mandag den 18. maj 2009

Tordenvejr og travlhed...

Sikke et vejr der er idag!
Lyn, torden, tunge mørke skyer og en masse regn! For bare 20 min siden så det sådan her ud på Nettos parkeringsplads- nu skinner solen!
Drivvåde blev vi da vi til sidsi måtte spurte over til bilen med alle vores indkøb.
Idag har vi været ude og skrive under på kontrakten til kolonihaven og når han har pengene kan vi hente nøglen, så drømmen om at få den inden helligdagene er realistisk.
Formanden tog imod da vi kom, og vi fik set hans have, som dog kun har et redskabsskur. Han dyrker vindruer og producere selv en smule vin. Vi blev budt på friske, sprøde asparges som han lige havde skåret af, inden vi gik op i fælleshuset og fik ordnet papirarbejdet.


Huset bærer præg af, at der ikke rigtig er nogen der har boet derude de sidste mange år, men at der kun er kommet nogen for at holde det pænt. Så der er ikke særligt meget inventar i forhold til hvad der har været i de andre vi har set. Vi er begyndt at samle sammen, både hvad vi har i gemmerne der kan bruges og lidt er også købt. Idag blev der købt optrækkelige lygter, lysestager, haveredskaber, en hængekøje, økologiske salatfrø og andre småting.. Sengetøj, lidt køkkengrej og andre småting mangler, men det må findes i genbrugen eller på tilbud hen af vejen..

4 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Regnen er ikke kommet her endnu, men skyerne ser godt nok tunge ud efterhånden. Jeg må hellere få gemt tingene på terrassen af vejen, inden det går løs.

Det lyder altså til, at I har fået jer et rigtig hyggeligt projekt med kolonihaven. Jeg glæder mig til at følge med i det, når du skriver mere herinde :-)

MissMuffin sagde ...

Her brød regnen ud allerede til middag og der har virkeligt været drøn på!
Så få du gemt sagerne væk så de ikke tager skade:)

Jeg glæder mig også rigtig meget til at komme igang derude og vores venner er rigtig positive, så jeg håber der vil blive rigtig mange hyggelige stunder derude..

Pernille på 1. sagde ...

Her har regnen også været forbi.

Hvor er det bare skønt med den kolonihave, det må være en drøm uden lige :)
Knus og god dag

MissMuffin sagde ...

Jeg er også rigtig glad for jeg fik Kristian overtalt!
Hvordan går din kolonihave-jagt?