søndag den 10. maj 2009

Beauveaisbrødet..


Så erBeauvaisbrødet fra "Varm på brød og lun på boller" færdigt.
Jeg fik ikke 2 brød ud af opskriften, kun 1, men det er også ret stort.
I opskriften står der, at der skal 30 g salt i, jeg turde kun komme halvdelen i, for jeg synes det virker af meget!
Brødet kan drysses med mel inden det skal bages, men jeg valgte at pensle med æg og drysse med masser af græskarkerner, for jeg er vild med kerner og der er jo ingen inde i brødet.
Dommen falder senere, når vi tager hul på det hjemme hos mor. Det virker rigtig sprødt og lækkert, og dufter fantastisk!

Beauvaisbrød:

825 g hvedemel(jeg brugte lidt mindre)
120 g rugmel
120 g sigtemel
100 g surdej+12 g gær / 22 g gær hvis du ikke har surdej
7½ dl vand(bruges der øl, så tilsæt kun 6 dl vand)
30 g salt
50 g sirup
½ øl eller 3 spsk maltsirup eller 2 spsk malt(jeg brugte malt)

Surdej, gær, sirup, salt, vand og evt. øl røres sammen, og derefter blandes resten af ingredienserne i.
Ælt i 5 min. Når dejen er æltet godt sammen, efterhæver den natten over, enten i eller udenfor køleskabet- min stod bare ude på køkkenbordet.
Hæld den ud på en meldrysset bord og ælt den godt igennem.
Tag 100-150 g dej fra, så har du surdej* til næste gang du bager.

Resten af dejen deles i 2 og formes til 2 brød. Du kan evt ligge dem i en form, eller i en bagekurv.
Lad efterhæve 1-2 timer, til de har hævet til dobbelt størrelse.
Brødene drysses med mel, eller pensles med æg og drysses med græskarkerner, som jeg synes passer godt dertil.
Sæt dem i en 260 gr. varm ovn. Brødet må gerne sættes på en forvarmet pizzasten eller bar en meget varm bageplade.
Efter 10 min. skrues der ned på 200 gr. og brødene bager 20 min. mere.

*Surdejen kommes i en tæt plasticbeholder og fryses. Den skal bare tages ud dagen før den skal bruges, så mælkesyrebakterierne kan få lov at vågne op og begynde forarbejdet.
Eftersnak: Brødet er super lækkert, men en dejlig sprød skorpe og en dejlig krumme. Jeg vil helt sikkert lave det igen, men jeg synes der mangler lidt kerner deri, så det vil der komme næste gang.

6 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Der ser rigtig godt ud :-)

Piskeriset sagde ...

Nuij - rigtig flot brød! Glæder mig til at høre, hvordan det så smagte. Det er en rigtig god bagebog, selvom den ikke er ordentligt redigeret :-)

MissMuffin sagde ...

Det smager bare super godt:)
Næste gang vil jeg prøve at putte lidt græskarkerner i, det synes jeg ville give det sidste...

Hanne K's verden sagde ...

Beauveaisbrød ... sjovt navn.
Det ser lækkert ud.
Jeg undrer mig også, når jeg finder de opskrifter, hvor der står 30 g salt. Jeg mener, at mange af Jamie Olivers brødopskrifter også er med meget salt. Hmmmm - måske man bare skulle prøve det en dag eller not;o)

MissMuffin sagde ...

Ja, tankerne bliver jo nærmest ledt hen på noget med kethup:)

Jeg synes også det virker af meget. Tror godt der kunne komme lidt mere salt i, men ikke 30 g. Det gør jo heller ikke ligefrem brødet sundere!

Frk. Bibo sagde ...

DET ser godt nok lækkert ud, det brød.