Viser opslag med etiketten Bolig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bolig. Vis alle opslag

søndag den 8. februar 2015

Soveværelsesdrømmerier...

Kelimpude ¤ By Garma Poster ¤ H&M Home duftlys ¤ Ikea tøjstativ ¤ Tykt tæppe fra Ellos ¤ Skjalm P urtepotter i messing ¤ H&M Home sengetøj i sart rosa ¤ H&M Home bakke i guld ¤ Puf i skind fra House Doctor ¤ Kelimpude

Når vi når til den her tid af året får jeg altid lyst til at lave en masse om herhjemme. Lige nu er det især vores soveværelse jeg drømmer om at give en mindre makeover, for det er temmelig forsømt og kedeligt- og det har det været nærmest alt den tid vi har boet her!
Det er heldigvis gratis at drømme, for lige nu er der ikke penge til en masse nyt, for vi har lige haft 2 sprungne vandrør og en vinduesviskermotor der stod af på Fiat'en. Typisk ikke?!
Tæppet og især puffen er en ret store udskrivninger, mens de andre ting er lidt mindre kostbare, så måske der kan flytte lidt ind alligevel...
Jeg ønsker mig især tæppet og de to kelim puder. Det vil passe såååå godt sammen med sengen og de andre småting i soveværelset. Jeg ville allerhelst have et kelim rosentæppe som nr. 7. her, men det er jeg sikker på at Kristian synes er alt for fimset, så jeg må nok nøjes med nogle puder, haha..

tirsdag den 19. august 2014

Clean Home

Efter jeg fik min første parfume fra Clean har jeg nærmest ikke brugt andet og måtte anskaffe mig 2 mere. De er bare de bedste dufte!
Især "Skin" er min favorit, men jeg er også blevet glad for den nyeste "Cool Cotton", så jeg skifter lidt imellem de to.
Clean kommer snart med en serie til hjemmet med de velkendte dufte "Skin", "Rain", "Fresh Laundry" og "Warm Cotton" som duftlys, duftpinde og en spray til møbler og tæpper.
Jeg ville elske et duftlys til stuen og nogle duftpinde til soveværelset, men jeg mener at jeg har set at det ikke ligefrem er helt billigt, vidst mellem 275 og 350 kr. På SU er det lige dyrt nok for et duftlys, men derfor har man vel lov til at ønske sig det alligevel :)

torsdag den 7. august 2014

For en 20'er kan man købe...


Lyserøde, lilla og vinrøde farver er blandt mine absolut favoritter, så en hel mark med skønheder i denne farve er som at være barn i en slikbutik.
Gul er normalt på meget-lidt-yndlingslisten, men jeg elsker solsikker, så lidt måtte med hjem:)


.. en stor og smuk buket georginer.
Ude på Halsvej møder man et skilt med dette fine tilbud og lidt nede af vejen ligger en gammel rød lade og en fin mark med geoginer. Mønter smides i den gamle kagedåse og så lånes der en saks fra bunken. Ja, og så er det bare at klippe løs :)
Den ældre herre der står bag dette fine tilbud gav os også lov til at klippe af hans fine solsikker, så jeg fik en rigtig fin og sommerlig buket, der er fordelt i flere vaser rundt om i huset.
Friske blomster i hjemmet er et must for mig og jeg har altid minimum en buket stående, men det er første gang jeg har været til blomster-selvpluk :) Håber jeg lige kan nå en omgang mere:)

lørdag den 2. august 2014

Musthave til sommerens havefester...

 De her drinks-dispensere er meget amerikanske, men hvor fine er de ikke lige til en lille havefest eller bare i køleskabet til hjemmelavet iste, vand med citron eller hvad man nu kan finde på.
Imerco har den her til 249 kr. i deres nye tilbudsavis. Jeg må vidst afsted :)
Bare ærgerligt at de tilhørende glas er med hank, for jeg ville ellers gerne have haft rigtige Mason Jars med dertil:)

mandag den 28. juli 2014

Glimt fra badeværelset



Et lille glimt fra vores lækre badeværelse, der blev lige som vi ville have det.
Ok, kunne der nu lige være klemt et badekar på løvefødder ind på de 6 kvm. ville det selvfølgeligt have været helt perfekt:)


Sidste år fik vi lavet hele badeværelset om pga. fejl i kloaksystemet. Virkeligt en hård og dyr omgang, men de 2 kolde måneder med bad i skurvognen i vores indkørsel var det hele værd.
Elsker vores nye badeværelse med væghængt toilet, smukke natursten og en kæmpe bruser.
Lige nu er jeg på jagt efter noget til en af væggene derude og måske en lille taburet, men det skal være det helt rigtige og jeg er typen der hellere venter, end nøjes:)
Den lille lommelygte er en rigtigt gammel sag i metal og med lygte i rigtigt glas. Den er (selvfølgeligt) købt på GenbrugNord. Kunne ikke stå for det gamle, rå look.

torsdag den 12. juni 2014

Nu mangler bare den kolde hvidvin..



Jeg har et eller andet med glas- nu er samlingen forøget med hele 15 grønne skønheder.

Efter praktikken på GenbrugNord slår jeg jævnligt et smut forbi for at hilse på mine vejledere og drengene dernede. Og den fine butik, ikke at forglemme. Uni-pigerne er også ret glade for genbrug, så de er tit med. Det var de også den anden dag og ingen kom hjem uden en smule..
Længe har jeg sukket over de her smukke, grønne vinglas, så nu slog jeg altså til. 15 smukke glas rigere, men hvor mon jeg skal få plads til dem henne :) Jeg har virkeligt mange vinglas efterhånden og drømmer om et kæmpe hus med et rum til kun at fylde med smukke glas, skåle, fade og service, for livet er ikke langt nok til alle de fine sager der findes :) Ok, stopper lige mig selv nu inden jeg går helt i selvsving!
En god handel efter en hyggelig formiddag med lidt gruppearbejde og lidt for meget af Sidsel gode kage:)

lørdag den 31. maj 2014

Små glimt

Læseferie og god tid til morgenmad..

Årets første jordbær fra Føltved..

Dejlig brunch med søde piger..

Et hjørne af spisestuen...

Sprøde salater med masser af gods i..

Dolly har rigtigt fundet ud af at nyde sofalivets glæder..

lørdag den 24. maj 2014

Gyldent Jubilæum



Ja ja ja, jeg har jo egentligt sagt, at jeg ikke skal have mere af Kählers keramik, for jeg har efterhånden lidt af en samling. Så er det jo så bare lige, at Kähler fejrer 175 jubilæum i sensommeren og i den anledning kommer der en limited edition af de populære "Omaggio" vaser. Med gyldne striber. Jeg er vild med tendensen med kobber, men den passer ikke ind herhjemme. Det gør lidt guld altså og jeg vil elske denne vase. Den vil være sååå perfekt i vores soveværelse.
I stuen har jeg i forvejen en plakat med gylden skrift og en pude med gyldne pailetter, så lidt mere guld vil ikke skade:)
Så til august er jeg en af dem der drøner ud og griber sådan en sag her:)

mandag den 12. maj 2014

Lidt nyt i Olivia


På vores lille kontor er skrivebordet et gammelt, fransk køkkenbord med ujævn bordplade og masser af patina. Kristians store ønske var en Hay "About a Chair" så efter mange måneders opsparing har skrivebordet nu fået godt selskab:)

Kristan har noget med stole og stolen fra "Sack It" er også en af hans investeringer, dog er den ved at være en gammel beboer i Olivia. Jeg synes, at den er lidt stor og klodset, men med en fin pude og et længe ønsket tæppe i syrenfarvet perlestrik, så kan den godt passe ind her.

Aalborg-plakaten fra Kortkartellet er virkeligt sjov og fin. Vi bor jo i Nørresundby, men den har også fået lov at komme med på plakaten, så derfor kan den godt bo her uden man beskyldes for at tro, "at an bor på den rigtige side af fjorden":)
(Og JA, jeg spurgte om lov inden jeg købte den i lyserød og fik til sidst lov :) )

Syrener fra haven- bare fordi de er så smukke og fylder hele stuen med en skøn duft af forår:)

Jeg elsker loppesager, men for det hele ikke bliver for ensrettet kan jeg godt lide at blande det med lidt design. Kristian elsker designmøbler og den mere rå og stramme stil. Jeg elsker gamle ting, bløde former og lyse farver, så det kan være en kunst at få det hele til at gå op, så vi begge kan holde ud at bo her.
Salg af nogle gamle møbler og lidt opsparing betød, at vi til sidst kunne købe stolen, som Kristian har ønsket sig længe. For at jeg også kunne se den herhjemme blev kompromiset lyse træben og betræk i smukt, lyst uld. Det sammen med plakaten fra Kortkartellet. Kristian var mest til den sorte, men imod at den kom i en sort ramme som huset øvrige billeder, så fik jeg lov at vælge den i farven "Dusty Rose".
Men, de fleste vil sikkert sige, at vi stadig bor meget feminint, men dengang vi boede i lejligheden var det MEGET værre, så jeg har virkeligt taget mig sammen efter vi flyttede i hus:)


søndag den 4. maj 2014

Cake



Keramik er en af mine store svagheder. Jeg elsker skåle, fade, kander og tallerkner, der forskønner bordet og de lækkerier jeg laver i køkkenet. Man skal aldrig gå ned på udstyret- slet ikke det fine og sjove af slagsen:)

Da jeg så dette smukke kagefad på en anden blog måtte jeg bare eje det, men det var nu ikke helt så nemt at finde nogen steder der forhandler Keith Brymer Jones.
Heldigvis vidste det sig, at det faktisk kunne findes hos Purestyleliving, hvor jeg før har handlet med stor succes.
Man skal aldrig gå ned på udstyr og et flot kagefad skal man altid have:) Dette her er ret enkelt, men alligevel rigtigt fint med det sigende ord "cake". En perfekt gave, der vil passe ind i ethvert hjem, hvor der bages lækre kager :) Find det lige her, hvor der lige nu også er 20% på hele serien. Jeg måtte hvertfald slå til når der nu var rabat at hente:)
De fine krus eller mælkekanden ville faktisk være rigtigt fine til en lille værtindegave og vil jo passe ind i de fleste hjem, for serien er enkel og ret gennemført. Nu er jeg så også vild med alt med ord på:)
Nu skal der vidst snart bages nogle kager, så fadet rigtigt kan komme til sin ret:)

onsdag den 16. april 2014

Rygrad som en regnorm


Vores spisebord er nok mit ynglings-møbel. Hvor lækker er den bordplade ikke lige?
Bedst er, at vores enorme sofabord har samme plade, så i husets vigtigste rum er der masser af smukt træ at glædes over.

Nu var jeg ved at være der hvor jeg ville sværge, at NU skulle der altså IKKE mere Kähler ind herhjemme, for her er sååå meget i forvejen.
Så skete der bare lige det, at jeg manglede noget til mit spisebord og så kom jeg til at snuppe denne grå urtepotte med hjem, som så lige fik selskab af en af mine Bellino-krukker. Ja ja, man har et standpunkt til man får et nyt:)

Ønskede mig egentligt den store Botanica krukke i den fine rosa farve, men den minder lidt om denne fine vase fra Idemøbler, som pynter sammen med endnu en Kähler-vase i stuen.
Ja ja ja, det er vidst lige meget Kähler nok, så NU er det SLUT :)
(Eller, ønsker mig faktisk et par Mano-tallerkner i flotte farver, som jeg kan bruge som små fade.)

mandag den 14. april 2014

Nordic Tales og noget om emballage


Jeg elsker detaljer. Når der lige er kræset lidt ekstra. Det er en af de små ting, der kan gøre en dag bare lige en lille bitte smule bedre.

Jeg er en rigtig emballage-nørd. Ikke på den måde, at jeg går op i om det nu også er den mest bæredygtige, praktiske eller økonomiske af slagsen, men på den måde, at pæn emballage gør en stor forskel når jeg køber et produkt.
Det kan både være afgørende i forhold til om jeg vælger et mærke frem for et andet og være med til at gøre et køb endnu bedre.
Vi har købt denne fine lampe fra Nordic Tales. Da jeg så emballagen blev jeg bare endnu mere glad. Hvor fint er det ikke lige?
Den fine æske ligger nu og pynter i vindueskarmen i kontoret, for den er da alt for fin til at smide ud. En dag bliver den nok brugt som gaveindpakning :)

Den fine fatning i sæbebehandlet eg hænger nu for enden af vores trappe op til 1.salen. I må lige vente med at se den, for i sådan et gammel hus som det her er der altid udfordringer, især med strømmen har det vist sig. Den hænger der og den lyser, men ledningsskjuleren døde selvfølgeligt i kampens hede og der er mange meter ledning i vejen.
Jeg drømmer om denne plakat og denne skammel til at pynte sammen med lampen, så trappen ikke er helt så bar og kedelig som nu.


mandag den 7. april 2014

Søndags-hygge


Mormors fine stel og pastelfarvede macarons klæder hinanden og indbyder til søndagshygge, læsning i soafen og for nogen fodboldkamp i fjersynet.

Kraftigt inspireret af denne fine bog vil jeg fremover se om der ikke kan komme lidt mere kvalitet ind i weekendens søde indslag. Ud med chips og bland-selv-slik og ind med lidt af det, der ikke kræver helt så store mængder for at stille den søde tand. Ikke at det skal være sundt eller sukkerfrit, men bare lidt bedre. Nogle gange købt, nogle gange hjemmelavet.
Denne weekendens søde indslag blev lækre macarons fra Salling. Da jeg snusede rundt i osteafdelingen lørdag formiddag så jeg straks disse skønheder og glemte alt om ost.
5 stk. til den fine intropris på 24 kr. kom med hjem sammen med en flaske lemonade, for nogen herhjemme er vild med citron. Uhm, det var godt:)

Weekenden har generelt stået på gode sager.
Fredag forhånds-fejrede vi vores 10 års-dag med pasta-middag ude i byen og Jamie Cullum i Musikkens Hus. I dag, for præcist 10 år siden mødte vi hinanden på Peter Wessel i Blokhus. Det er lidt vildt og lidt skræmmende, at 10 år bare lige går. Og hvordan jeg dengang for 10 år siden hvertfald ikke drømte om fast forhold, socialrådgiveruddannelse og hus i Nørresundby. Den dag i dag kunne det bare ikke være anderledes.
Lørdag aften fejrede vi søde Mormor med gaver, blomster, flæskesteg og selvfølgeligt den tilbagevendende fødselsdagskage.

torsdag den 3. april 2014

Et rigtigt godt genbrugs-kup



Den anden dag skulle jeg bare lige ud forbi GenbrugNord og kigge lidt sammen med et par af Uni-pigerne. Bare lige kigge i butikken, tage nogle billeder til deres snarlige forårsmarked og hilse på mine vejledere.
Så stod den her gamle kiste selvfølgeligt i butikken. Og selvfølgeligt blev jeg forelsket. Kunne godt se, at jeg måske ikke havde plads derhjemme og den var lidt dyr, så slog den i første omgang ud af hovedet. Så skete der selvfølgeligt lige det, at den kun varede i 2 minutter og så slog jeg til:) Ja ja, jeg har rygrad som en regnorm:)
På kasse står der "Husmands Kreditforening Aalborg". Så det er en gamle kasse fra Aalborg og gammel er den hvertfald, for den har masser af skrammer og er godt rusten.
Jeg kan ikke rigtigt finde en masse om dens oprindelse eller hvad den har været brugt til, men herhjemme skal den helt sikkert nok få en funktion, for den passer så fint ind med resten af mit skrammel:)

søndag den 30. marts 2014

Nyt på Budget



Det rart med nyt til hjemmet engang imellem. Nu mangler soveværelset bare lidt grønne planter til at friske det hele lidt op.

Jeg var ikke en af dem der stod i kø for at få et af Søstrene Grenes sofaborde. Her i Aalborg har jeg set billeder af køen hen af Nytorv, så jeg var glad for at jeg ikke drømte om sådan et :)
Lidt fra Søstrene Grene er der dog røget med hjem for nyligt.
Den rå metalkurv til mine små tasker pynter fint på kommoden og kostede omkring 60 kr.
Den prikkede pude pynter på bænken i gangen og Frede har vidst allerede testet den :) Jeg havde selv fyldet, så et pudebetræk kostede lige knapt 50 kr. To rigtigt fine ting til omkring 100 kr. Det kan man også godt få råd til på SU.
Næste ting der ryger med hjem skulle gerne være en af de søde lysestager med tekst, men jeg har endnu ikke haft heldet med mig derinde.


fredag den 21. marts 2014

Hvis jeg var rig..

... ville jeg shoppe disse fine sager:

 Lækre fade og skåle i de fineste lilla nuancer fra Kähler
Ansigtsolie fra Pukka til min sarte hud.
Ganni Sneakers med forårsfin glimmer.

Kult-hårbørsten fra Mason Pearson til mine til tider vilde krøller.
Jeg er vild med prikker og dette lækre sengesæt fra Naja Munthe.
Jeg elsker prikker. Især små, sorte prikker på hvid baggrund som den fra SamsøSamø.
Så fine duftlys fra SKANDINAVISK.