Aftensmaden blev idag lavet i kolonihaven.
Farsen lavede jeg hjemmefra, hvor jeg trillede kødbollerne og lagde dem i sån nogle små foliebakker, så de var nemme at transportere.
Det smagte rigtig godt og er nemt at lave, både i kolonihaver og derhjemme:)
Spaghetti med tomat og små kødboller..
300 g hakket oksekød
20 g friskrevet parmesan
½ tsk sambal oelek
fintrevet citronskal, ca 2 tsk.
urtesalt, peber
lidt mælk
1 ds hakkede, flåede tomater
½ bdt. basilikum, hakket
2 fed hvidløg, presset
ca 300-400 g spaghetti
Rør en fars af oksekød, parmesan, sambal oelek, citronskal, urtesalt og peber.
Er farsen meget fast kan der tilsættes lidt mælk.
Lad gerne farsen hvile lidt og tril den så til små kødboller.
Steg dem i lidt olivenolie til de er gemmenstegte og sprøde.
Kog spaghettien efter ansvisningen på pakken.
Kom lidt olivenolie på en pande og svits hvidløget deri- det må ikke blive brunt!
Tilsæt dåsetomaterne og basilikumbladene og lad saucen simre et par min.
Smag til med salt og peber.
Hæld vandet fra spaghettien og kom den varme tomatsaucen over. Bland det godt.
Server spaghettien med kødbollerne og evt. lidt parmesan.
2 kommentarer:
Jeg kommer til at tænke på Lady og Vagabonden..Smil fra Øen.
Denne ret kunne nemt være Lady og Vagabondens:)
Send en kommentar