Viser opslag med etiketten Brok. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brok. Vis alle opslag

fredag den 8. august 2014

Vestkysten







Danmark er smuk om sommeren og især den nordjyske vestkyst. Rå, blæsende og helt sin egen.
Køreturen er i sig selv en stor fornøjelse og vi tager den gerne flere gange om året.

Vestkysten er noget helt særligt. Blokhus, Løkken og Lønstrup er smukke, smukke feriebyer tæt på stranden og den rå natur.
For 10 år siden mødte jeg Kristian i Blokhus, første og eneste gang jeg har været i byen der. Så den by har en særlig plads hos mig, men de seneste år er det oftest Lønstrup vi søger imod. Det er virkeligt den mest charmerende lille fiskerby med yndige huse, bakker og smalle, snoede gader. Må til at spille noget mere Lotto, så jeg kan få det sommerhus jeg ønsker mig deroppe:)
I dag var vejret lidt ustadigt, men da vi kom mod kysten blev der det fineste solskinsvejr. Vi havde den fineste tur, først i Lønstrup, så langs stranden fra Løkken til Blokhus, hvor vi standsede og fik en ordentlig is. Mmm..
Jeg håber, at vi når endnu en tur inden sommeren er helt slut, for det er en tur vi begge holder meget af at tage.
Turens eneste skuffelse var vores frokost. Jeg kan ikke huske, at jeg har fået så dårlig mad før.
Vi valgte at prøve Musik Cafeen i Lønstrup, der ligger fint og helt centralt midt i byen. Der var masser af fisk og hjemmebagt kage på menuen, så det lød rigtigt godt og til rimelige penge.
Vi valgte et par kolde fadøl og to stjerneskud. Hold nu op hvor var de stjerneskud elendige! Kedeligt pap-toastbrød fra købmanden, et par friturestegte fisk der drev af olie og gennemvædede brødet, et halvråddent salatblad, smagsløs dressing, max. 10 rejer og en overkogt asparges. Den dampede fiskerulle var en fyldt en af slagsen, smagsløs og gummiagtig. Pyntet med citron, agurk og ½ cherrytomat. Og så til 109 kr. pr. stk. Betjeningen var venlig, men sjusket og usikker. Da jeg klagede over den elendige mad ved betalingen, var svaret bare "at det ville de sige videre til køkkenet".
Der sætter jeg aldrig mine ben igen og vil heller ikke anbefale andre det.

tirsdag den 27. august 2013

Kaos, kaos, kaos

Der sker ikke lige så meget på bloggen i denne tid, men der er lidt kaos over det hele lige nu..
Jeg elsker orden. Orden, regler, rutiner, faste pladser, lister, aftaler, planlægning, skemaer. En lille smule autistisk måske, men jeg fungere bedst sådan. Lige nu er alt bare noget rod.
Huset er et stort rod. De eneste rum der fungerer efter hensigten er stuen og køkkenet. Ja, det ligner ikke engang sig selv, for Dolly er i løbetid og alt er pakket ind i tæpper. Overetagen er der stadig ikke sket noget med og badeværelset og gangen er håndværkerne igang med. Bad er i en vogn ude i indkørslen, hvor der kun lige er vand nok til hurtig bad og hårvaks. Ikke praktisk, når de sidste 4 dage er tilbragt med at male udendørs og jeg derfor ligner en, der er faldet i malerspanden og derfor skal skrubbe lidt ekstra hver dag i badet. Det sker så næsten hver gang i lunken vand i en kold vogn.
Håndværkerne er godt igang med vores badeværelse, men det betyder også, at her er et rend af fremmede hver dag. Nogle gange er de her allerede 6.30, så der skal jeg jo ligesom også være oppe og i tøjet. Andre gange er de her først langt senere. Sådan er det jo, men det er også lidt stressende for mig, for jeg kan ikke foretage mig ret meget uden at gå i vejen.

Idag bliver jeg så ringet op af mit praktiksted, at de alligevel ikke kan modtage mig i praktik, da deres praktikansvarlige har fået andet arbejde. Bum, 3 uger før start står jeg uden en praktikplads og må derfor bare vente på, at Uni får presset en hvilken som helst afdeling et hvilket som helst sted til at tage mig. Så lige pludseligt ved jeg ikke hvordan min hverdag ser ud og jeg har ingen indflydelse på min egen praktikplads. Jeg orker ikke engang tænke på, hvor mange steder det kan være, som jeg bare ikke har lyst til..

Min computer virker stadigvæk ikke, så jeg bruger stadigvæk Kristians og det er ingen fornøjelse kan jeg hilse at sige. Den er både anderledes, stor, tung, besværlig og bare ikke som min egen computer. Det er nok til at jeg bliver tvær.

Så lige nu er jeg faktisk ret stresset, for der er mere kaos end orden og derfor er jeg også temmeligt muggen. Derfor bliver der nok lige lidt stille i nogle dage til jeg lige har fået lidt mere styr på det hele:)

tirsdag den 20. august 2013

Kaput..

Lige så meget som jeg elsker min computer, lige så meget kan jeg hade den! Se nu hvorfor et nummer den laver! Ja, og vi kan selvfølgeligt ikke finde ud af at fixe det, så nu sidder jeg på Kristians Mac igen. Den hader jeg også. Kan simpelthen ikke finde ud af den.
Kan nogle Mac-nørder fortælle mig hvad genvejstasterne for copy og indsæt er? Jeg bruger det af gammel vane altid på min acer, så jeg er fuldstændig handicappet på den her Mac!
Jeg er et vanemennsker og hader, når mine vaner bliver forstyrret og det er virkeligt et "overgreb" mod mig når min computer svigter :(

fredag den 16. august 2013

Om hvor kedeligt det er at væe husejer nogle gange..


Der er lidt stille herinde, men det er igen fordi der ikke sker en helt masse.. Kristian har ferie den her uge, så vi skulle egentligt både lave lidt på huset, på tur og tilbringe en travl weekend med familiebesøg og bryllup på Sjælland. I stedet har Kristian været syg hele ugen og er det stadig, så der er ingen ting sket og vi har heller ikke fået noget særligt at spise...

Min tid er mest gået med forsikring, håndværkere, bank og alt det der mega kedelige noget, der har forfulgt os siden vi flyttede ind i Olivia. Det er 9 måneder siden at vi anmeldte skaderne på taget og der er stadig ikke sket en noget som helst. Så jeg er ved at blive sindssyg af det cirkus, hvor firmaer heller vil beskylde alle andre for at lyve, end at vedkende sig sit eget dårlige arbejde og så bare punge ud. Jeg laver snart ikke andet end at sende billeder, læse paragraffer, snakke med håndværkere, lave udregninger, prøve at forstå byggereglementerne og  læse forsikringsbetingelser.

Heldigvis er der gang i badeværelset. På mandag hiver de hele skidtet ned og der står allerede en toilet- og badevogn i indkørselen. Den er skræmmende nok på størrelse med vores eget badeværelse, haha! Nå, men det er faktisk ikke nemt at få nyt badeværelse, for man skal tage stilling til en helt masse. Især fliserne er et problem. For natursten er åbenbart ikke et hit, men det eneste vi synes er flotte. Så nu står valget mellem en temmelig dyr marmorflise (natursten) eller en billig keramisk flise. Suk..

tirsdag den 5. februar 2013

Brok og Bolig

 Jeg har altid synes, at de gammeldags støvkoste med fjer er super fine. Forleden faldt jeg over en i Netto og så måtte den selvfølgeligt med hjem. Nu hænger den og pynter på skbet sammen med yndlingstørklædet fra stylesnob:)
Ellers kommer der ikke mange nyanskaffelser til, for penge suges ud af os fra forsikring og dyrlæge.
Stakkels lille Emma tog endnu en overnatning på Dyrehospitalet i City Syd i sidste uge, fordi det gamle hjerte slår koldbøtter. Det har været en hård weekend, men nu ser det ud til, at det går fremad igen. Hun er en gammel dame og det er jo nok snart tid, men i kan bare ikke undvære hende :( For denne gang klarer hun sig og nyder godt af al den ekstra omsorg og lækkerier i madskålen :) 
Uni er også startet op igen og det er lidt hårdt efter en måneds fri.
Værst er nu den åndssvage forsikringsmand, som behandler vores sag om vandskade(x2). Hold nu op hvor er jeg træt af ham! Nu håber jeg, at der kommer svar som lovet i denne uge, ellers er jeg bange for, at jeg må have fat i en advokat, for det er bare ikke godt nok.
Olivia har desværre forvandlet sig fra at være drømmehuset til en mindre mareridt.
Udover 2x utæt tag har vi haft nogle ud at kigge på kloakken 2 gange, for toilettet stopper.
De har så også konstanteret, at der er bagfald (forkert hældning) på gulvet og forkerte riste i badeværelset. Det står ikke i tilstandsrapporten og ejerskifteforsikringen vil ikke dække. SUK!
For det ikke skulle være nok, så døde vaskemaskinen i søndags. Den er elllers den nyeste af de hårde hvidevarer her i huset, men det var den ligeglad med....

mandag den 28. januar 2013

Smukke dage

Sidste uge bød på en smuk morgen, fyldt med frost og smuk solopgang. Det pynter godt på haven, nu hvor der ikke er meget grønt at komme efter.
Lørdag var en smuk dag, for gode venner blev gift efter maaaange års kæresteri. Selvom det er lidt hårdt, så elsker jeg at være til bryllup! Masser af kærlighed, god mad og festlige mennesker..
Jeg klarede mig igennem at stoppe bruden i en kæmpekjole, bage alt for mange kager til receptionen, tage rigtigt mange billeder og holde tale uden nogen store katestrofer, så det var en rigtig fin dag:)
Emma overnattede hos mormor, så søndag stod på frokost i Sæby og ellers absolut ingenting udover sofahygge:)

Det kan ikke blive ved med at gå med ingenting, så idag skal der laves lidt. Lidt vasketøj og en køretur med støvsugeren...
Vi har jo haft vandskade i loftet i vores soveværelse og det vælter bare ind forsikringsskader her i Olivia, så vi er lidt slidte for tiden. For at gøre en laaaang historie kort kan jeg kun sige, at det kommer til at tage tid inden vi får lavet noget som helst. Så idag skal jeg have kigget på kontorets indhold, så det kan blive et lidt skønnere soveværelse ind til vi får det lavet. Det der med at sove mellem halvtomme flyttekasser, papirer og andet rod på en madras på gulvet duer bare ikke for mig.

lørdag den 15. december 2012

Sådan noget TIS!!

... Et klik og så har jeg lige slettet hele mit opskriftindeks!
Det hele! Uden at kunne gøre noget som helst!
Sådan noget......
Godt jeg har fri hele januar!!!
Så I må lige bære over med, at der ikke er noget det næste stykke tid :(

JUBIII:
En sød læser har fundet siden til mig via noget google-system, så det er lykkedes mig at genoprette siden. Sikke en masse arbejde det sparer mig.
Tusind tak for hjælpen Michael:)

tirsdag den 23. oktober 2012

Dummeste kommentar.....

Nej, nej, nej... Jeg har simpelthen fået den dummeste kommentar på bloggen. Nogensinde!
Den er faktisk så dum, at den bliver helt sjov :)
Prøv at hør:

"Det er lidt komisk at du altid nævner "uni" og "uni pigerne". Er du en lille smule flov over at du rent faktisk ikke er igang med en universitets uddannelse, men en mellemlang videregående? (hvilket der bestemt ikke er noget galt i!)
Jeg undre mig blot, da jeg efterhånden ofte er stødt på det i dine indlæg. Ved godt din uddannelse ligger ude på uni, men derfor er du stadig ikke igangværende akademiker. Det er lidt misvisende når du skriver på den måde. Men fred være med det - med det pres der er på uddannelse Idag, er det vel klart at der er mange som ikke føler sig "gode nok" i forhold til at de ikke tager en kandidat. Det er ærgeligt! Vi har brug for alle i samfundet! :-) "

"Udover dette, så er det en super inspirerene og spændende blog! Benytter ofte dine opskrifter :-) "


  1. Har jeg nogensinde skrevet, at jeg er igangværende akademiker?!
    Min uddannelse ligger fysisk på Aalbrog Universitet, mine forelæsere er ansat af Aalborg Universitet og min uddannelse har et selvstændigt sekretariat på Aalborg Universitet. Ergo, jeg læser på uni med uni-pigerne. Det er temmeligt simpelt (det burde en akademiker også kunne regne ud?!)

  2. Min uddannelse hedder "Socialrådgiver og Socialt arbejde". Efter 3½ år har jeg en proffesionbachelor og ja, dermed er det en mellemlang uddannelse. Har jeg lyst, så kan jeg læse en kandidat i socialt arbejde og så er jeg akademiker. Og hvad så?! Det er sq stadig uni og jeg har bare forlænget selv samme studie...
    Jeg føler mig ikke presset i mit valg af uddannelse. Oprindeligt er jeg uddannet sekretær ved kommunen og havde de ikke skubbet mig videre, så havde jeg nok stadig siddet på kommunens kontor og været glad og tilfreds.
  3. Alligevel kan jeg sige, at jeg er STOLT af at læse socialrådgiver! Jeg har valgt en uddannelse, der betyder, at jeg i mit fremtidige arbejdsliv primært kommer til at beskæftige mig med livets skæve eksistenser. At jeg hver dag skal forsøge at hjælpe mennesker i en eller anden form for krise.
    Til enhver tid vil jeg have mere respekt for social- og sundhedsassistenten og gadesygeplejersken, end en eller anden akademiker, der bruger hele sit liv på at skrive dødsyge afhandlinger, som ingen i virkeligheden gider læse. Socialrådgiveren, sygeplejersken, fængselsbetjenten, social-og sundhedsassisten osv. møder mennesker i krise og skal forholde sig til en masse vrede, smerte, frustration og sorg. Til mordere, voldtægstmænd, børnemishandlere, psykisk syge, krigsofre og alle dem, som mange af os kun høre om og helst ikke vil have noget med at gøre. Jeg er stolt af, at jeg har valgt, at det er det jeg vil bruge mit liv på. Jeg er måske ikke akademiker eller særligt klog, men jeg har valgt mit fag efter mit hjerte og af ren skær lyst til at hjælpe andre.
  4. Akademiker er sån set lidt et fy-ord i min mund når vi nu er igang. Lige godt hvor lang en uddannelse og hvor kloge ting jeg kan få skrevet, så kommer jeg aldrig til at kalde mig selv for akademiker. For mig er "akademiker" ikke andet end et stempel, som kloge mennesker giver sig selv, så de er sikre på, at de rent faktisk er kloge.
Ja, så fik vi vidst forklaret den forurettede læser hvordan det står til:)
Og så vil jeg grine videre, for det er simpelthen for dumt. Tror uni-pigerne vil grine sammen med mig:)

Håber at alle I ikke-akademikere er skide stolte af jer selv og jeres arbejde, for det er sq det der får samfundet til at dreje rundt i sidste ende:)
 
Tak for de mange kommentarer på dette indlæg.
Der bliver ved med at tikke kommentarer ind, men det er altså meget det samme der bliver skrevet og dermed det samme jeg skal svare på. Derfor lukker jeg nu for kommentarer på dette indlæg og henviser til de kommentarer og svar, der i forvejen ligger. Jeg svarer dermed ikke på nye kommentarer. Har du noget på hjerte, som du gerne vil have svar på, så send mig en mail:)

lørdag den 8. september 2012

Mere uheld...

Ja, der er sq ikke meget held i mig i disse dage.
Nu har jeg været syg næsten hele denne uge, hvor uni starter op..
Så fik jeg en mindre allergisk reaktion på en økologisk ansigtsmaske, så jeg har små sår i ansigtet og på halsen...
Imorges faldt jeg så ned af trappen, da jeg skulle ned med vasketøj og det blev lige 6 trin på røven på en hård stentrappe. AV! Og så kvitterede jeg selvfølgeligt lige med at besvime nede i vaskekælderen...
Så jeg har en rimelig øm bag og kan faktisk overhovedet ikke sidde ned! Det går fint nok med at stå og ligge, men puuh... det er ikke godt når jeg skal på en stol eller i bilen..
Så send mig lige lidt held og god karma!

fredag den 7. september 2012

Efterårssnue


Herhjemme hersker snot og hoste stadigvæk og har gjort det siden mandag.
Værst ramt er jeg, men ugen før var det Kristian der stod for skud. ØV!
Synes ikke rigtigt at min krop er blevet ordenlig frisk efter jeg havde blodforgiftning i foråret! Nu skal der vidst ekstra fokus på kost og motion, ellers bliver det en lang vinter!

Den eneste der er frisk igen, det er Emma:) Det er så også det vigtigste. Efter at vi har fået ordenlg gang i hjertemedicinen, så er der for alvor kommet fut i det gamle dyr og man kan da hvertfald ikke mærke, at det kun er 14 dage siden, at hun var så syg:)

Så idag tager vi endnu en dag på sofaen pakket ind i tæpper og tykke sokker, mens vi prøver at indhente nogle af alle de forsømte lektier:(

torsdag den 19. juli 2012

Nedbrud igen igen....

Sidst der var nedbrud lykkedes det at få gang i computeren igen og den har virket fint siden da. Nu er den helt umulig og jeg er ret sikker på, at den ikke kommer op at køre igen. Jeg bliver nød til at have en ny, for det kræver altså en stabil computer når man går i skole og til eksamen..
En ting er hvertfald helt sikker: jeg skal IKKE have en Mac!
Kristians har været på vej ud af vinduet de par gange jeg har brugt den, for selvom den er lille, let og lækker, så passer systemet slet ikke til mit temperament! Uha, hvor er jeg uvenner med den nogle gange.. 
Så der bliver nok lidt stille her på bloggen, for jeg fatter ikke at styre flere vinduer på en gang, kopiere, overføre billeder osv. fra Mac'en. Så jeg kigger kun rundt, for det kan jeg finde ud af, haha... 

onsdag den 4. juli 2012

Nedbrud

Ja, altså heldigvis ikke mig, men min computer! Den er gået i helt sort skærm og jeg har ikke de store forhåbninger om, at den kan reddes:(
Alligevel er jeg endnu ikke desperat nok til, at jeg ligger mine billeder over på Kristians Mac. Den er jeg nemlig ikke hel gode venner med, selvom den både er pæn og dejlig at skrive på.... Den er bare så.... besværlig, for den er ikke som alle andre almindelige computere:)
Jeg hader jo forandringer:)
Desværre må jeg nok bare indse, at jeg lige så godt kan vænne mig til den, for er den anden ikke til at redde, så mener Kristian, at jeg skal have en Mac. Og han er jo teknik-ansvarlig herhjemme, så sådan bliver det nok:)


Så I må lige vente med opskrifter fra aftenen igår, hvor jeg havde resten af "Aalborgs Cupcakemafia" på besøg:) Jeg er nu sikker på, at der er masser af billeder at finde hos de andre piger:) 
Idag har jeg endeligt en fridag efter nogle dage med meget arbejde og andre aktiviteter, så det skal nydes! Emma fiser den af ude i solen på trappen og jeg vil få læst lidt mere, for jeg er kommet godt igang efter alle jeres gode anbefalinger til læsestof! Senere står den på frisør-besøg, så det bliver en god dag idag:)

mandag den 28. maj 2012

Tilbage igen

Ja, det er ikke fordi jeg har haft for travlt med at nyde det gode vejr, at jeg ikke lige har fået blogget. Jeg har nemlig været syg. Faktisk nærmest hele sidste uge, men først troede jeg bare, at det var den tid på måneden og varmen, det var skyld i ubehaget, så jeg prøvede at hænge i med skole og alt det andet. Det blev det bestemt ikke bedre af, så jeg endte på antibiotika og kvalmestillende, for jeg blev rigtig, rigtig dårlig torsdag..
Så udover at have det skidt har jeg bare sovet og sovet og eller ikke lavet noget som helst.
Heldigvis hjalp medicinen overraskende hurtig, så jeg er ved at være ovenpå igen. Hvertfald så længe jeg holder mig fra fysisk aktivtet, for så kommer mavesmerterne og svimmelheden igen.. Så jeg prøver at tage det roligt og komme lidt igang med projektet igen. Denne uge er nemlig sidste hele uge inden vi skal aflevere, så det har været rimeligt uheldigt at jeg blev syg lige nu..
Nu skal det projekt bare afleveres, eksamen den 25. overståes og så er der ferie. Jeg har ingen forventninger til dette projekt efter vi jo måtte starte forfra, så det skal bare ud af systemet nu!

onsdag den 9. maj 2012

Den anden vej....

Nu har det gået rigtig godt i  et stykke tid, men den slags er der jo en "usynlig lov" imod, så igår vendte det da godt nok lige.
Vi var til statusseminar vedr. det projekt vi skal afleverer d. 7 juni.
Her mente den ene vejleder, at vores emne slet ikke kan bære et helt projekt, så derfor skal vi starte forfra:( Vi har kun 4 uger til at finde et nyt emne, lave en problemformulering, indhente materiale+læse det og så skrive 55 sider.
Lige nu er det slet ikke til at overskue og jeg er enormt vred på vores egen vejleder, der har godkendt emnet. Da vi selv var bekymret for netop det sagde han, at det var han slet ikke.
Så næste gang må vi da vidst bare hellere stole på vores egen mavefornemmelse frem for vores vejleder.
De næste 4 uger kommer til at blive hårde, så jeg skal vidst ha tyndet ud i både arbejde og socialt liv:(

Ikke nok med det, så virker min mail ikke og har ikke gjort det siden igår.
Så har I sendt en mail til mig svarer jeg selvfølgeligt så snart jeg har mulighed for det...

fredag den 16. marts 2012

Næsten levende igen..

Som I nok har fornemmet, så har der været lidt stille her nogle dage, for jeg har været syg.
Jeg hader at være syg. Smerte kan jeg bedre håndtere fx. hos tandlægen end dagevis med ubehag, feber, snot og ingen søvn. Så når jeg er syg, så er det sq mande-influenza'en der rammer mig!
Det eneste jeg har foretaget mig er, at ligge på sofaen og se rigtig meget rigtig dårligt fjernsyn. Ikke engang en hårvask har jeg kunne overskue, så det er tiltrængt!

Sygdom sætter også ens parforhold lidt på prøve, for pludseligt smørrer madpakken ikke sig selv, aftensmaden laver ikke sig selv, køleskabet fylder ikke sig selv og hunden lufter ikke sig selv længere:) De første dage gik det ok, men jeg tror nu nok Kristian har været noget træt af mig. Ikke nok med han lige pludseligt skulle lave noget mere herhjemme, så lå der og en pigesur kæreste på sofaen og mukkede og krævede is og alt muligt:)

Sygdom er også lige til at blive stresset af! Jeg har ikke kunne læse eller sidde computeren, så jeg har haft rigtig meget tid til at studere nullermændene i hjørnerne, vinduerne der skulle pudses denne uge, spekulerer over pladsproblemerne i køkkenet og al den læsning, som jeg nu er bagefter.
Det bliver man ikke glad af:)
Idag har jeg det heldigvis betydeligt bedre, så idag skulle der være mulighed for at vaske hår og gå tur med Emma, nu hvor jeg ikke har været udenfor en dør i 3 dage!
Jeg håber også på overskud til at lave aftensmad. Alt for mange dage med hvidt brød, te med mælk og honning, havregrød,cola, is, chips og igår en mundfuld grillkylling og 5 pommes frites, så trænger jeg til rigtig mad!

mandag den 12. marts 2012

Aaatju......


Jeg har haft en rigtig dejlig weekend med masser af festivitas og dejlige damer, men måske jeg er blevet for gammel til den slags allerede?!
Idag har min krop hvertfald kvitteret med masser af nys og kriller i halsen.
Jeg gider ikke være syg!!

Så nu har jeg allieret mig med en kop the, et tykt tørklæde og et par af mormors de hjemmestrikkede til de kolde fødder. Forkølelse, gå væk!

fredag den 18. november 2011

Øv-dag...

Dagen idag er bar en rigtig øv-dag.
Har simpelthen så meget jeg skal nå, at jeg ikke ved hvordan jeg når det- er hvertfald allerede bagefter og har først nået at indatge min frokost nu her i skrivende stund.
Ellers har dagen stået på indkøb, rengøring, oprydning og lektier.
Lige for tiden synes jeg godt nok, at der er alt for få timer i mit liv, for jeg er hele tiden bagefter:(
Nu skal jeg lige ha spist færdigt, så jeg kan komme ind i Salling og hente bordpynten til imorgen. Vi skal til julefrokost, hvor der er en konkurrence om det bedste bordpynt- kravene er, at det skal afspejle julen og afdelingen sjæl. Så jeg har været kreativ sammen med bagermesteren og udtænkt en plan, så jeg skal ind og hente det sidste, som skal med hjem for at blive færdigt. Håber godt nok, at det bliver flot!

søndag den 4. september 2011

Mød min nye makker:

Så sku det være!
Har længe drømt om et spejlrefleks, men det er jo ikke ligefrem billigt.
Så jeg lavede 2 opsparringer; en til de kedelige som bøger og dyrelægeregninger og så en til "fornøjelser".
Så nu er den sidste tømt og omsat til et Canon EOS 1000D.
Jeg har fået gode råd både fra Line, Mette og LiseLotte, som jeg synes tager nogle smukke billeder og de ejer selvsamme kamera, så jeg må igang med at øve mig!
For som der blev sagt, så gør kameraet ikke det hele, det afhænger også af fotografen bag, så det vil jeg huske når jeg bliver tvær over det ikke vil som jeg vil, haha:)
Nogle vil måske undre sig over, at de mange penge ikke blev omsat til en Kitchen Aid, men jeg ved bare, at kameraet vil blive brugt hver dag og det vil en Kitchen Aid dog ikke., så jeg måtte prioritere.
Madbillederne er jo min store passion, så jeg har læst mig frem til, at et 50 mm objektiv er det rigtige til det formål.
Dem havde Elgiganten dog ikke flere af, så vi gik over i Japan Foto i Aalborg Storcenter.
Jeg har da aldrig i mit liv fået så dårlig betjening på så kort tid!
Hold nu op for en røv der har den butik- den er nu tilføjet listen over steder, hvor jeg aldrig sætter mine ben igen! Føj!
Nu bestiller jeg det istedet på Elgigantens hjemmeside!
Emma fik også hendes ration af lækkerier, så der er heller ikke flere penge på hendes "fornøjelses-konto":)
Ej, det var nu mest foder, men det er nu også en dyr fornøjelse når damen kun vil spise hvalpefoder, for et er der aldrig tilbud på!

mandag den 22. august 2011

Sån noget l*rt..

Efter arbejde skynder jeg mig hjem, så jeg kan hente Emma i Sæby hos mormor, men hvad sker der så: køleren er åbenbart gået!
Heldigvis var jeg ikke nået ret langt da lampen begyndte at lyse, så jeg smuttede lige forbi min onkel og fik ham til at hjælpe mig.
Der var desværre ikke noget at gøre, for kølervæsken plaskede bare ud af bilen..
Så nu er Emma strandet i Sæby sammen med den aftensmad, som jeg har glædet mig til hele dagen:(
Øv for noget tis, for ikke nok med at jeg lige skal regne ud hvordan jeg så får hentet Emma, så koster det også en formue at få skiftet køleren.. Øv øv øv...

torsdag den 18. august 2011

ZZZZZzzzzzZZZZzzzz

Jeg er bare så træt for tiden!
Men jeg kan ikke sove!
Jeg har svært ved at falde i søvn, vågner nemt og kan slet ikke sove ret længe...
Sån som i nat har jeg været vågen flere timer, så jeg er bare mega træt her til morgen..
Når jeg så endeligt sover, så drømmer jeg helt vildt.
Ikke om noget dårligt, bare brudstykker af alt muligt mærkeligt...
Suuk.. Det bliver en lang arbejdsdag:(