er ved at køre træt i de vanlige ting på madpakken.
Idag blev det Urtekrams "Sandwich spread" med tomat og urter.
Den fåes i 3 andre varianter, som vidst var "Rødbede og peberod", "Basilikum" og en mere jeg ikke helt kan huske. Vidst noget med karry måske?
Det er lavet af 100% vegetabilske produkter og består mest af solsikkekerner og tomatpure. Det smager super lækkert, men 30 kr er en lidt hamper pris for et lille glas.
Jeg tror sagtens man kan lave noget tilsvarende selv, da det bar er ligesom en tyk, fintblendet pesto. Det vil jeg hvertfald forsøge mig med når glasset er tomt:)
Jeg spiste det på rugbrød med en ½ advocado, karse og en drys groft salt..


Byturen blev ikke til nogle vilde indkøb: friske blomster, et par øreringe og en stak stearinlys fra Søstrene Grene. Nu skal der omplantes blomster, gøres lidt rent og ellers bar slappes af:)

Åh åh...

Kristian kom hjem igår med et stort glas Nutella...
Nu bliver jeg nød til at spise det....

fredag den 26. februar 2010

Fiskedeller..

Nem og hurtig mad!
Nu var det en pakke "Minnas fiskefars" der blev brugt idag, men jeg vil nu tusind gange hellere bruge fiskemandens hjemmehakkede istedet, for det er da en værre omgang klister!
Smagen er dog helt ok..
Jeg bagte dem i ovnen for nemhedens skyld, men jeg ved ikke om det var derfor de blev sån lidt gummi-agtige eller det var den ringe fars..

Fiskedeller(6-7 stk)
400 g fiskefars
1/4 rød peberfrugt, finthakket
½ bdt. persille, finthakket
2 tsk hakkede tomater i olie
salt, peber
lidt mel

Rør alle ingredienserne sammen til en jævn fars.
Form frikadeller og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dem ved 200 grader i 20-25 min.

EF: Endelig fredag...

Puuha... Godt der blev fredag, for det har været hårdt at komme igennem dagen idag.
Jeg er så slattent nu, at det er godt, at aftenens planer kun indbefatter soafen:)
Inden jeg tog hjem slæbte jeg mig dog i Kvickly X, for vi mangelede li et par småting og så var der tilbud på fiskefars. Så idag skal vi have fiskefrikadeller:)
Herhjemme er det Kristian der betaler størstedelen af den mad der indkøbes og sommetider synes han, at vores madbudget li er vel højt for os 2 og så en hund..
Hvis han nu købte AL maden, så ville han nok besvime:) For jeg er nok et luksusdyr og køber selv en del lækkerier som frossen frugt til min smoothie, specialiteter, økologisk dåsemad til Emma, lækkerier til madpakken, økologi osv...
Men det er en fair fordeling for mig, for det sjældent at Kristian vil have noget af det:)

Endeligt fredag...

Endeligt fredag...
Vi har ikke så mange planer i weekenden, hvertfald ingen udover de sædvanlige praktiske som indkøb, rengøring og tøjvask.
Det ustadige vejr gør ligesom også, at vi ikke orker lave en masse planer, for kommer der mere sne og mere is, så skal vi ikke ud at køre...
Kristian er stadig meget forkølet og er derfor et støjende bekendtskab om natten, så jeg glæder mig faktisk til bar at kunne sove imorgen, haha!
Mon ikke også jeg skal i køkkenet for at bage en smule, så der er til næste uges madpakker...
Hvad skal du lave i weekenden?

torsdag den 25. februar 2010

Hjælp til blogspot:)

Nu er der jo så mange kloge bloggere derude, som før har hjulpet mig med lidt tekniske vanskeligheder, så jeg håber, at der er bid igen idag:)

Jeg vil egentligt gerne have sån et opskrift indeks som Newyorkerbyheart har, for jeg synes det er meget mere overskueligt.
Umiddelbart ser det ud til, at hendes indeks er en anden blogspot.com-adresse, hvor hun så bar linker til opskriften på Newyorkerbyheart.
Men hvordan får jeg mit indeks til at se lige sådan ud?
Hver opskrift skal jo passe under den rigtige kategori, når der linkes mellem siderne.
Hvis I forstår hvad jeg mener:)
Jeg håber, at der er nogen der li kan give mig løsningen, for jeg synes det vil være noget mere overskueligt:)

Jeg tænker umiddelbart selv, at det vel kan laves som en blog, hvor jeg opretter de forskellige emner, som jeg nu ønsker som et indlæg.
Hver gang der så skal et nyt link ind, så må jeg skulle redigere det pågældende emne/indlæg og så sætte linket ind.
Men der må være en nemmere måde, for Newyorkerbyheart sorteres også alfabetisk- det kan selvf. være at hun selv sidder og staver sig igennem, det ville jo heller ikke tage alverdens tid....

Torsdag igen...

Torsdag igen igen...
Og så er der bar modbydeligt koldt, for heroppe nord på blæser der til- det ved jeg nemlig, fordi Emma vækkede mig 15 min før jeg sku op fordi hun sku tisse og så måtte vi jo ud:)
Igår aftes var jeg hjemme ved Kristina igen en tur, for vi sku li kigge på noget skolearbejde sammen.
Hurtigt mad klarede vi også ved at snuppe et par lækre bagels fra Nadias og en flødebolle til hver fra Summerbird- uh, den var god!
Den 8. marts venter endnu 4 ugers skoleophold, så det ser vi frem til:)
De korte dage er virkeligt bar et hit!
Jeg har også lige modtaget den bog vi skal bruge og uden de store forhåbninger til undervisningen, så ser det nu ud til at være nogle lidt mere spændende emner denne gang. Og mere relevante for mig..
Alle mine medstuderende startede i september 09. På mandag har jeg været i Brønderslev et år, så meget af det vi lærte sidst, er allerede noget jeg arbejdede med...
Torsdag skal bar overståes og forhåbenligt er der god kage, på trods af, at der er vinterferie:)

onsdag den 24. februar 2010

Pink Laptop Lunchbox...

Uha, faldt li over den her fine madkasse fra Laptop Lunchbox, som jeg meget gerne vil putte i tasken hver morgen:)
Madkassen er uden alle de der hormonforstyrrende stoffer som bisphenol A, phtalater, PVC og tungmetaller.
De små fine bøtter(hvoraf 2 er helt vandtætte) gør brug af stanniol og andet indpakning overflødig.
Madkassen er dog temmelig hamper i pris, 249 kroner koster den inkl. de 5 små bøtter, et sæt bestik i plastic og en bog fuld af inspiration til madpakken.
Min Hello Kitty madkasse har jo kun kostet 30 kr, haha:)
Den kommer vidst bar på ønskeseddelen, men er du blevet forelsket, så fåes den her.

tirsdag den 23. februar 2010

Grøntsagsmoussaka..

Idag har vi fået lækker moussaka kun med grøntsager..
Den smager super godt og Kristian overlevede, for han kunne få rester af farsbrødet fra igår:)
Jeg synes det smager super lækkert og jeg savner slet ikke kødet..
Selvom jeg reducerede kraftigt i portionen er der mad til et par dage endnu.
Gad vide om det kan fryses?
Planen er, at vi skal til at spise meget mere grønt, lidt mindre kød og lidt mere fisk, så må vi se om min stakkels kæreste overlever:)
Lige for tiden prøver jeg at undgå kød både morgen og frokost og det går fint- dog spiser jeg en del fiskepålæg.
I den nærmeste fremtid vil jeg få afprøvet lidt vegetarisk pålæg- både hjemmelavet og de produkter, som man efterhånden kan få i flere af de store supermarkeder.. Nå, det var lige et sidespring- tilbage til opskriften, som er fra "Gyldendals Store Slankekogebog" af Bente Nissen Lundsgaard.


Grøntsagsmoussaka(4-6 pers)
2-3 auberginer(600-700 g)
500 g kartofler
1 løg, hakket

2 fed hvidløg, presset
1 porrer i tynde ringe
4 stilke bladselleri, finthakket
1 dåse flåede, hakkede tomater
1 dl grøntsagsbouillon
1 dl rasp

100 g friskrevet parmesan
1 bdt. hakket persille
1 tsk oregano
salt, peber
1 portion bechamelsauce*

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Skær aubergineskiverne i tynde skiver.
Kog både kartofler og aubergine i rigeligt med letsaltet vand ca. 5 min.
Lad dem dryppe godt af i et dørslag.
Svits porrer, bladselleri, hvidløg og løg i lidt olie.
Tilsæt grøntsagsbouillon og dåsetomater og lad det simre 10 min.
Smag til med salt og peber.
Rør rasp, persille og halvdelen af parmesanen i.
Læg aubergine- og kartoffelskiver taglagt i et ildfast fad.
Kom grøntsagssaucen over og derefter bechamelsauven.
Drys med det sidste ost og bag moussaken i 45 min. ved 200 grader.

*Jeg lavede bar en bechamelsauce lidt på slum, men her kommer en opskrift fra samme kogebog- jeg tror min porion var lidt større..

2 spsk hvedemel
4 dl skummetmælk
15 g smør
salt, peber, muskatnød

Rør melet ud i den kolde mælk i en lille gryde.
Bring det i kog under omrøring .
Kom smørret i og kog saucen igennem ca. 5 min under omrøring.
Smag til med salt, peber og revet muskatnød.

Prinsessen på ærten..

Ja, eller bar Emma:)
Dagen igår foregik i nattøj uden ret meget aktivitet... Det var faktisk kun aftensmaden, der blev lavet herhjemme igår:) Sån nogle dage skal der også være plads til, nu hvor jeg fik en mere eller mindre ufrivillig fridag grundet sneen..
Idag skulle det være til at komme afsted, for der skulle ikke komme mere sne eller være så meget vind.. Jeg prøver hvertfald at bevaæge mig ud i det snedækkede landskab:)

mandag den 22. februar 2010

Italiensk farsbrød med soltørrede tomater, mozzarella og basilikum..



Kristian er vild med farsbrød i alle afskygninger, så idag hev jeg en opskrift frem, som vi måtte have afprøvet, nu hvor han er så frygteligt ramt af en ond forkølelse..
Farsbrødet er fra Magasinet Mad! nr. 06/2009 og smager skønt.
Vi fik kartoffelbåde og tomatsauce til. Aftenens grønne indslag blev lidt grøntsagsstave med en hurtigt fressing til..
En lækker aftensmad med masser af smag, som jeg sagtens kan finde på at lave igen. Kristians kræsne smagsløg var også begejstret, så jeg er sikker på at børn også kan li det:p

Italiensk farsbrød(4 pers)
Fars:
500 g hakket kalv eller oksekød
1 dl rasp
1 dl mælk
1 løg
2 fed hvidløg
2 tsk tørret basilikum
salt, peber

Fyld:
125 frisk mozzarella i tern
½ dl soltørrede tomater i olie
½ hakket persille
½ dl hakket basilikum
evt. 1 dl oliven uden sten

Rør ingredienserne til farsen sammen og lad den hvile i køleskabet 30 min.
Rul farsen ud til en stor firkant mellem 2 stykker bagepapir.
Kom fyldet på og rul farsen sammen som en roulade ved hjælp af bagepapiret- det er nemmere end det lyder.
Vip farsbrødet over i en ildfast fad, der er smurt godt med lidt olie.
Kom det i en 250 grader varm ovn i 15 min.
Skru ned på 170 grader og bag yderligere 30-40 min.

Sneproblemer igen...

Så er der allerede mandag igen....
Lige nu sidder jeg og gør op med mig selv, om jeg tør tage på arbejde..
Jeg tror det ikke..
Den offentlige trafik er kommet igang, men kører som vinden den blæser. Og når vi nu snakker om blæsevejr, så er vinden ret frisk heroppe, så mon ikke der fyger derude på bøhlandet mod Brønderslev...
Der kommer mere sne i formiddag og det er sikkert nok til, at det hele mere eller mindre går i stå igen...
Jeg er simpelthen så træt af det sne og al den besvær det hele tiden medfører. Jeg ville hellere bruge mine feriedage på at holde ferie, når jeg lyster, end når sneen diktere mig at gøre det...
Desuden er der jo vinterferie heroppe, så jeg tror ikke der er så mange på arbejde denne uge..
Ork!

søndag den 21. februar 2010

Sydlandsk tomatsuppe og Torta Al Testo...

Kristian bestemte menuen herhjemme idag og det måtte blive en dejlig varm tomatsuppe. Lige hvad vi trænger til med det kolde vejr, der endnu ikke har opdaget, at det altså er tid til forår!
Opskriften er fra Baronessens kogebog "Baronessen går i køkkenet".
Suppen er nem at lave, men sørg for at koge grøntsagerne godt og blende den grundigt, for ellers bliver den sån lidt grynet..
Suppen smager godt og kraftigt af tomat, mens bladsellerien lige giver lidt ekstra smag..
Der er til 3 meget sultne personer i den her portion, så der er lige en omgang til madpakken imorgen:)

Sydlandsk tomatsuppe:
2 spsk olivenolie
25 g smør
2 løg
2 gulerødder
1 stængel bladselleri
2 fed presset hvidløg
500 g tomater
1 dåse flåede, hakkede tomater
2 spsk tomatpure
2 spsk hakket frisk basilikum
6 dl kyllingefond(jeg brugte grøntsagsboullion)
salt, peber

Start med at komme tomaterne i kogende vand et øjeblik, så skindet bliver løst.
Flå tomaterne og fjern kernerne. Skær tomatkødet i tern.
Skræl gulerødder og løg.
Hak løg, gulerødder og bladselleri.
Varm olie og smør op i en stor gryde.
Svits løg, gulerødder og bladselleri i 2 min.
Tilsæt hvidløg og svits yderligere 2 min.
Tilsæt tomatkødet og dåsetomater og lad det simre i 15 min.
Tilaæt tomatpure, basilikum og boullion og lad det simre 10 min.
Smag til med salt og peber.
Blend suppen grundigt og server.


Brød skulle der også til.
På bagsiden af Il Fornaios poser med "Tipo 00" var der en opskrift på et pandebrød, som jeg synes lød spændende.
Brødet kunne godt have brugt mere parmesan, men det er svært at vurdere hvor meget "en håndful" er, så jeg brugte 1 dl.
Det smager rigtig godt og får en dejlig sprød skorpe. Spis det mens det er varmt, ellers bliver det lidt kedeligt.

"Torta Al Testo"
250 g "Tipo 00" hvedemel
2 æg
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
½ dl vand
1-1½ dl friskrevet parmesan

Bland alle ingredienserne sammen og ælt til en smidig dej.
Rul dejen ud, så den passer til en stor pande.
Varmn en stor pande (gerne støbejern) op med en lille smule olivenolie.
Kom brødet på og bag det 15 min på hver side ved svag varme.

Sne og solskin..

Selvom jeg kun drak en 3-4 genstande i løbet af dagen igår og ellers drak vand for resten, så har jeg det som om jeg har tømmermænd idag. Det er nok nærmere fordi jeg kom så sent i seng, at min krop protestere...
Køleskabet herhjemme var lidt tomt, så vi bestemte os for at trave en tur ud til Fakta for at proviantere til ugen og få lidt frisk luft..
Fuglene har det lidt hårdt i denne kolde tid, så vi havde et stykke rugbrød og et tørt flute, som vi lige ville byde dem på. Turen ned i den gamle Kridtgrav var noget af en ufordring, men ned kom vi. Jeg behøver nok ikke sige, at vi blev populære da vi åbnede for posen med brød:)
Jeg synes nu lige, at mågerne var lige lovligt pågående og frække, men de små ænder fik da vidst også lidt af dagens gilde..
Resten af dagen skal gå med afslapning. Emma er startet, for hun var hos farmor og farfar igår, så hun er kælet halvt ihjel:)
Jeg slipper dog ikke lige for vasketøjet og støvsugeren må jeg nok også hellere lufte, men så er det også det!

Vinterbryllup

Jeg fik ikke rigtig taget nogle billeder igår, for der var så rigeligt med kameraer, så al den blitz blev jeg hurtigt mættet af. Men alligevel får i lige et billede af min yndige mor:)

Sneen lagde lidt en dæmper på fornøjelsen, for jeg brugte utroligt lang tid på at være bekymret! Vi nåede lige vielsen i kirken, for bruden var heldigvis også forsinket.
Kristian var ret syg og dårlig, så han ville bar hjem. Vi kørte lige efter midnat og kom heldigvis hjem i et helt stykke, men det var da ikke en særligt sjov køretur!
Bruden havde ønsket sig et vinter-bryllup og det må man sige hun fik! Alle gæster nåede frem trods vejret, men der blev bestilt en del ekstra overnatninger, for mange ville ikke ud i sneen igen..

Bruden var rigtig yndig i en rigtig flot og lidt anderledes brudekjole og tog snevejret i stiv arm, selvom der måtte skiftes til gummistøvler flere gange i løbet af dagen:)
Brylluppet blev holdt på det smukke Dronninglund Slot og var bare rigtig gennemført.

Menu:
Legeret kørvelsuppe med kammuslinger og jomfruhummer i filokurv
***
Basilikumsorbet
***
Rosastegt krondyrfilet anrettet på brødcroutons med vagtelbryst i savoykål. Hertil sauterede rosenkål og mandler, tomat med blomkålspure og bacon, karamelisserede pigeonæbler med skovbær, morkelsauce samt små kartofler vendt i urter, vineddike og cremefraiche
***
Kanel- orangefragilite serveret med passionsorbet i mandelkurv, vanilleparfait med hindbær samt fintskåret frugt.
Til damerne blev der skænket en lækker rød champagne og til herrene en stærk spiritus, som jeg aldrig fandt ud af hvad var.

Maden var utroligt lækker, der var masser af det og der blev hurtigt fyldt op i glassene.
Ved vores bord var brødkurven flittig tømt, for der hørte noget rigtig lækkert brød med til alle retterne.
Så alt i alt en rigtig dejlig oplevelse, selvom det var lidt hårdt at være afsted i 12 timer...

lørdag den 20. februar 2010

Bryllup og snevejr..

Dagens største udfordring bliver hvertfald, at se om vi kan få gravet bilen ud, for her er bar kommet meget sne... Og der sner stadig en del... Ellers ved jeg ikke lige hvad vi gør..
Vi skal hele den lange vej til vielse i smukke Sæby Kirke og derefter tilbage til fest på Dronninglund Slot, så der kommer til at blive brugt en del timer i bil..
Godt Kristian skal med selvom han er temmeligt sløj, for jeg har hvertfald ikke nerver til at køre så lang på de glatte veje helt alene.
Igår fik jeg mig virkeligt en lærestreg med ikke at køre bil i snevejr!
Formiddagen kommer til at gå med at grave sne og komme i tøjet.
Til receptionen skal jeg bar have almindeligt pænt tøj på og så skifter jeg til kjole inden middagen. Det korte hår kræver heller ikke det vilde, så det sku være til at overskue..
Men nøj hvor er jeg skide træt af den sne..
Dianna bor i Dronninglund, så jeg har aftalt med hende, at vi kan køre hjem til dem at sove, hvis der sner i nat når vi skal hjem. Snevejr og mørke er ikke li så heldig en coctail..

fredag den 19. februar 2010

Noget af en køretur..

Puuuha, jeg har været ude på noget af en køretur her til eftermiddag!
Skulle hente Kristian i lufthavnen og da vejene ikke havde set så slemme ud, da jeg kom hjem med bus, tænkte jeg at den lille køretur nok skulle være til at klare.
Jeg fortrød virkeligt, at jeg havde sat mig ud i bilen, der er så glat og ligger så meget sne, det føltes som bilen skøjtede!
Oveni, så havde vi ik li fået købt en bryllupsgave og det sku vi så på vejen hjem- det viser bar, hvor godt det er at planlægge alting i god tid. Hver gang jeg ikke gør bliver det enormt upraktisk og fortravlet...
Bryllupsgaven til imorgen er nu i hus, men det er en syg Kristian også. Og en snestorm uden for, der kan komme til at besværliggøre det hele imorgen temmeligt meget..
Men nu ingen grund til at tage sorgerne alt for meget på forskud, så vi vil bar nyde en aften inde i varmen med X-factor og røde bøffer, så må vi se hvordan tingene ser ud imorgen..

Fredag...

Den ventede snestorm er vidst ikke så vild, som der blev annonceret..
Jeg har godt nok bilen idag, men mon ikke der fyger ude på de åbne områder, så jeg tror jeg lader den stå og tager bussen..
Så må vi se om jeg tør bevæge med ud efter Kristian i lufthavnen i eftermiddag...
Jeg er ved at være noget træt af al den sne, for jeg går bar i min egen lille bobbel og drømmer om forår og planlægger i kolonihaven, men det harmornere altså ikke så godt med al den sne!
Der er heldigvis fredag idag og weekenden lurer li om hjørnet, det er til at holde til. Nu håber vi så bar at vejret arter sig, for det er imorgen vi skal til bryllup...

torsdag den 18. februar 2010

Hygge...

Snestormen har endnu engang ramt Nordjylland, så jeg flygtede hjem i varmen en times tid før arbejdsdagen var slut, for jeg gad ikke sne inde i Brønderslev:)
Hjemme var mine lækre Monkeys kommet og de passede perfekt ind i aftenens tema: sofahygge:)
Kristian har taget flyveren til Kbh. for at se fodbold, så Emma og mig er alene hjemme. Jeg har taget et laaangt bad, iført mig nattøj og ansigtsmaske og smidt mig i sofaen med Emma og en dyne. Nu vil vi se tøsefjernsyn, tænde stearinlys og spise rester fra igår.
Perfekt aften:)

100

Det er jo så vildt! Da jeg står op idag står der "100 faste læsere"!
100 mennesker, der har lyst til at følge mig i hverdagen, det er så fedt...
Desværre får jeg ikke 100 kommentarer til mine indlæg, men jeg håber da at flere har lyst til at smide en kommentar engang imellem og dele deres tanker med mig:)
De fleste af mine læsere er dejlige damer, men jeg kan også se, at der har sneget sig et par mænd ind imellem- dejligt at de også har lyst til at læse med i mit til tider noget tøsede univers:)
938 indlæg er det blevet til, siden jeg startede bloggen i december 2008, så meget havde jeg slet ikke forventet at det skulle blive.
Bloggeriet har virkeligt grebet mig og det er sjældent, at jeg ikke har noget jeg li har lyst til at skrive ned..
Bloggeriet har en svær balance og selvom jeg egentligt gerne ville skrive lidt mere personligt og privat, så har jeg valgt at begrænse det, idet at jeg har valgt at sætte mit navn og billede på bloggen...
Alligevel, så er bloggen en dejlig dagbog for mig, som jeg hvertfald ikke vil undvære!
Tak til alle jer der læser med:)

onsdag den 17. februar 2010

Dejligt besøg..

Her til aften har jeg haft besøg af Kristina, som jeg går i klasse med, når jeg nu er på skole. Vi trængte lige til at stikke hovederne sammen, så jeg lavede en omgang af Baronessens kyllingelasange og så snakkede vi derud af i et par timer..
Det er dejligt at have besøg i hverdagene og li få snakket, for skal alt ske i weekenderne bliver tiden ofte knap. På sån en hverdagsaften er det helt legalt at servere nem mad, snakke et par timer og så skilles tidligt, så alle kan passe deres sengetider.. Nå ja, og så lige se et afsnit af de frygtelige unge mødre:)

Forårs-drømme...

Isabellas skyder godt nok gang i forårsdrømmene, selvom der er lovet snevejr igen igen..
Kolonihaven er helt gemt bag sne og vi kan slet ikke komme derind, for lågen er frosset helt fast.. Jeg glæder mig til sommer!
Nu må vejret altså gerne snart blive, så vi kan komme derud igen..
Imens bruges tiden til lidt planlægning, drømmeri og surfen efter inspiration.
Min største drøm for i år er en lille køkkenhave og et drivhus...
I Netto idag var der frø til sølle 2 og 5 kr, så jeg snuppede et par stykker.
Gulerodsmixet fandt jeg i Plantorama i søndags sammen med søde Lotte..
Får jeg mit drivhus, så skal det fyldes med spændende tomater og agurker.
Aubergine og meloner kunne jeg også godt tænke mig at prøve..
Køkkenhaven skal have gulerødder, salat, ærter, jordbær og måske lidt kartofler, helt afhængig af hvor stort det bliver. Squash og pyntegræskar skal der også være plads til, men de får nok et bed for dem selv, for de gror udover det hele hvis chancen byder sig..
Bedene omkring terassen skal fyldes med duftende og farvestrålende blomster og et par krydderurter imellem.
Klematis og klatreroser skal også sættes igang..
Nu må vi se, der er meget der skal laves før jeg kan begynde på alt det sjove.
Bede skal fjernes, nye bede anlægges, der skal være økonomi til drivhus, der skal hentes jord, køres på genbrugspladsen mange gange, fældes et træ og nogle buske og mange andre ting...

tirsdag den 16. februar 2010

Frisag....

Emma klarede frisag hos dyrelægen idag- heldigvis!
Jeg tog hjem kl. 11, for der var hun begyndt med blodig diarre og så måtte vi til Dronninglund til vores dyrelæge..
Et par indsprøjtninger og et helt pille-arsenal rigere er vi nu landet hjemme i sofaen og Emma har det allerede meget bedre. Hvertfald er kvalmen forduftet, for min frikadellemad er igen blevet interessant..
Puuha... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre når hun ikke er her mere! Jeg elsker den lille rotte, selvom hun både er irriterende og stædig!

Natteroderi...

Hmm... Jeg ved ikke hvad der er med hende Emma de her dage. Hun virker lidt slatten og igen i nat har hun vækket os..
Denne gang fordi hun har kastet op flere gange- bagefter bliver hun så ked af det at hun vil op i sengen. Kan ikke finde ud af om det er reelt nok, eller om hun bar prøver st snyde sig til lidt melidenhed:)
Nu må vi se om hun ikke kvikker lidt op i løbet af dagen. I aften kan hun få lidt ris og kylling, det plejer at klare de fleste maveonder hos hende..

Idag byder på en del møder, men de skal nok føles lidt lange, for jeg er temmeligt træt idag. Når jeg kommer hjem kan jeg bar ta en halv time på sofaen, så liver jeg nok op igen..
Aftensmaden er super nem idag: Risengrød!

mandag den 15. februar 2010

Der var engang...

... et par af mormors de hjemmestrikkede i en størrelse 38... Så mødte de en kogevask... Og en tørretumbler...
Og så var det slut!
Hmm, skal vidst være lidt mere grundig næste gang der sorteres vasketøj herhjemme, for nu er der ikke sokker til meget andet end en storetå!

Frisørbesøget var som vanligt en fornøjelse og jeg er blevet li lidt kortere ligesom de sidste par gange. Så er håret hvertfald klar til brylluppet lørdag. Må nok også hellere besøge den lokale sol en af dagene, så mine vinterblege ben ikke skræmmer alle gæsterne:)

Det var den weekend...

Puha, weekenden er godt nok bar gået stærkt!
Heldigvis er den mest gået med gode og hyggelige ting, så mon ikke det går...
Jeg ku bar godt li ha sovet en time mere. Måske kun fordi, at Emma vækkede mig kl. 02.30, for nu sku hun bar ud. Så måtte vi ud i kulden en tur- det var ikke nogen fornøjelse!
Idag skal håret ordnes og det trænger virkeligt, men vores søde frisør har været i Thailand, så vi har måtte vente på hendes hjemkomst..
Jeg håber, at der er stille på arbejde idag, for tror der går lidt inden jeg kommer i omdrejninger idag:)

søndag den 14. februar 2010

Citrontærte med marengs...

Lidt kage skulle der også til dagens søde gæster, men den blev li lovlig syrlig efter min smag.
En anden gang vil jeg spare på citronsaft- og skal.
Den grove og sprødebund smagte godt med det søde og sure fyld, men mørdej er altså træls at arbejde med. Smagen fejler dog ingen ting:)
Husk at brug økologiske citroner, hvis du laver denne tærte, så sprøjtegifterne fra skallen ikke ender i tærten.
Opskriften er fra MAD! nr 2/2010

Citrontærte med marengs:
Tærtebund:

50 g grahamsmel
125 g hvedemel
1 knsp salt
1 spsk sukker
75 g koldt smør
3 spsk mælk

Citroncreme:
fintrevet skal af 2 citroner
saft af 2 citroner
1½ spsk hvedemel
1 dl mælk
3 hele æg
3 æggeblommer
50 g smør

Marengs:
3 æggehvider
150g sukker
1 tsk citronsaft

Tærtebund: Bland grahamsmel, hvedemel, salt og sukker i en skål.
Skær det kolde smør i tynde skiver og smuldr det ned i melet.
Tilsæt melog saml hurtigt dejen.
Klap dejen til en flad cirkel, pak den i husholdningsfilm og lad den hvile på køl ½ time.
Rul den kolde dej ud på et meldrysset bord og kom den i et smurt tærtefad.
Ret den til, så den passer formen og prik den grundigt med en gaffel.
Bages 20 min ved 200 grader.
Lad tærten afkøle.
Citroncreme: Pisk citronsaft, citronskal, hvedemel, mælk, æg og æggeblommer sammen i en gryde.
Kog cremen godt igennem under omrøring, så den bliver tyk- pas på, det går stærkt!
Skær smørret i små tern og pisk det i cremen.
Hæld cremen i den afkølede tærtebund og lad den køle af i køleskabet.
Marengs: Pisk æggehviderne skummende med en elspisker.
Tilsæt 4 spsk af sukkeret og citronsaft og pisk, til æggehviderne er helt stive.
Vend resten af sukkeret i med en ske og kom det i en sprøjtepose med en stor stjernetylle.
Sprøjt marengsen ud på den afkølede tærte.
Bages ved 225 grader varmluft i 5-10 min, til marengsen er gyldenbrun.

Valnøddebrød med øl og honning...

Når Lotte og Carsten kommer, så tør jeg godt eksperimentere lidt med nye opskrifter, så idag bagte jeg også de her meget lækre brød, som jeg helt sikkert vil bage igen.
Opskriften er fra Mad! nr. 2/2010.
Brødet er fuld af smag og meget luftigt, så bag det endeligt.
Vi fik tunmousse, æg, kyllingelår og frikadeller efter Kristians ønske, så der er lækre rester til ugens madpakke, for vi ku alligevel ikke spise så meget mad..

Valnøddebrød med øl og honning(2 stk)
1 flaske Carls Porter eller hvidtøl
2½ dl lunkent vand
25 g gær
1 spsk honning
2 tsk salt
1½ spsk smagsneutral olie
1 spsk friskpresset citronsaft
100 g hakkede valnødder
100 g speltflager
ca. 700 g hvedemel- gerne tipo 00.

Bland vand og øl og rør gæren ud heri.
Tilsæt honning, salt, citronsaft, olie og valnødder.
Tilsæt speltflager og rør melet i lidt af gangen, til dejen er tung, men stadig klistret.
Den skal ikke kunne æltes med fingrene, men heller ikke være flydende.
Rør den rigtig godt igennem.
Lad dejen hvile tildækket 1-2 timer et lunt sted.
Vip dejen ud på et meldrysset bord- den skal ikke æltes.
Når dejen har lagt sig deles den i 2 med en skarp kniv og formes skødeløst til et brød, uden at der æltes.
Læg brødene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve lunt og tildækket ½ time.
Bag bollerne ved 200 grader varmluft i ca. 25-30 min.

Tip: Dejen kan skæres ud til ca. 15 boller i stedet, som så skal bage ca. 15-20 min.
Bollerne skal heller heller ikke æltes.

Hjemmebagt rugbrød med surdej...


Nu begynder det at ligne noget!
Rugbrødet jeg bagte igår ser ud til at blive nogenlunde. Det er hvertfald spiseligt denne gang:)
Måske det er lidt klægt inden i, men det var heller ikke helt afkølet da jeg skar af et igår.
Gæsterne idag må være med til at bedømme:)
Opskriften er fra
Den Grønne Piges blog, hvor der er mange spændende opskrifter.

Hjemmebagt rugbrød med surdej:
Dag 1:
300 g surdej*
½ maltøl(jeg brugte alm. øl + 2 spsk malt)
1½ spsk salt
2 spsk honning
600 g rugmel
350 g knækket rug(jeg brugte knækket hvede)
1 kold vand

Dag 2:
½ øl(resten fra dag 1)
400 g knækket rug(jeg brugte knækket hvede)
250 g blandede nødder og kerner(jeg brugte hasselnødder, sesam, hørfrø og solsikkefrø)

Dag 1: Det hele blandes sammen i en meget stor skål og røres godt sammen.
Det får konsistens som en tynd grød.
Pak dejen godt ind og lad den stå ved stuetemperatur til næste dag.

Dag 2: Rør alle ingredienserne i dejen.
Tag 300 g surdej fra til næste bagning- det kan holde sig 3 uger i køleskabet.
Dejen hældes på 2 forme og overdækkes.
Lad dem efterhæve 4-6 timer i stuetemperatur.
Bag brødene ved 160 grader(varmluft) i 1½ time- bruger du alm. ovn skal det være ved 180 grader. Lad brødene køle af i formene med et vådt viskestykke over- det forhindre skorpen i at blive alt for hård...

*Surdej kan købes i helsekostforretninger.
Vil du hellere lave den selv, ligesom jeg gjorde kommer min opskrift her:

Surdej:
15 g gær
2 dl surmælksprodukt(kærnemælk, yoghurt naturel)
150 g mel(til rugbrød bruger jeg rugmel eller fuldkornshvedemel)
½ spsk salt

Rør gæren ud i surmælksproduktet.
Rør mel og salt i til en tynd dej.
Dæk det til og lad stå i stuetemperatur 3-4 dage. Rør evt. i det et par gange.
Den skal komme til at lugte syrligt
.

lørdag den 13. februar 2010

Sloppy Joe...

En"Sloppy Joe" som man fik den på ynglings-cafeen i min gymnasietid: burgerbolle, chili con carne, ost og kethup:)
Vores bestod af en rest chili con carne fra fryseren, hjemmebagte boller, fuldfed ost, kethup og dertil salat, tomat, syltede agurker og lidt løg. Nem aftensmad, der smager så skønt..

Feminin...

Så er jeg kommet hjem fra en dejlig omgang ansigtsbehanling og massage af hænder og fødder.
Ansigtsbehandlingen var meget skønnere idag, men der var nok heller ikke så meget at ordne denne gang.
Behandlingen af mine hænder er jeg dog ikke særligt tilfreds med, for min negle er klippet så langt ned, at det faktisk nærmere ser ud som jeg bider negle...
De er rigtig søde og grundige i Feminin, men jeg tror ikke det bliver et sted jeg kommer til at ligge en masse penge i fremtiden. Butikken har heller ikke særligt gode forhold, da den er meget lille og så er den bar delt op af nogle forhæng, så når døren åbnes mærkes det tydeligt inde i den første kabine hvor jeg har været begge gange..

Jeg fik handlet det sidste til vores gæstebud imorgen og hentet ost på torvet, så nu skal der gang i rengøringen herhjemme. Solens stråler gør det sørme meget tydeligt, at der trænger:)
Men først vil jeg li så lidt karse, for sån et brev frø fandt jeg nemlig i gemmerne den anden dag:)

Lørdagsplaner...

Vi har jo endnu en smartbox der er ved at udløbe, så idag skal jeg ind og have ordnet hænder og fødder....
Der er vidst også noget ansigtsbehandling med deri, men det springer jeg li over, for min hud er først ved at komme sig over sidste gang!
Bagefter smutter jeg nok li forbi torvet og ser om ostemanden er der, for det er længe siden vi har haft et ordenligt stykke ost herhjemme..
Ellers skal jeg vidst bar li hjem til en omgang rengøring, for imorgen kommer der gæster:)
Jeg skulle egentligt ha været til noget fødselsdag i aften, men det er blevet aflyst. Så jeg skal nok bar slappe af i aften og nyde, at det er weekend:)
Hvad skal I lave idag?

fredag den 12. februar 2010

Weekend-start...

Fredag eftermiddag var egentligt dømt til sofa-nydning, men da jeg kom hjem skulle jeg li have rørt noget mere i mit rugbrødsforsøg nr. 100. Og så blev jeg så irriteret da jeg åbnede mit skab og mødte det sædvanlige syn af totalt kaos.
Ja, så måtte jeg jo li rydde det op og de samme med nabo-skabet, der også er kronisk rodet..
De mange millioner i Lotto næste onsdag må jeg hellere vinde, for jeg skal ha et større køkken! Ind til da må jeg nok bar rydde op lidt oftere!
Rugmel var der pludseligt 2 poser af, men samtidig var beholdningen af solsikkekerner kritisk, så det er hvad man får ud af rod...

Jeg har vidst slet ikke vist de her smarte magnetiske bokse som jeg købte i Netto for noget tid siden.
De hænger på siden af køleskabet og skulle kunne bære 1½ kg- det tvivler jeg nu på, men kvaliteten er ganske fin til de 39 kr de kostede pr. stk.
Meningen var egentligt at der sku blomster deri, men lige nu fungere de vidst bar mest som ekstra opbevaring. Nu må vi se om der nogensinde kommer blomster i dem:)

Fredag...

Vandaerobic kom vi ikke til igår, da Diannas hunde ikke kunne blive passet alligevel..
Måske det var godt nok, for jeg var SÅ træt da jeg kom hjem igår...
I stedet smuttede Kristian og mig i Kvickly X og fik provianteret det meste til weekenden og starten af næste uge...
Jeg elsker vores Kvickly X. Den er lækker, de har så mange spændende ting, masser af økologi og gode tilbud. Havde jeg råd, så handlede jeg nærmest kun der og måske i Føtex, men med vores økonomi er det Netto, som vi som regel handler i..
Nu er der fyldt godt op i skabene og så er der kun li en lille tur på torvet imorgen, så er vi klar til weekend, gæster og en travl uge...
Når jeg kommer hjem idag, så tror jeg at weekenden skal startes med en eftermiddagslur på sofaen, haha:)

torsdag den 11. februar 2010

Sofie Maria- smoothie

Åh ha, torsdag.. Laaang dag på arbejde. Og jeg ved hvad dagen primært byder på: oprydning i papirssager og arkivering(i Rådhuset mega uhyggelige kælder).
Men når det er gjort, så bliver der så dejligt ordenligt på min plads og jeg elsker orden. Rod er ikke noget for mig...
I aften ville jeg normalt bar komme hjem, spise en rugbrød og smide mig halvdød på sofaen, men i aften skal Dianna med hjem. For vi skal i svømmehal. Til vandaroebic. Det er jeg noget spændt på, men viser det sig nu at være sjovt, så er planen vidst, at vi skal afsted hvertfald en gang om ugen. Nu må vi se!

Morgenmaden igår var en smoothie, som jeg havde fået opskriften på af Sofie Maria, men med lidt justeringer, så det li passede til mit køleskabsindhold.
Den er dejligt frisk og syrlig pga passionsfrugterne, det var rigtig lækkert.

Sofie Marias Smoothie:
100 g jordbær
100 g mango
100 g banan
1 æble i tern
2 passionsfrugter
lidt vand

Kom alle frugterne i blenderglasset og skrab kernerne ud af passionsfrugterne. Vroom vroom og så er der lækker smoothie, som jeg igen spiste med lidt muesli på.

Idag har morgenmaden bar bestået af havregrød med kanel og æble, for jeg havde li lyst til en omgang grød.

onsdag den 10. februar 2010

Tøsehygge...

En aften med snak over lidt god mad og lune fastelavnsboller sammen med de 3 andre piger er altid hyggeligt..
Emner som mænd der roder, jalouxi, det nye H&M-katalog, støvsugere, Lises flotte blomster og de sidst læste bøger er blevet vendt, så nu kan verden klarer sig lidt igen:)
Nu er jeg også ret træt, men jeg blir li nød til at grine færdig til aftenens afsnit af "Dagens mand" inden sengen kalder. Der er jo lang dag imorgen...

Smoothie med advocado..

Zzzzz... Ku godt li ha sovet en time mere idag, bar en lille en:)
Da jeg stod og skulle med bussen igår sammen med en anden pige ligesom jeg plejer, så kører den bar li forbi! Vi havde begge stillet os ud til vejen og med vores buskort i hånden, ligesom man plejer her i Nørresundby hvis man li vil vise bussemanden at den er god nok, at man vil med ham. Hold fast hvor blev jeg tvær og NT har da også fået en lille hilsen fra mig...
Heldigvis kunne jeg nå en bybus, der kørte til banegården, så jeg kunne komme med toget..


Madklubben "åbner" igen i aften, for nu er resten af deltagerne færdige med eksamen. Så jeg glæder mig til en hyggelig aften sammen med Lise og de andre piger.



Hos Charlotte, som er en dansk model, fandt jeg en spændede opskrift på smoothie som jeg måtte prøve igår. Udover at blende frugt og grønt tilsætter hun hendes smoothie en halv advocado, som virkeligt gør den lægger og cremet! Grøntsagerne undlod jeg, men advocado er nu en fast bestanddel i min smoothie.
Samtidig drikker hun ikke sin smoothie, men spiser den sammen med frugt og müesli, hvilket også er rigtig lækkert og mætter lidt bedre.
Jeg brugte bar et stort glas frugt fra pose. Posen indeholder melon, annanas, jordbær, vindruer, fersken osv.


Smoothie med advocado:
1 stort glas frugt
½ advocado
½ banan
lidt rismælk
hjemmelavet muesli


Blend frugt, advocado og banan sammen med en smule mælk.
Hæld det i en dyb tallerken og spis det med mûesli og lidt frugt- jeg kom en passionfrugt på. Lækkert!

tirsdag den 9. februar 2010

Hit med dem!

En hård duel har udspillet sig herhjemme: hvem skal ha flest ostepops:)

Gunnars torsk i fad a´ la rødspætte:)

Jeg er vild med Minna og Gunnar fra reklamerne for "2 gange om ugen":)
Desværre er jeg ikke så vild med torsk, men rødspætte kan gøre det i stedet.
Kristian kunne hvertfald ikke li det og fandt 2 mikroskopiske ben(han leder efter dem). Så var han færdig med at spise!
Jeg synes det smagte rigtig lækkert og det var dejligt nemt at lave.
Fisk er bar så frygteligt dyr, men jeg vil alligevel prøve på, at vi får lidt mere fisk til aftensmad i fremtiden. Jeg spiser tun, torskerogn og makrel i tomat et par gange om ugen, men lidt varitation må der gerne være.. Så må vi se om Kristian ender over på den lokale kinesergrill:)

Gunnars torsk i fad a´la rødspætte(2 pers)
2-3 store fiskefiletter(300 g)
1 stor porrer
1 æble
2 fed hvidløg
1 laubærblad
1 ds tomater
½ dl fløde
1½ tsk maizena
salt, peber, citronsaft, oregano

Tilbehør
Bulgur
citron

Skær æblet i tern, porren i tynde ringe og pres hvidløget.
Svits det i en smule olie, men uden det tager farve.
Tilsæt krydderier, laubærblad og tomater.
Lad småkoge 2-3 min.
Rør maizenaen ud i fløden og hæld det i retten.
Lad simre med et par min.
Hæld grøntsagerne i et ildfast fad og læg fiskefiletterne ovenpå.
Dryp med citronsaft, salt og peber.
Bages ved 200 grader i 10 min.

Jordbærdrøm....

Åh ha, det er altså lidt hårdt at komme op om morgenen de her dage...
Heldigvis er det begyndt at være lysere om eftermiddagen, det er noget ved. Når der er mørkt kl. 16 føles det jo nærmest som om der er nat kl. 20.00!

For at få lidt varitation i mine smoothies prøvede jeg igår en "jordbærdrøm".
Opskriften er med i den kasse med udskåret frugt jeg har købt i Kvickly, så det bar er nemt at gå til.
Efter min smag var den alt for tynd og den smagte mest af blåbær, så jeg er ikke så imponeret. Måske i er?

Jordbærdrøm:
200 g frossen jordbær
100 g frossen banan
100 g frossen blåbær
2-3 dl ufiltreret æblejuice

Det hele kommes i blenderen og vroom vroom- så er der smoothie:)
Jeg kom lidt kokos på toppen, bar for at pynte og gi lidt smag.

Idag var det meningen at jeg skulle prøve den Sofie Maria gav mig opskriften på for noget tid siden, men jeg kan simpelthen ikke finde den!
Så jeg har fundet en anden som jeg vil forsøge mig med idag...

mandag den 8. februar 2010

Thaisuppe med kylling..

"Funky Hverdagsmad" af Charlotte Guéniau og Carsten Kyster er en dejligt farvestrålende bog med mange spændende opskrifter.
Idag har vi fået dejlig krydret suppe med kylling og gul karrypasta, som rigtig varmer.
Da der ikke rigtig er nogle grøntsager i suppen udover forårsløg og thaiskalotteløg(som jeg ikke kunne opdrive) valgte jeg at svitse hvad der nu fandtes i grøntsagskuffen: porrer, forårsløg, rød peberfrugt, sugarsnaps, gulerødder og hvidløg.. Det gav en lækker sprød topping sammen med peanuts.
Generelt lavede jeg en hel del ændringer, men her kommer den som jeg fik den lavet:

Thaisuppe med kylling(2-3 pers)
1 ds. kokosmælk(400 ml)
3-4 dl god hønseboullion
300 g kyllingebryst i strimler
1½ spsk sukker
1 spsk soja
1 spsk fishsauce
1½ spsk gul karrypasta
saften af ½ lime

Tilbehør:
Nudler
Lynstegte gøntsager
Peanuts

Kom kokosmælken i en gryde og varm den op.
Tilsæt karrypastaen og lad den koge med 2-3 min.
Kom kylling og halvdelen af boullion ved og kog op.
Tilsæt sukker, sojasauce og fishsauce og lad det småkoge ved lav varme i ca. 30 min.
Hvis suppen bliver for tynd spædes op med lidt boullion.
Når kyllingen er mør og gennemstegt serveres suppen med nudler, grøntsager på toppen og lidt peanuts.