mandag den 31. maj 2010

Kartoffel-spinatMASALA...

I Bilka fik vi 8 bagekartofler for en 20'er igår, så resten af kartoflerne skulle bruges til et eller andet idag.
Så det blev sådan en omgang krydret kartoffel-spinatMASALA fra "Vegetarisk Vellyst" i en lidt redigeret version. Det smager rigtig dejligt og mætter godt, helt sikkert noget jeg gerne vil spise igen. Generelt er "Vegetarisk Vellyst" en rigtig dejlig kogebog med flotte billeder, som jeg gerne anbefaler.
Jeg skulle egentligt have haft et stykke laks til og Kristian en pølse eller en frikadelle, men jeg blev doven og spejlede istedet et par æg til- så fik Emma også god aftensmad idag:)
Salat, godt brød og kethup dertil og så var der dejlig vegetarisk aftensmad:)

Kartoffel-spinatMASALA (4 pers)
1 kg kartofler
200 g løg
2 tsk kardemomme
½ spsk stødt spidskommen
½ spsk koriander
1 spsk karry (evt. garam masala)
1 spsk olie
½-1 dl vand
2 fed presset hvidløg
cayennepeber, salt og peber
300 g frossen, helbladet spinat

Tilbehør: spejlæg, kethup, salat og brød.

Skræl kartoflerne og skær dem i små tern.
Pil løgene og hak dem fint.
Svits løgene i olien til de er bløde og klare og tilsæt så krydderierne (karry, korinader, spidskommen og kardemomme), som svitser med 1 minut.
Kom kartoflerne ved og svits dem 1 minut.
Tilsæt vand, hvidløg, cayennepber, salt og peber.
Skru lidt ned for varmen og lad retten simre under låg ca. 15 min til kartoflerne er ved at være møre.
Tilsæt den frosne spinat og kog videre under låg, til spinaten er optøet og gennemvarm.
Smag til med salt og peber.

Mandag...

Så er der mandag igen og en hel arbejdsuge i denne omgang.
Ikke flere korte uger og helligdage- var ellers lige blevet så glad for dem, haha...
Om 3 uger skal jeg på studietur til Bruxelles og så holder jeg 2 ugers sommerferie derefter, så der er heldigvis en masse at se frem til.
Ha en dejlig dag!

søndag den 30. maj 2010

Nem aftensmad:)


Kristian synes normalt at bagte kartofler lidt er noget tøsemad, men med bacon og champignon er det en helt anden sag:)
Madplan er der ikke meget af denne uge, for vi har en del at se til og håber på kolonihavevejr sidst på ugen, hvor vejrudsigten er ret lovende indtil videre. Så derfor har vi ikke gidet handle en masse ind, for det er ikke lige alting der kan laves der ude med kun 2 gasblus og ingen elektricitet..

Regnvejr og rengøring...

Regnvejrsdage indbyder til, at der skal ske lidt herhjemme, så det har vi fået gjort.
Først en større provianteringsrunde i både Bilka og Fakta, så nu har vi mange gode sager på lager- jordbærkager har vi dog ikke længere:)
Bagefter en grundig rengøring, som der også trængte til.
Vasketøjet er jeg ikke færdig med endnu. Vi har fået ny maskine her i huset og jeg er ikke særligt imponeret indtil videre, for jeg synes den er besværlig at bruge og ikke vasker lige så godt, som den gamle, men den centrifugerer heldigvis tøjet meget bedre.
Eftermiddagen her går med Avatar, sofahygge og kogebogs-kigning. En perfekt søndag:)

lørdag den 29. maj 2010

Frederikhavnske fristelser..

Har bar haft en skøn dag sammen med Lotte, lige hvad jeg trængte til efter en lidt træls uge. Veninder er det bedste!
Nu ser det hele meget bedre ud!
Først smuttede jeg li forbi mormor med rundstykker og så hentede jeg Lotte, så vi kunne kigge på de Frederikshavnske butikker og komme en tur på cafe.
Rigtig hyggeligt!
Lidt kom der også med hjem, bla. denne fine top fra H&M, som er meget anderledes fra hvad jeg normalt går i, men den er bare så fin når den kommer på.

Nye sandaler!
De er normalt slet ikke min stil, men er blevet lidt forelsket i denne model og de her sidder godt på foden og var ret billige, så de måtte med hjem.
Er ret sikker på, at min mor for en del år siden havde nogle sandaler der lignede og at jeg synes de var helt vildt grimme, men så kan man se hvordan tid og mode påvirker min smag:)
Frederikshavn har ikke så mange butikker, men jeg synes, at der der er så til gengæld er rigtig gode. Kunne ha' købt meget mere med hjem idag, men der må jo prioriteres:(
Jeg var ikke den eneste, der fik noget idag:)
Emma blev meget glad for at se den lilla pose fra KJdogfood, som er den bedste hundebutik i det nordjyske.
Hendes lommepenge er hvertfald også gået i minus nu, men der er også købt så rigeligt med ynglings-lækkerierne.

Så er der heller ikke plads til så meget som 1 krones shopping i denne måned- kun en lille bitte smule i Bruxelles, men der har jeg stadig lidt euro fra vores tur til Spanien:)

Gode udsigter...

Det med at sove længe, det er jeg ikke god til...
Idag var ingen undtagelse og Emma står gerne op sammen med mig for en kort stund. Så skal hun hvile den gamle krop igen:) En gåtur er hun altid med på, så vi har været ude at nyde den friske luft med duften af regnvådt græs og kanelsnegle.
Så skal hun hvertfald også hvile igen.
Det er ikke mange man møder sån en tidlig morgenstund, men om få timer summer Nørresundby og Aalborg, for idag er dagen for årets store karneval.
Jeg gider det som vanligt ikke, så jeg smutter nordpå. Først til morgenmad hos mormor og derefter til tøsehygge, cafebesøg og en smule shopping sammen med søde Lotte.
Idag kan kun blive bedre end igår!

fredag den 28. maj 2010

Dagens mange nedture...

  • Spærrede endnu engang min netbank fordi jeg ikke kan styre de koder- pinligt at skulle maile min bankdame endnu en gang...
  • Fik irriterende stor regning fra nyt forsikringselskab med nogle gebyrer, de sjovt nok ikke nævnte i deres salgstale... Så jeg er allerede fattig, selvom vi ikke har haft den første endnu.
  • Det er ved at være den tid på måneden, så jeg er sur, oppustet, min hud går helt amok, jeg får noget det kunne ligne hedeture, mine bryster er ømme og jeg kan spise ALT hvad der kommer i nærheden af mig. Fik jeg nævnt jeg var sur?!
  • Mit fjæs brænder efter lidt for meget sol igår.
  • Har snakket med en ret vigtig politisk dame idag, som blev lidt sur, da jeg udspurgte hende om hvem hun var, selvom jeg burde ha vidst det- og det er ikke første gang jeg udsætter hende for det (håber hun ikke genkendte min stemme)
  • Glemte småpenge til frokost idag, så måtte endnu engang skrives i kantinen.
  • Blev drivvåd, da stor regnbyge valgte at øge styrken så snart jeg vovede mig ud af døren mod bussen.
  • Hele 2 relativt fremmede personer har spurgt om hvor langt jeg er henne. ØV!
  • Jeg har først lige fået en kedelig rugbrød til aftensmad.
  • Har brugt aftenen på at høre om jesusfigurer, håndlavede dolke og korsbroderier. Baah...

Fredag, fredag, fredag...

Føj, hvor er jeg træt idag!
Forstår altså ikke, at de siger, at frisk luft er sundt:)
Godt der er fredag, så jeg har tidligt fri, for så kan jeg nok li nå hjem til en siesta..

torsdag den 27. maj 2010

Brønderslevs Vikinger...

Ja, dagens tema var "Viking for en dag"...
Så vi har været på Vikingepladsen "Gimle" i Stenum og leget vikingetid hele dagen med knapt så god vikingemad, leget med ler, snittet i træ, farvet garn, lavet bål og alt muligt andet...
Imens spillede et meget autentisk vikingeband...
Dagen kunne ha været værre, men det var da til at overleve.
Især fordi vi har været heldige med vejret og har kunne nyde kolde drikke i solen- jeg har fået godt med farve i ansigtet:)
Nu er jeg også fuldstændig kvæstet og glæder mig til at skulle i seng!

Fællesdag i Forvaltningen...

Min hadedag!
Ikke nok med, at torsdage normalt er lange, men denne her er ekstra lang, for vi er først færdige kl. 20!!
Ligesom sidste år har vi idag fællesdag, hvor vi allesammen skal lave noget sammen. Planen er holdt hemmelig, så vi skal bar møde op kl. 8.15 til morgenmad og så ellers finde os i hvad dagen byder.
Jeg hader sån noget (undskyld mig) pædagogisk pis! Vil hellere på arbejde, men alle andre synes det er ih og åh så fantastisk og der er ingen vej udenom..
Sidste år sejlede vi kano og spillede på primitrive trommer (trump). Året før fangede de haletudser og sang i kor. Det er altså li mere, end hvad jeg har humor til...
Eller så er det bar min indre autist, der gør man sur, for den bryder sig ikke om, at jeg ikke ved hvad jeg skal lave hele dagen. Bare det, at det gør det ret besværligt at vælge dagens påklædning, kan hidse mig op. Det bliver bar træningstøj..
Nå, men I må hvertfald have en god dag:)

onsdag den 26. maj 2010

Veggie Burrito Grande

Veggie Burrito MUY Grande:)
Det her er virkeligt lækker vegetarmad, det er nemt og hurtigt at lave, samtidig med det fylder rigtig godt i maven. Selv Kristian spiste med god appetit, selvom der var masser af grøntsager i.
Den grønne salsa er virkeligt en ny stor kærlighed i mit køkken, den smager så skønt og er en dejlig varitation af den traditionelle salsa.
Opskriften er fra SantaMarias hjemmeside, hvor der er mange spændende opskrifter at finde.
Tortilla'ene skulle egentligt være med soltørrede tomater, men de var ikke at finde på Bilkas hylder, så det blev bar de almindelige i denne omgang.

Veggie Burrito Grande (4 portioner)
500 g frosne wokgrøntsager
1 spsk olivenolie
1 ps. "Vegetarian Taco Mix" fra SantaMaria
1 glas "Tomatillo og Green Chili Sauce" fra SantaMaria
2 dl cremefraiche
4 tortillas
2 dl revet ost

Tilbehør: Blandet salat og hjemmelavet guacamole

Varm olien op i en wok.
Svits grøntsagerne i olien.
Tilsæt tacomix, salsa og cremfraiche og lad det hele simre i ca. 3 min.
Fordel fyldet på de 4 tortillas og rul dem sammen.
Læg rullerne tæt sammen i en smurt, ildfast fad og drys med revet ost.
Gratiner dem i ca. 10 min ved 225 grader.

Dårlig offentlig trafik-karma...

Jeg hader NT og DSB. Virkeligt hader!
De sidste 2 dage har de ikke kunnet finde ud af at køre til tiden, så hver morgen er startet med besvær, problemer og jeg er kommet for sent på arbejde. ORK!
Det er utroligt, at det er så svært at få tingene til at køre regelmæssigt og til tiden, så folk kan passe deres arbejde...
Sku bar li ha luft...

Beautiful Blogger Adward

Jeg har været så heldig, at få en adward fra både Trine og Lille Fugl- tusind tak piger!
Der følger nogle regler med den lille adward:

Med awarden følger lidt regler:


1: Kopier awarden ind på din blog for at vise, at du har modtaget den.- Done
2:Tak og link til den der har givet dig den- Tjek.

3: Link til 7 andre bloggere og spred lidt glæde ved det:
Kan se, at rigtig mange allerede har fået den, men her kommer de 7 jeg synes fortjener det:

  • Piskeriset - altid fuld at sjove og frække kommentarer
  • Mette Lykke - fordi hun er så sød og har de sødeste vovser
  • Det bedste jeg ved / Trine - en alletiders pige
  • VillaVillaKulla - min skønne Lotte
  • Ugler i posen / MettSofie - fordi hun er for sej til de der lopper
  • Madame - fordi hun er så interesseret i hele verden
  • Annette udi i Holland - for alle de søde ord hun smider på bloggen

4: Fortæl 7 tilfældige ting om dig selv:
  •  Lyserød er som en magnet på mig- ligesom alting der glimter:)
  • Selvom jeg er vild med god mad, økologi og kvalitet er jeg også glad for junk og sukkerfyldte yoghurter til børn:)
  • Jeg har ALTID friske blomster hjemme i stuen og er overbevist om, at det er livsnødvendigt for min trivsel.
  • Jeg kan ikke li rejer.
  • Da jeg blev student fik jeg 2 guldarmbånd- 1 fra hvert hold bedsteforældre. De har aldrig været af siden og betyder rigtig meget for mig.
  • Jeg er mega dårlig til at gå i noget der har bar den mindste smule hæl, men har bestemt mig for at øve mig lidt mere i det- købte nemlig de fedste sko i Spanien, men kan nærmest ikke gå i dem:)
  • Er der noget jeg hader og noget jeg er dårlig til, så er det alle former for sport!

tirsdag den 25. maj 2010

MissMuffin må ha....

Åh ha, fristelser er der nok af for en stakkels Muffin som mig:)
Først sku jeg bar li ha en ynglingsleverpostej til Emma i Netto, for det glemte jeg igår (skam mig) og så faldte jeg straks for de her små melaminskåle, som ligner små muffinsforme. De er egentligt tiltænkt kolonihaven, men tror ikke jeg kan "undvære" dem herhjemme:)
Her til aften var jeg i Ikea med naboens datter, som skal flytte hjemmefra- eller ud i lejligheden i gården.
Og her var endnu flere fristelser. Tjek li de her viskestykker ud! De nærmest kaldte på mig gennem butikken. Lige før jeg også snuppede et forklæde, men jeg har et storblomstret et, som jeg er meget glad for, så jeg sprang over- i denne omgang:)

Morgenkoncert...

Efter 3 dejlige fridage med kolonihaveliv, sene morgener og venindehygge er det hårdt at skulle tidligt op igen..
Naboerne og mågerne har også sørget for, at det blev noget tidligere..
Næsten uden for vores soveværelse er der et foderbræt, hvor naboerne hver dag liggermad ud til fuglene. Det er bar ik småfuglene der kommer, men store, stygge måger, som virkeligt kan lave en koncert uden lige når de bliver uvenner.
Så igen i år skal jeg ind og ha snakket med naboerne om, at skal de absoulut ligge mad ud, aå må de vente til om morgenen, for ellers er vores nattesøvn forkortet hver eneste dag...
Heldigvis er det opløftende at tænke på, at denne uge kun har 4 dage:)

mandag den 24. maj 2010

Siciliansk pasta fra Urtekram...

Urtekram har sendt 5 (tror jeg) økologiske krydderiblandinger i butikkerne, hvor man så skal tilsætte kød og grønt.
Kun Fakta har åbent idag, så kreativiteten svigtede lidt og vi bestemte os for at prøve den sicilianske pasta.
Det er nemt at lave og smager ganske udemærket- som en pasta bolognese, så det er ikke noget revolutionerende og ikke noget jeg gider prøve igen, men for de 12 kroner en pakke kostede var det ganske fint.
Pakken indeholder en opskrift og 2 poser med krydderimix, men det er nemt og hurtigt at lave- ca. 15-20 min.

Siciliansk pasta fra Urtekram (2-3 pers.)
1 pakke "Siciliansk pasta- krydderimix" fra Urtekram
200 g hakket oksekød
150 g gulerod
200 g spaghetti (jeg brugte fuldkorn)
2 spsk olivenolie
2 dl vand
100 g tomatpure

Tilbehør: groft brød, friskrevet parmesan og evt. lidt salat.

Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Kom olien på en varm pande og kom "Kryddermix 1" i.
Lad det stege under omrøring til krydderierne begynder at dufte.
Tilsæt okeskødet og brun det af.
Kom gulerødder i og svits yderligere et par min.
Tilsæt tomatpure, "Krydderimix 2" og vandet og lad det simre under omrøring i ca. 5 min.
Lad pastaen dryppe af og vend det sammen med saucen.

Ugens madplan:

Mandag: Siciliansk pasta fra Urtekram
Tirsdag: Fuldkornspizza med oksekød
Onsdag: Vegetariske burritos- opskrift følger:)
Torsdag: Har vi fællesdag på arbejde. Til kl 20!!
Fredag: Røde bøffer, flødekartofler og salat.
Lørdag: Kristian er til karneval / jeg er hos Lotte:)
Søndag: Pastasalat med kylling og karrydressing

Dumme vejrudsigt..

Hmm... Vejrudsigten holder da vidst slet ikke hvad den lover, for her regner der.
Da vi tjekkede igår aftes skulle der ikke regne, men være overskyet. Irriterende.
Vi skulle nemlig i kolonihaven og gøre projekt drivhus færdigt, men det gider vi ikke i regnvejr...
Så vi håber på opklaring.
Støvsugeren skal også li have en tur herhjemme, for hold fast Emma fælder de her dage! Der ligger en halv pekingeser på gulvet når jeg står op om morgenen...
Det, og så al den friske luft er hård kost for sån en gammel dame, for hun snorker virkeligt igennem når vi bare er herhjemme. Pinse er ikke lig med afslapning for alle:)

søndag den 23. maj 2010

Alle de håbløse tilfælde...

Jeg er glad for Kristian og har det fint med at have kæreste på og dermed være en smule kedelig:)
Hver gang jeg er i byen, så sætter jeg endnu mere pris på ham!
For hvor må det være hårdt at være single og skulle finde en sød fyr mellem alle de håbløse tilfælde man bliver udsat for..
Igår var heller ingen undtagelse...
Nicole dater en sød fyr, hvis kammerater er noget ældre end os og halvdelen var sån set politimænd. Flotte fyre allesammen og havde jeg været single havde jeg nok synes det var evigt fedt, men det med piger var vidst lidt håbløst for dem..
Her kommer et par eksempler:

Fyr: Der er vidst ikke mange ord i dig)
Mig: Du er vidst heller ikke noget sludrechatol selv.

Så var den lukket, haha:) Det der med at kritisere folk for at komme i kontakt, den viger jeg helt af på!

Fyr: Nå, hvor gammel er du så?
Mig: Jeg er 23..
Fyr: Ok, så er du jo en ung bette sag..
Mig: Ja, det er jeg vel? (Hvad skal man li sige til det?!)
Fyr: Har du en kæreste?
Mig: (lettere opgivende) Ja, det har jeg.
Fyr: Nå okay. Tror du ikke, at du trænger til at prøve en rigtig mand?
Mig: (lettere hånlig) Og det skulle måske være dig? Hvor gammel er du siden du tør kalde dig det?
Fyr: 33, så det er nok noget lidt andet end den bette skoledreng du er kærester med.
Mig: Jae, men nu er min kæreste altså 35, så det er vidst dig der er en bette skoledreng.
Fyr: ......................

Øh, havd havde han regnet med? At jeg sagde ja tak...
Det er simpelthen så pinligt.

Så ham Kristian holder jeg godt fast i, for jeg vil slet ikke tænke på hvor meget man som single må gå igennem. Forstår sq godt, at man kvinder opgiver, haha:)

Pinsedag...

Jae, mit hoved kunne måske ha haft det bedere, men sån er det når man føjter rundt til kl. 5:)
Kroppen er også lidt slatten, men tror også at havearbejdet fra igår er skyld i de ømme muskler...
Kristian sover endnu, så vi må se hvad dagen bringer når han engang har tænkt sig at stå op..
Vejret er noget blandet, men mon ikke det er fint nok til et par timers afslapning i kolonihaven i eftermiddag. Jeg tror det, så nu må vi se om han kan lokkes:)

lørdag den 22. maj 2010

En dejlig dag i kolonihaven...

Sikke et fantastisk vejr!
Det er da simpelthen bar mega skønt!!!
Vi har knoklet i kolonihaven idag og har nået rigtig meget, så nu håber vi på at blive færdige med de projekter her i pinsen. Så please, send mere godt vejr!!
Hele dagen har jeg gået rundt iført bikini, men jeg tror desværre den "farve" jeg har fået forsvinder når jeg går i bad, for jeg er vidst bar godt beskidt:)
Havde vi ikke haft planer for iaften, havde vi helt sikkert inviteret på kolde øl og grill derude..
Nu er det så bar li sån, at jeg skal i byen med Salling-pigerne iaften og Kristian skal til en kollega og se fodbold.
Så nu er det vidst tid til et bad, så mine sorte tæer igen kan blive rene.
Bagefter skal jeg nok li have en tøjkrise eller 2, for jeg har flere fine ting i skabet at vælge imellem, så jeg ved slet ikke hvad jeg skal vælge. Luksusproblem!!

Bulgurboller...

Opskriften er efter et udklip fra et af mormors gamle blade- jeg tror det er FamilieJournalen:)
Det er en god måde at få brugt en rest bulgur på, for jeg får alligevel altid lavet for meget..
Bollerne skal egentligt laves med hvedemel, men jeg brugte halvt hvedemel og halvt ølandshvede, for at få nogle boller der mætter godt.
Nu skal de bar omdannes til madpakker, så er de klar til at have med i kolonihaven når Kristian engang vågner:)
De er rigtig lækre med en saftig krumme og mætter rigtig godt. Perfekt til madpakken:)

Bulgurboller (7-8 stk)
1 dl bulgur kogt i 2 dl vand (2 dl færdig bulgur)
35 g gær
1 1/4 danskvand
1 æg
50 g smeltet smør
1 spsk sukker
1 tsk salt
150 g hvedemel
150 g ølandshvede
lidt mælk og frø til drys

Rør gæren ud i danskvandet.
Tilsæt det smeltede smør og herefter æg, sukker og salt.
Kom bulgur og ølandshveden i og rør det godt sammen.
Kom hvedemelet i og ælt det til en glat og smidig dej.
Lad den hæve til ca. dobbelt størrelse ( 1 times tid)
Ælt dejen igennem og del den i 7-8 stykker, som formes til boller og sættes på en bageplade med bagepapir. Lad efterhæve 15 min.
Pensl bollerne med lidt mælk og drys med frø og kerner, som du nu ønsker.
Bages ca. 15-20 min ved 200 grader varmluft.

fredag den 21. maj 2010

Årets første...

Årets første Paradis-is!
Uhmmm, siger jeg bar....
2 kugler er rigeligt for mig, for det er is der smager af noget..
Her er det en med hasselnød og en med chokolade. Hvilket til sammen smager af... Nutella!




Emma glemmer altid hendes alder, når temperaturen bliver som idag.
Så tror hun på trods af sine snart 12 år, at hun er en hvalp igen:)
Nu er hun også totalt udmattet, for udover intensiv solbadning i eftermiddags har vi gået en dejlig lang tur ved lystbådehavnen.
Jeg elsker det område, det er en af Aalborgs bedste pletter..
Når jeg bliver stor vil jeg bo ved vandet igen, for lyden og lugten af vandet er dejligt beroligende...

Solskins-blogging...

Emma nægtede at gå ind, da vi var i haven at tisse..
Nå...
Så må man jo tilpasse sig, så nu nyder vi solen midt i haven med computer og Isabellas..
Ikke dårligt...
Hjemisbilens klokker bimler nærheden og jeg føler mig noget fristet. Mon Kristian kan lokkes med ud efter is i aften? Jeg håber:)
Kolonihaven kalder, men der befinder Kristian sig vidst sammen med alle kollegaerne, så vi må nøjes. Heldigvis er der også en dag imorgen:)

Pinsen nærmer sig..

Efter nok den længste torsdag nogensinde var det bar godt at komme hjem igår..
Smide sig på sofaen med en blad og hækle lidt på en lap, men Kristian sørgede for at smøre madder...
Så gik aftenen ellers bar med fjernsyn og hygge, men nu er weekenden heldigvis meget tættere på, endda en forlænget en af slagsen..
Idag skal der provianteres og bages, så vi har mad til weekenden, hvor vi jo skal i kolonihaven så meget som vejret nu tillader det.. Det kommer til at kræve et par gode madpakker...
Hvad skal I lave i pinsen?

torsdag den 20. maj 2010

Endnu en torsdag...

Torsdage bliver aldrig mine ynglingsdage...
Idag bliver en lang en af slagsen...
Jeg har planlagt, at der skal ryddes en masse op på arbejde idag og det er nu ikke det sjoveste, men jeg hader når der er rod omkring mig.
Så mens sagsakter, cpr-lister og andet flyver mig om ørene vil jeg nok sidde og ærge mig over, at solen skinner og der er dejligt lunt udenfor...
Kantinen har bar at servere rigtig god kage idag, så arbejde bliver til at holde ud:)
Heldigvis er der snart forlænget weekend med en vejrudsigt, der stadig ser rimelig god ud..

onsdag den 19. maj 2010

Det røde lyn...

Foråret er endeligt kommet til Danmark, så vi droppede de oprindelige planer og lavede en hurtig omgang aftensmad, så vi kunne smutte ud i kolonihaven og nyde solen...
Græs og skvadderkål har nærmest overtaget herredømmet, så Kristian og det røde lyn har kørt mange hårde ture hen over plænen. Nu er den også nogenlunde anstændig..
Selvom det røde lyn er super sej, så er den ikke særlig effektiv, men der er ikke lige penge til en større efterfølger, så vi må nøjes lidt endnu.
Vi håber pinsevejret bliver godt, for der er ikke lagt andre planer end mest muligt tid i kolonihaven, så vi kan få sat det drivhus op og komme et ordenligt stykke videre med vores planer..

I beautyboxen...

Jeg bruger ikke særligt mange penge på makeup og hudpleje, men lidt skal der jo alligevel til engang imellem.
Disse 2 er ret nye i beholdningen, men allerede favoritter!

"Beautifying Daily Peeling" fra Nivea Visage er en skrub til ansigtet med en mild duft.
Den er virkeligt god! Min ellers lidt sarte hud er blevet helt glat og mindre fedtet efter jeg begyndte at bruge denne her hver morgen.
Jeg fik den i fødselsdagsgave af Sallingpigerne, men jeg tror den koster omkring 65 kr..

"Blissfull daily moisturiser" fra det relativt nye mærke Organic Surge er min nye ansigtscreme, for den er virkeligt god.
Den gør huden blød, er drøj i brug og dufter svagt af roser.
Organic Surge laver produkter, med et så naturligt indhold som muligt og det kan jeg godt lide tanken om.
Cremen har kostet 49 kr på tilbud i Salling for en uges tid siden, men normalprisen er vidst 99 kr. Det synes jeg også er ganske rimeligt.

tirsdag den 18. maj 2010

Tirsdag..

Der er ikke meget at fortælle sån en tidlig tirsdag morgen..
Skraldemændene larmede allerede 03.30, så jeg føler mig en anelse groggy idag..
Mon ikke jeg nok skal vågne op, for arbejde skal jo passes:)
Der er heldigvis bedre ting at se frem til end abejde, for Kristina kommr en tur iaften og spiser og det er altid dejligt med besøg.
Jeg er også langt bagefter stadigvæk, for der er så mange jeg gerne vil se, men der skal også li være tid og overskud til det...

mandag den 17. maj 2010

Ugens madplan:

Mandag: Fiskedeller med ovnfritter, sauce fraiche og revet gulerod.
Tirsdag: Kyllingebryst fyldt med feta, soltørrede tomater og basilikum, dertil grøntsagsblinis, salat og tzatiki. (Får en veninde på besøg)
Onsdag: Spaghetti med tomat og kødboller.
Torsdag: Arbejder jeg sent, så det bliver noget med rugbrødsmadder og koldskål:)
Fredag: Kristian er til "Vi rocker". Enten spejlæg og grøntsager fra skuffen eller en omelet til Emma og mig:)

Lørdag:Vi skal i kolonihaven hvis vejret er godt og så kalder Jomfru Ane Gade på Salling-tøserne og mig om aftenen. Så noget med nogle gode boller med pålæg eller pitabrød.
Søndag: Hjemmelavet burgere m/ fritter- hvis jeg orker:)

Stakkels lille solsort...

Igår eftermiddags lød der pludseligt et prdenlig "klonk" fra et vindue i soveværelset efterfulgt af en masse skræpperi.
Da jeg kiggede ud, for at se hvad der var fløjet på ruden, sad der en flok skader og hakkede i en stakkels solsort, som pippede af skræk..
Man skal måske lade naturen gå sin gang, men sån et overlagt mord li i min baghave kunne jeg slet ikke magte, så jeg jagede skaderne væk og fik samle solsorten op.
Desværre kunne jeg godt se, at der ikke var noget at gøre, for dens ene ben var totakt knust og en vinge hang og dinglede, så jeg hentede farfar inde ved siden af, så han kunne tage livet af den... Stakkels lille solsort:(
Forleden fandt naboens hund en stor måge i haven med en brækket vinge. Den var noget sølle, så den måtte han også tage livet af.. Fuglene har det vidst lidt hårdt herinde i byen for tiden, for jeg har set flere med, der er meget tynde, mangler fjer eller har synlige skader..

søndag den 16. maj 2010

Et smukt og dejligt bryllup...

Se venligst væk fra dobbelthagerne:)
Neglepynt i dagens anledning:)

Det var bar et super dejligt bryllup igår og vi var hjemme kl. 5 - 5.30 i nat efter en rigtig dejlig fest, men jeg fortrød nu, at vi ikke havde lejet et værelse dernede, for det var en lang tur hjem fra Fekkersund!
Brudeparret var så smukke, trætte og glade- de har været kærester siden 8. klasse og var de blevet gift den gang, så havde de kunne fejre kobberbryllup igår:)
Hele 16 sange, taler og festlige indslag var der, så det var lidt hårdt at komme igennem de sidste- der gik også ca. 2 timer mellem hver ret og noget måtte udskydes til efter midnat, ellers kunne brudevalsen ikke genneføres til tiden.
Men der var god stemning, masser af skål, de mest rørende taler og rigtig hyggeligt, så min frygt for det skulle blive kedeligt var slet ikke begrundet!
I kirken gik der dog ild i brudgommens mors hår, så der gik næsten panik i det hele, men hun tog det i stiv arm og blev drillet hele aftenen:)
Aftenens menu:
Vesterhavstorsk serveret som koldrøget og råmarineret, hertil 3 slags kaviar, rød grape, spæde salater samt krydderurteskum og spødt rugbrød.
****************************************
Filet af dådyr med jordskokker som pure og chips samt valdorfsalat a' la' moderne, tyttebær, citronconfit og vildtglace, hertil pommes Anna.
***********************
Todelt orangchokoladekage med friske hindbær i karamel, ristede mandler samt appelsinfilet og hinbærparfait.
'*********************************************
Kokkene var bla. fra Svinkløv Badehotel, så forventningerne fra min side var tånhøje, men jeg blev vidst lidt skuffet.
Forretten brød jeg mig slet ikke om, for sån noget røget fisk kan jeg slet ikke klemme ned! Og de der fiskeæg, ydrk! Det er noget jeg aldrig lærer at sætte pris på, det lugter og smager af hav!
Hovedretten var lækker, men nu fik jeg også et vildt lækkert stykke kød, der var så mørt det smeltede på tungen. Kristians stykke var til gengæld noget senet. Jordskokkerne var så lækre, jeg forstår slet ikke, at jeg ikke laver noget med dem selv! Uhm..
Desserten var fin, men ikke noget særligt. Et lille twist var dog, at kagen var drysset med noget syrligt pulver, som nærmest "poppede" inde i munden- ligesom sån noget slik jeg altid købte en gang! Det var ret sjovt at se folks overraskede ansigter når det kom i munden:)
Det var også noget rigtig godt vin der var valgt til og til dessertern Martini Asti, som jeg elsker:) Natmaden var brød og pålæg fra slagteren, dejligt rustikt og rigtig stort udvalg af pålæg og friskbagt rugbrød.

lørdag den 15. maj 2010

Lørdag og bryllyp...

Alt var grønt i kolonihaven igår.
Især græsset og skvadderkålen var vokset derud af siden sidst!
Men der var alt for koldt til at gå derude, det er ikke til at forstå at det er maj måned!
Nu vil vi gerne bede om godt vejr, så vi snart kan komme derud igen, for vi er lidt bagefter med græsslåning og drivhus..
Idag skal vi jo til bryllup og desværre bliver det vidst i regnvejr, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Vi er så heldige, at have chauffør på, så det er ikke at klage over.
Der er inviteret 80 mennesker, og udover brudeparret kender jeg kun 1 par og så vores chauffør Rasmus, så det er lidt spændende at se, hvordan det hele kommer til at gå...
Jeg glæder mig hvertfald til at se Pernille oppe i kirken, for jeg er sikker på hun bliver vildt flot og har valgt en rigtig smuk kjole...
Nu skal formiddagen gå med hundeluftning, neglelakering og hvad der ellers hører sig til:)

fredag den 14. maj 2010

Dage som idag..

Dage som idag skulle der være flere af..
Et lang bad i formiddags, en god gårtur med Emma, hygge i sofaen med serier og et par oldemorlapper mere til samlingen- havde heldigvis ikke glemt hvordan:)
En bakke spanske jordbær måtte lade livet og druknes i fløde og sukker. Helt klart en livret:)
Nu skinner solen ude og måske vi trodser det kolde vejr lidt senere og suser i kolonihaven.
Bar li for at se, at alt er som det skal være, for vi kommer desværre ikke derud før næste weekend, når nu der er bryllup imorgen og fodbold søndag..
Lidt irriterende, men vejret er heller ikke rigtig med os. Tomaterne trænger til at komme ud, for der er trængsel i vindueskarmen...

Bagt lakseside med krydderrasp og kold urtesauce...

Gæsterne kom 25 min før tid igår, så mit i alt køkkenets roderi fik jeg kun taget det her ene billede, for blev helr forvirret over at være sån bagefter, haha..
Kristoian er jo "allergisk" over for fisk, så jeg inviterede Nicole og Nina på mad, da jeg gerne ville prøve denne lækre opskrift, som jeg har fået af min søde kollega Ulla.
Det var også en succes:)
Dog har jeg lige opdaget, at jeg glemte at komme tomat i krydderraspen igår, men den smagte stadig rigtig lækkert!
Pinjekerner havde jeg ikke lige, så jeg brugte mandler i stedet og det giver en dejlig crunch til raspen.
Jeg fik ikke vejet laksesiden som planlagt, så hvor stor den er ved jeg ikke. Fiskemanden gav mig til 3-4 personer og der var kun et lille stykke tilbage, men vi spiste også med god appetit alle 3- og Emma fik resten:)
Urtesaucen er også rigtig god, men lav evt. dobbelt portion, for der var lige lidt nok efter min smag..

Bagt lakseside med krydderrasp og urtesauce (3-4 pers)
1 lakseside
100 g groft brød
1 fed hvidløg
1 lille bdt. persille
1½ tomat
1/4 dl pinjekerner (½ dl mandler)
1/4 dl balsamico
½ spsk honning
olivenolie

Urtesauce (evt. dobbel portion)
2 dl blandede krydderurter (fx. basilikum, persille, purløg)
½ forårsløg
1½ dl cremefaiche
citronsaft, salt og peber

Tilbehør: små, bagte kartofler og en god blandet salat.

Kog honning og balsamico ind til en sirup i en lille kasserolle.
Kom brød, persille, hvidløg, salt, peber og pinjekerner/mandler i en foodprocessor og kør til en ensartet konsistens.
Fjern stilk og kerner fra tomaten og hak tomatkødet fint.
Bland tomat og en smule olivenolie i krydderraspen- du skal kun bruge 1-2 spsk, så raspen lige hænger sammen.
Krydr. laksesiden med salt og peber og pensl den med balsamicosiruppen.
Fordel krydderraspen over fisken og tryk det fast med lette tryk.
Bag fisken ved 200 grader i ca. 20 min.

Hak krydderurter og forårsløg grodt og kom det i en blender sammen med 1/3 af cremefraichen, salt, peber og lidt citronsaft.
Kør til en glat og ensartet konsistens og kom det i en skål.
Rør forsigtigt resten af cremefraichen i og smag til.

Endnu en lille fridag...

Ahh... Endnu en fridag...
Kristian har desværre ikke fri, men det giver så mig tid til at dovne, gå en tur i sol og ellers bar tulle lidt rundt og hygge mig med Emma:)

torsdag den 13. maj 2010

Hårkrise!

Vi skal til bryllup på lørdag hos nogle af Kristians gode venner og der skal man jo selvfølgeligt være lidt fin.
Vielsen finder sted i smukke Oxholm kirke med efterfølgende fest på noget der hedder Bakkegaarden. Jeg er lidt i tvivl om hvor fint og formelt det bliver, men jeg er ret sikker på det ikke bliver en masse gæster i gallatøj.
Jeg skal have en lang koralfarvet kjole på fra Seduce, med et lyst bindebælte i taljen, lys jakke, guldstiletter og masser af guldarmbånd.
Jeg vil også gerne have et eller andet i håret når nu det ikke kan sættes op, men jeg kan ikke vælge hvilket af disse det skal være!! Kristian synes ikke om nogen af dem, så han er ikke til megen hjælp, haha:)
Hvad synes i?


Her er et billede af kjolen, der dog ikke er så tydeligt, fra et andet dejligt bryllup for snart 2 år siden:)

Duften af fridag..

Duften af Kristihimmelfart er duften af våd jord og kanelsnegle:)
Vi har været ude at gå morgentur, for trods det våde vejr var Emma helt overstadig og nød det. Så nu ligger der et styk meget våd hund pakket i håndklæde og snorksover, mens jeg i fred og ro har nydt mit rundstykke..
For jeg faldt selvfølgeligt i, da jeg kom ud og duften af kanel og søde sager fyldte luften i hele nabolaget..
Kolonihavevejr bliver der hvertfald ikke idag, for alt er bar vådt og der kunne godt se ud, som der kommer mere af den slags vejr i løbet af dagen.
Så det bliver nok bar til lidt rengøring og så kommer Nicole og Nina til aftensmad, hvor vi skal have noget lækkert med laks. Så uanset vejret skal det nok blive en god dag:)

onsdag den 12. maj 2010

Apropos sundhed..

Imellem alt det sunde sneg der sig lige en lille "syndig" sag med ind.
Samtidig brød jeg min egen regel om, at jeg skal ha prøvet mindst en opskrift fra min nyeste kogebog, inden jeg køber en ny. Og jeg har jo ikke li fået afprøvet min nye Jamie endnu..
Jeg elsker dessert-bage-og kagebøger, så denne her til 70 kr måtte altså bar med hjem!
Nu er der 4 fridage til mig, som desværre byder på regn. Hvad sker der li for det? Hvem har ikke li fortalt vejrguderne, at der skal være kolonihave-vejr?! Mit drivhus skal jo samles!
Nu har vi spist rester fra igår, hoppet i nattøjet og tændt stearinlys, for jeg har overtalt Kristian til, at vi skal se film. Nu håber jeg bar, at jeg ikke falder i søvn undervejs, men jeg synes jeg er noget træt efter et par hektiske dage..

Morgensund..

En lækker syrlig smoothie i en smuk kop er en god start på dagen:)
Jeg er hverken fedt-eller sukkerforskrækket og køber aldrig lightprodukter.
Men til hverdag vil jeg gerne spise sundt, så jeg er sikker på min krop opføre sig nogenlunde ordenligt...
Denne smoothie med hindbær, banan, kiwi og spinat er hvertfald en god portion sundhed fra morgenstunden- bare rolig, spinaten smager ikke igennem pga. de syrlige hindbær..
Frokosten bliver en skål salat med marinerede salatbønner, tun og groft brød og aftensmaden bliver rester fra igår. Indimellem er der plads til et stykke knækbrød/rugbrød med ost, gulerødder og godt med frisk frugt...

tirsdag den 11. maj 2010

Grøntsagslasange..

Vi kører videre med den ugentlige grønne dag herhjemme og denne uge bliver det 2 dage, for der er også mad til imorgen, skønt og nemt:)
Grøntsagslasangen blev nogenlunde efter fri fantasi og smager rigtigt lækkert.
Næste gang vil jeg nok bar li bruge en ekstra kugle mozzarella og huske at komme den friske basilikum i, så ville det være perfekt:)
Salat og tzatiki er perfekt tilbehør, men imorgen vil jeg nok også servere et gruyere-flute til, for det er ved at være længe siden og jeg skal alligevel ind til byen og proviantere lidt imorgen...

Grøntsagslasange (4 pers)
2 fed presset hvidløg
2 små rødløg i tern
3 store gulerødder, groftrevne
ca. 300 g revet kartoffel
250 g hakket champignon
2 ds tomater
1 lille ds. tomatpure
2 laubærblade
1-2 dl skummetmælk
2-3 kugler frisk mozzarella
1 pk friske lasangeplader
godt med urtesalt, peber og oregano

Svits løg og hvidløg i en smule olivenolie, til der er bløde.
Tilsæt champignon og lad dem stege med et par minutter.
Tilsæt kartoffel og gulerod sammen med dåsetomater, tomatpure, laubærblade og mælken.
Lad det simre ca. 15 min.
Fjern laubærbladene og smag til med salt, peber og oregano.
Fordel lasangeplader, mozzarella plukket i små stykker og grøntsagsaucen i lag i et ildfast fad- afslut med et godt lag mozzarella.
Bag lasangen ved 200 grader i ca. 25-30 min.

Altid lidt bagefter...

Mens alle har været helt vilde med Twilight, så skænkede jeg ikke den meget opmærksomhed..
Sån noget vampyr noget var ikke mig, tænkte jeg..
Men Lise læser meget og køber mange bøger. Når hun har læst noget godt, plejer hun gerne sende det i min retning og hun blev ved med at sige, at jeg skulle læse Twilight.
Det har jeg så gjort. Eller, jeg har faktisk slugt bogen på et par dage, for det der vampyr-noget er da vidst alligevel mig.
Nu skal jeg li ha fat i hende for at høre, om hun også ligger inde med efterfølgerne!

mandag den 10. maj 2010

Fridag idag...

Den lille møgunge er jo slet ikke så lille længere, så han er blevet indkaldt til session.
Noget, der bestemt ikke passede ham...
Så for at gøre det hele lidt nemmere, så har jeg taget en fridag idag, så jeg kan køre ham derud og hente ham, når det engang er slut.
Jeg synes, at det er lidt åndssvagt lavet, for han skal være der kl. 8.20 og der står bar som afslutning, at det kan tage op til 6 timer...
Imens kører jeg nok bare hjem og kigger på det huslige, for kampen med vasketøjet er ikke overstået. En kæmpe bunke, af det der skal stryges venter på mig. Det er ikke just min ynglingsbeskæftigelse.
Der skal også handles en smule ind, for iaften kommer Christina på besøg til en omgang Quesadillas..
Ugen bliver jo faktisk også frygteligt kort for mit vedkommende, for jeg har i anledning af helligdagene fri både torsdag og fredag, så 2 arbejdsdage er da lige til at overskue:)

søndag den 9. maj 2010

Luksusproblem!

Jeg har alt for mange dejlige veninder jeg har lyst til at tilbringe tid sammen med, men alt for lidt tid til det!

Jeg kan ik gør for det...

Men nu er der endnu en kogebog i samlingen:)
Jamie Olivers nye kogebog "Jamies Amerika" blev jo nød til at skulle hjem til samlingen af hans andre bøger.
Hvis man synes de andre kogebøger var lidt mystiske, så er den her ingen undtagelse:) Her er vildt mange mærkelige opskrifter i og jeg skal vidst lige have den kigget igennem en gang til, for at se om der er en jeg tør prøve af...

lørdag den 8. maj 2010

Lørdag i Voerså..

Nu har jeg endeligt fået sovet ud og er kommet ovenpå igen:)
Kristian er kåret som årets bedste sælger på Telenor, så iaften skal han til stor fest i Grenå, hvor "Blærerøven" Mads Christensen overækker pokalen..
Så jeg er alene hjemme med Emma og peugoten, så jeg suser en tur hjem til mor og gramser lidt med alle vovserne for det er ved at være længe siden sidst.
I aften har jeg inviteret mig selv på aftensmad hjemme hos mormor, så det bliver vidst en rigtig god dag:)