.JPG)
Blokhus påsken 2015- dejlig frokost og gåtur på stranden med søde venner..
I Blokhus for 11 år siden mødte jeg ham her. 17 år gammel og vi har været kærester næsten lige siden. Det er lidt vildt.
For 11 år siden på Peter Wessel den første aften i påsken med "Miss Wet T-shirt", Tequila Sunrise og gang i dansegulvet.
Nu, 17 år senere med fælles boliglån, fast ejendom, krydslivsforsikringer, hund, bil og alt hvad der indebærer at være voksen.
Jeg synes det er lidt sjovt når folk snakker om, hvor svært det er at være teenager. Jeg mindes det som fester, veninder, forelskelser, masser af sms'er, spontanitet og følelsen af at være udødelig.
For mig er det langt mere forvirrende at være voksen. Lige om et øjeblik bliver jeg 28. Jeg har kæreste, hus, hele 2 uddannelser og arbejde. Så står man der. De sidste 10 år er gået med, at komme hen imod alle de her ting og nu er jeg her. Og det er skønt, men det er også lidt forvirrende, for hvad skal der nu ske?!
Børn er jeg ret afklaret med jeg ikke vil have. En vild karriere er ikke målet, men målet er at finde ud af hvad det præcist er, som jeg vil specialisere mig indenfor, så jeg kan finde lige det helt rigtige sted for mig. En ting er sikkert, jeg tror ikke jeg er færdig med at uddanne mig, men hvad det ender med kan kun tiden vise
16 kommentarer:
Spændende. Vil du mon uddybe dine tanker om fravalget af børn? Det giver altid sådan et godt indblik i personligheder at høre om de refleksioner.
Anonym, jeg ved ikke om der er så mange refleksioner omkring det. Jeg kan godt lide min frihed og ser børn som en stor begrænsning og som et enormt stort ansvar. Mine veninders børn er da helt sikkert søde, men jeg er bare ikke særligt interesseret i børn.. Alle spørger altid om jeg ikke er bange for at blive ensom når jeg bliver gammel, men jeg synes virkeligt det er et mærkeligt argument for at få børn..
Tillykke med årsdagen ♥
Jeg er sikker på, at du nok skal finde nye, spændende mål :-)
Jeg har altid undret mig over, hvad det er der gør, at nogen fravælger børn, så det er dejligt du vil dele dine tanker i den henseende.
Som du har jeg heller aldrig interesseret mig synderligt for andres børn, men jeg vil for intet i verden undvære det ene barn jeg er blevet velsignet med.
Jeg undrer mig over dine argumenter med mistet frihed og stort ansvar. Du har allerede påtaget dig ansvaret for Dolly og Frede + hønsene. De begrænser allerede din frihed og det er da også et stort ansvar. De lever selvfølgelig ikke lige så længe som børn, men alligevel lige så længe som børnene vil være afhængige af dig. Børn og dyr er ikke kun arbejde og ansvar - de er også betingelsesløs kærlighed.
Hvad med Kristian - ønsker han heller ingen børn? - er det en beslutning som I har taget i fællesskab efter nøje overvejelser?
Hvis du er forvirret omkring dit fremtidige liv, vil du måske kunne få glæde af at sætte dig ned og skrive din egen nekrolog. Hvad ønsker du at der skal stå i den? Derefter kan du jo bruge den til at sætte målene for dit liv - og så håbe at der er nogen til at skrive den efter dig, når nu du har fravalgt at investere noget af dit liv i børn.
Jeg respekterer bestemt dit valg, men håber du/I har gennemtænkt det nøje, da det er en beslutning som du kun har begrænset tid til at ændre.
Ønsker dig og Kristian en god påskedag.
Jeg undrer mig altid over, at folk der vælger ikke at få børn, bliver bedt om at stå til ansvar og kortlægge, hvorfor de vælger at leve deres liv anderledes end 'normen'. Det synes jeg faktisk er ret så strengt! Jeg synes at du er sej, Sabina, fordi du siger det som det er; al respekt herfra (og ingen misbilligende blikke eller krav om nærmere forklaring) Kh Sine
Jeg blev simpelt hen nødt til at kommentere, fordi jeg synes det er så sejt, du skriver, at du har fravalgt børn uden at gøre et større nummer ud af det - det er bare sådan det er for dig. Og jeg synes det er helt vildt at fremmede mennesker beder dig om at begrunde dette for derefter at forsøge at overbevise dig om, at dit valg er forkert. Hold nu op. At du ligefrem bliver bedt om at skrive din egen nekrolog for at blive afklaret omkring din fremtid er simpelt hen så frækt og totalt langt ude. Jeg vil bare sige, at jeg nyder at følge din blog, den inspirerer mig i hverdagen, og jeg har absolut ikke behov for at vurdere dine livsvalg. Jeg er ikke i tvivl om, at du kan stå 110 % inde for dig selv.
Fortsat god påske :)
Tak Piske <3
Janne, får jeg et barn vil jeg selvfølgeligt også elske det ligesom alle andre mødre. Men det er bare ikke argument nok for mig. Dolly, Frede og hønsene er en del af min livsstil og ja, de kræver lidt tid og ansvar. Men det kan slet ikke sammenlignes med det praktiske, tidsmæssige og følelsesmæssige ansvar, som det kræver at være forældre. Hvis jeg i morgen ikke gider have dyr mere kan jeg putte hønsene i suppegryden og de to andre på internat- det kan man vidst ikke gøre med børn :)Jeg kan lide mit eget (og Kristians) selskab så meget, at jeg ser børn som en stor indgriben i den hverdag, som jeg holder så meget af. Jeg kan lide min hverdag som den er nu og fik jeg børn ville jeg skulle gå rigtigt meget på kompromis med den, for at kunne være den slags forældre jeg ville ønske at være.
Kristian er 12 år ældre end mig, så det har været en snak vi har haft igennem mange år og stadig har engang imellem, da aldersforskellen også er afgørende for vores tidshorisont. Vi er begge enige om, at blev jeg gravid ville vi ikke få en abort, det er vi sq for gamle til, men vi beskytter os så det ikke sker.
Jeg er helt med på tanken om en nekrolog, men jeg forstår stadig ikke argumentet med "og så håbe at der er nogen til at skrive den efter dig, når du nu har fravalgt børn". Skal der da være nogen til at huske en for at livet giver mening? :) Ikke for mig hvertfald.
God påske :)
Sine, det har du helt ret i, men jeg er efterhånden vænnet mig lidt til det. Heldigvis er jeg blevet ret ligeglad med det, for jeg følger min mavefornemmelse og har ikke så hårdt brug for at argumentere en masse for det. Jeg forstår dog samtidig også godt andres nysgerrighed :)
Tak Maria.
Jeg havde ventet det og jeg synes Jannes argumenter er helt ok- og ikke første gang jeg høre dem. Så længe sproget og tonen er god, så må man meget gerne være kritisk over for hvad jeg skriver herinde.
Men ja, det kan godt føles lidt strengt når at der bliver stillet stort spørgsmålstegn ved den måde man vælger på, men sådan er vi mennesker jo skruet sammen. Vi undre os, når tingene ikke er "som de plejer" og tror på, at den måde vi har valgt at leve på som udgangspunkt er den bedste. Sådan kan jeg også godt selv være hvis jeg virkeligt brænder for noget :)
Jeg har stillet næsten de samme spørgsmål til kvinder jeg kender, som ikke har valgt at få børn og det har været en stor hjælp for mig, at kunne spejle mig i deres tanker og følelser omkring det, for det er stadig så "nyt", at man ikke vælger at få børn :)
Jeg forstår udmærket dine tanker omkring livet uden børn. Jeg er efterhånden vant til at andre, især kvinder, kigger skævt til mig når jeg fortæller dem, at jeg ikke ønsker at få børn. Det er som om, at jeg skal stå til ansvar for at bryde samfundets normer fordi jeg vælger, at leve mit liv anderledes end dem. Børn er søde og dejlige, men sandheden er bare, at jeg i mine 27 år ikke har og aldrig har haft lyst, til at få mine egne. Længere er den ikke og ingen har krav på nærmere forklaring. I sidste ende er børn noget du vælger til og ikke fra :-)
Tillykke med årsdagen. Tænker lidt om dette indlæg var tiltænkt som en debat om børn ja tak/nej tak, for sådan endte det vist :) Jeg kender selv de spørgsmål du bliver stillet da min dåbsattest åbenbart siger at jeg " burde" have børn allerede nu. Jeg føler på ingen måde at have haft et behov for det endnu. Jeg har mine dyr hvilket er fantastisk. Dine tanker om hvad næste skridt i livet er, går jeg også med og overvejer at sadle helt om og tage en helt ny uddannelse. Håber modet kommer til mig og jeg tør tage springet :)
Det var mig, der var den anonyme, der var nysgerrig efter at høre dine refleksioner om fravalget af børn. Med de kommentarer, der er kommet, vil jeg lige understrege, at jeg Det PÅ INGEN MÅDE var for at stille dig til ansvar for din holdning, nedgøre den eller sende misbilligende blikke. Jeg har ingen holdning til, hvad der er rigtigt og forkert ift. Valg/fravalg af børn. Jeg stillede spørgsmålet udelukkende for - som jeg skrev - at lære Bloggeren bedre at kende ved at høre om hendes drømme og forestillinger om fremtiden. Hvis jeg har stødt nogen, var det ikke med vilje og i så fald beklager jeg.
Må man tillade sig at være en smule glad for at det formentlig betyder at bloggen ikke vil blive fyldt med indlæg om babytøj og øko legetøj? Fint at høre dine holdninger og dejligt at glæde sig over status quo i sit liv. Respekt! :)
Jeg bliver altså også nødt til smide en kommentar til dette indlæg.
Jeg synes det er SÅ dejligt for jer, at I er enige om at I ikke har lyst til at få børn.
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne lidt med mig selv, for der er også 12 år mellem mig og min kæreste, men vi er bare ikke helt enige om det med børn.
Han har et barn fra tidligere forhold på 3 1/2år, og har ikke lyst til at få flere, men jeg vil rigtig gerne prøve at være mor! :o)
Så vi snakker frem og tilbage, og det ender nok med at jeg får ham overtalt håber jeg. Men på den anden side, så har han jo også et ønske som jeg skal respektere. Det er en svær middelvej, når det lige handler om børn, for det er meget enten/eller.
Min kæreste er ene barn, og jeg har 3 søskende. Og jeg har elsket at have søskende, og vil også gerne give mit bonusbarn den fantastiske oplevelse at have ''søskende''.
Dilemma, dilemma.
Nogle ville måske mene at jeg burde finde en anden kæreste, som gerne vil have børn, men det har jeg bestemt ikke lyst til. For det er ham her jeg gerne vil leve resten af livet med, børn eller ej:o)
Det var vidst nok fra mig!
Sisse, rigtigt god pointe! Det burde nemlig være et tilvalg og ikke bare et fravalg. Det er en seriøst stor beslutning og helt sikkert ikke for alle at blive forældre.
Lise, det var det heller ikke tiltænkt, men jeg er heller ikke så naiv, at jeg ikke havde forventet det :)
Jeg kommer til at tage nogle uddannelser i forlængelse af det jeg laver nu, men hvad må tiden vise! Håber du finder din rette vej også :)
Lene, jeg følte mig hvertfald ikke stødt og læste det også som du bare var nysgerrig :) Så længe tonen er sober, så må man spørge mig om næsten hvad som helst:)
Anonym, haha, det må man godt :) Orker simpelthen heller ikke til at skulle sætte mig ind i den verden for alvor, for det er jo vildt som der er penge i babyer med alt det udstyr der findes :)
Charlotte, jeg håber hvertfald i finder en løsning. Det må være så svært at elske en og så samtidig have så stort et ønske om at få børn. Der er Kristian heldigvis "nem" at være sammen med, for han har altid sagt, at hvis jeg ønsker mig et barn må vi snakke om det. Så det har på mange måder været op til mig at tage den beslutning.
Vi skal nok finde en løsning, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men vi har ikke travlt, og under alle omstændigheder vil jeg være færdig med uddannelse først inden, det bliver til mere. :o)
Dejligt med sådan en "nem" mand!
Send en kommentar